Petraeus undsiger Republikanernes løsning på Irak

Obama-administrationen har været under hårde angreb fra republikanerne i den seneste tid for sin håndtering af situationen i Irak. Senator John McCain har stået forrest i disse angreb, og har opfordret til at sende amerikanske styrker til Irak under ledelse af general Petraeus. Problemet er bare at Petraeus er uenig.

Fra 2007 stod han i spidsen for USA’s krig i Irak som øverstbefalende for alle koalitionsstyrker i landet. Han stod bag en ny strategi, som skulle lægge kursen i Irak om og stabilisere landet ved hjælp af nye doktriner om befolkningsfokuseret oprørsbekæmpelse. Amerikanske soldater skulle ud blandt det irakiske folk for at sikre dem mod ekstremister og sekterisk motiveret vold.

David Petraeus blev det offentlige ansigt på den troppeforøgelse og omlægning af strategien i Irak som præsident George W. Bush beordrede i januar 2007. Han havde stået i spidsen for skabelsen af en doktrin til befolkningsfokuseret oprørsbekæmpelse som skulle hjælpe USA ud af den situation man befandt sig i på jorden i Irak. Fra februar 2007 fik han lov at stå i spidsen for gennemførelsen af den doktrin.

Gennem det næste halvandet år så man en stabilisering af Irak, hvor volden faldt, og det lod til at der blev gjort politiske fremskridt. Præsident Bushs troppeforøgelse så ud til at have virket, og de demokratiske modstandere i Kongressen lod til at være gjort til skamme.

På baggrund af hans succes i Irak, efterfølgende som øverstbefalende for alle amerikanske styrker i mellemøstregionen, og fra juni 2010 som chef for NATO’s mission i Afghanistan, blev han en yndling for det republikanske parti. Her havde man en general som havde vundet sejre på slagmarken, og som var en politisk begavelse som kun ses en gang per generation af amerikanske officerer. Mange så ham som en mulig præsidentkandidat til 2012 eller 2016 valget som republikansk kandidat. Rygterne om et sådan kandidatur blev taget så seriøst, at Obama-administrationen søgte at holde Petraeus’ offentlige profil nede, og i sidste ende angiveligt gav stillingen som forsvarschef til Martin Dempsey, fordi man ikke ønskede at give Petraeus mere magt og indflydelse, i tilfælde af han skulle finde på at stille op.

Men med hans profil er Petraeus blevet et fast referencepunkt for det republikanske parti hver gang man vil angribe Obama-administrationen for dens håndtering af en situation i Irak eller Afghanistan. Denne omgang er ingen undtagelse.

Obamas plan
Præsident Obama annoncerede i sidste uge at man vil sende 300 amerikanske soldater til Irak for at agere rådgivere for de irakiske styrker. Denne styrke vil inkludere soldater fra de amerikanske specialstyrker, herunder fra de berømte Navy SEALS, De Grønne Baretter og US Army Rangers. Det er målsætningen at disse soldater skal hjælpe med at strukturere den irakiske hærs modstand mod ISIS, som har gjort store fremskridt i især den nordlige og vestlige del af landet, og også har truet dele af den irakiske hovedstad Bagdad.

Præsident Obama holdt også stadig muligheden for amerikanske luftangreb mod ISIS i tilfælde af dette måtte blive nødvendigt for at styrke den irakiske indsats på jorden. Den irakiske regering har bedt USA om luftstøtte til sine operationer mod ISIS. Dette er dog ikke fastlagt endnu, men Obama ønskede ikke at udelukke det.

Man ser dog allerede amerikanske fly i luften over Irak, efter ønske fra den irakiske regering, i en rekognosceringsindsats for at kunne udpege eventuelle mål for luftangreb eller for bedre at kunne dirigere kampene på jorden. Der er tale om både bemandede fly fra hangarskibet USS George H. W. Bush, samt ubemandede droner som flyver over landet.

Mange skeptikere er nervøse over at man fra amerikansk side igen sender land- og luftstyrker til Irak, da de ser det som en enorm risiko for at USA igen vil blive draget ind i en langstrakt blodig konflikt i landet. Begreber som ”mission creep” (en langsom forøgelse af ansvarsområder og målsætninger ved indsættelsen af styrker i en sådan mission) er da også allerede blevet nævnt. Dette begreb knyttes oftest til USA’s engagement i Vietnam som over en lang periode voksede for at ende på et højdepunkt på over en halv million soldater i landet. Et engagement som begyndte med at man sendte rådgivere til landet.
Republikanernes plan
Men hvis man spørger de republikanske høge som i øjeblikket kritiserer Obama-administrationens håndtering, så er det slet ikke nok det man hidtil har set.

Som nævnt i min artikel fra sidste uge her på Kongressen.com, Irak brænder – vil USA slukke branden? så har senator John McCain ligefrem krævet at hele Obamas nationale sikkerhedsteam skulle fyres for deres håndtering af den udbredte vold i Irak.
McCain opfordrer til at man sender amerikanske landstyrker til landet, for at stabilisere situationen og hjælpe med den videre udvikling af demokratiske institutioner. Det er i USA’s interesse at intervenere med landstyrker og udføre kampoperationer mod ISIS, da det både kan hjælpe med et tættere forhold mellem Irak og USA, samt hjælpe den demokratiske udvikling i regionen.

Som kronen på værket opfordrer McCain til at man konsulterer to pensionerede herrer for at få deres input til hvordan situationen i Irak kan reddes. Den ene er pensioneret general Jack Keane. Keane var en af hovedmændene bag den proces i Washington som overbeviste præsident Bush om behovet for en troppeforøgelse i Irak. Den anden er den republikanske darling, David Petraeus. Man bør konsultere disse to for at sammensætte en plan for hvordan USA kan redde Irak. I Petraeus’ tilfælde stopper det dog ikke der. McCain opfordrer til, at man sender Petraeus til Irak sammen med tidligere ambassadør Ryan Crocker, som var ambassadør i landet da Petraeus var den militære øverstbefalende. Argumentet er at den succesfulde duo tidligere har kunnet få stabiliseret en nedadgående situation i Irak, og derfor bør de kunne være i stand til det igen, hvis blot de får tilstrækkelig støtte.
Der er et helt fundamentalt problem med denne plan. Petraeus er uenig…

Petraeus’ kritik
I den forgangne uge var Petraeus til konference i London, hvor han selvfølgelig blev spurgt om sin mening om situationen i Irak, og hvad der skulle gøres.
Petraeus er overbevist om at det vil være for risikabelt at sende amerikanske styrker til Irak. Det vli nemlig risikere at vende befolkningen mod USA, snarere end ISIS, og give et billede af den irakiske regering som amerikanske marionetter. Derfor står Petraeus bag præsident Obamas plan om at sende en begrænset styrke til landet, for at støtte men ikke udføre kampoperationer.

Petraeus mener, at man bør fokusere på at få rettet op på den politiske situation, og få inkluderet sunni-muslimerne mere i den politiske proces. Manglende inklusion har været medvirkende til den succes som den sunni-muslimske gruppe ISIS har oplevet den seneste tid i Irak. Dette vil fjerne grundlaget for noget af den utilfredshed og uro som man har set i sunni-muslimske områder igennem lang og som er kulmineret i ISIS’ invasionen af Irak fra Syrien.

Ud over at støtte præsident Obamas beslutning om at holde det amerikanske engagement på et lavt niveau, så støttede Petraeus også op om muligheden for at yde luftstøtte til de irakiske styrker. Dette kunne blive nødvendigt for at sikre at ISIS’ indflydelse ikke blev for stor, således at de på længere sigt kan udgøre en terrortrussel mod USA eller Europa. Petraeus understregede dog vigtigheden af at eventuel amerikansk luftstøtte ikke skulle kunne ses som en ensidig støtte til shia-muslimerne, og han mente derfor at luftstøtte skulle læne sig op af politisk forsoning.

Det er altså et mere begrænset amerikansk engagement som Petraeus mener er vejen frem for USA i Irak, end det republikanske kritikere lægger frem. At Petraeus ikke støtter op om deres plan for Irak og kritik af Obama-administrationen er noget som gør ondt hos republikanerne. De har forgudet ham siden hans tid i Irak, men på det seneste har han lagt mere og mere afstand til flere republikanske kritikpunkter af Obamas udenrigspolitik. Så bliver det spændende at se hvem republikanerne så kan prøve at skubbe foran sig i deres kritik af Obama. To be continued…