Connect with us

Hi, what are you looking for?

Kongressen.comKongressen.com

Politisk analyse

Renisha McBride – USA har fået en ny Trayvon Martin-sag

Så skete det igen. Endnu engang er en ubevæbnet, sort teenager blevet skudt og dræbt af en hvid mand. Denne gang drejer det sig om den sorte, 19-årige Renisha McBride, der bad om hjælp efter et biluheld i et hvidt nabolag. Dét blev hendes død. Ganske som i sagen om Trayvon Martin for kun godt halvandet år siden, spørger både medier og almindelige amerikanere, om der ligger racisme bag, men denne gang er det dog usandsynligt, at præsident Obama vil give sit besyv med.

Klokken tre om morgenen på en kølig og helt almindelig lørdag for to uger siden kørte den 19-årige Renisha McBride galt i sin bil i Dearborn Heights, en forstad til den forfaldne storby Detroit i delstaten Michigan. I nattemørket gik Renisha alene af sted for at bede om hjælp efter uheldet, men det skulle hun aldrig have gjort. Da hun bankede på døren hos en 54-årig hvid mand to timer efter uheldet, følte han, at den kun 162 cm høje sorte pige, der stod på hans veranda midt om natten, udgjorde så stor en trussel, at han dræbte hende med et skud direkte i ansigtet.

Manden, der skød, er ikke identificeret ved navn, da han endnu ikke er sigtet, men han har til politiet først forklaret, at våbnet gik af ved et uheld. Senere har han dog hævdet, at han troede, at der var tale om et indbrud, og at han blot benyttede sig af sin ret til at skyde først. Ifølge ”Stand Your Ground”-loven, der gælder i 30 amerikanske delstater, inklusive Michigan, har man nemlig ret til at skyde først, hvis man føler, at man er i overlagt fare. Hvis det fastslås, at dette var tilfældet i forhold til Renishas sag, vil drabet juridisk set blive anset for at være sket i selvforsvar.

Da Renisha blev begravet i fredags, tryglede hendes familie i medierne statsanklageren om at føre sagen som mord. De kunne slet ikke forstå, hvordan den 19-årige pige kunne være blevet opfattet som så stor en trussel, at det var nødvendigt at skyde hende i hovedet. Der er i skrivende stund da også oprettet talrige underskriftsindsamlinger på internettet, hvor man opfordres til at støtte familien i dens krav, og der har også allerede været flere lokale demonstrationer til fordel for Renisha.

Men det er ikke den eneste historie af sin art i de amerikanske medier lige nu.

Farrell skudt af politiet i Charlotte
For blot to måneder siden, på en anden tidlig og rolig lørdag morgen, kørte den sorte, 24-årige studerende Jonathan Farrell galt i et hvidt nabolag i byen Charlotte i North Carolina. Farrell, der var studerende og spillede football for Floridas A&M Universitet, gik ganske som Renisha McBride fra dør til dør for at få hjælp efter sit biluheld. Da han bankede på hos en hvid kvinde, troede hun, at der var tale om et indbrud, og at den sorte mand på verandaen var i gang med at sparke døren ind, så hun ringede til politiet. Farrell forlod derfor stedet, men kort efter stødte han på de tre betjente, der var kommet til stedet for at undersøge kvindens nødopkald. Muligvis var Farrell omtumlet og forvirret efter ulykken. I hvert fald lyder historien, at han løb hen imod de tre betjente, som følte sig så truet, at en af dem, den hvide Randall Kerrick, affyrede 12 skud. De ti af dem ramte og dræbte Jonathan Farrell.

Politiet har efterfølgende udtalt, at Kerrick slet ikke burde have skudt, og betjenten er nu sigtet for manddrab. Farrells familie har udtalt, at de ønsker at komme helt til bunds i sagen, og en talsmand for borgerrettighedsbevægelsen NAACP har pustet til de ulmende gløder ved at hævde, at ”der er tradition for, at man kan slippe af sted med at slå uskyldige sorte mænd ihjel her i amtet”.

Stand your ground igen til debat
Begge skæbner vækker da også ubehagelige minder om historien om Trayvon Martin, den 17-årige, ubevæbnede sorte dreng, der blev skudt af den hvide nabovagtmand George Zimmerman på sin vej gennem det hovedsageligt hvide beboelseskvarter, hvor hans far boede. Zimmerman påberåbte sig ikke ”Stand Your Ground”-loven som forsvar for drabet, men selv om hans mistanke til den hætteklædte Trayvon Martin, der kun var bevæbnet med slik og isté, endte med dennes død, så frifandt juryen ham pure for mord.

Selv om drabet på Trayvon Martin altså af retten ikke ansås for at være overlagt eller racistisk, og selv om det heller ikke skulle være tilfældet i disse to nye sager, så er amerikanerne endnu engang blevet mindet grueligt om, at USA er et raceopdelt samfund med dybtliggende problemer. Nogle medier sammenligner Renisha McBrides sag direkte med Trayvon Martins og har derfor allerede dømt drabsmanden som racistisk motiveret. En konklusion, som især mange sorte amerikanere godt kan følge.

Svært for Obama at gå ind i sagen
Man kan fristes til at spørge, om der mon eksisterer andre sager som de ovenstående, som vi blot ikke har hørt om, eller har der monstro været en slags ”undtagelsestilstand” eller chokeffekt siden Trayvon Martin-sagen, som nu har fortaget sig så meget, at vi blot nu er tilbage ved normale tilstande?

Uanset er det meget muligt, at der nu vil blive lagt pres på præsident Obama fra især den sorte befolkning for, at han udtaler sig fra et sort synspunkt om Renisha McBrides sag. Både fordi den giver minder om Trayvon Martins, og fordi mange sorte amerikanere føler, at der ligger racisme bag drabet. Men som tidligere omtalt her på Kongressen.com lød der et ramaskrig fra især den hvide befolkning, da Obama gik ind og kommenterede på Trayvon Martin-sagen, så alt taler for, at præsidenten hverken kan eller tør blande sig i diskussionen. Der er dog ingen tvivl om, at de amerikanske medier fortsat vil forfølge sagen. Dertil minder McBrides historie alt for meget om Trayvon Martins skæbne.

Written By

Gitte Nielsen er stud.mag. i amerikanske studier ved Syddansk Universitet, med studieophold ved Ohio University. Blandt bidragyderne til antologien ‘Fem År Med Obama – Forandring Vi Kunne Tro På?. Skriver fast for Kongressen.com om forhold vedrørende race i USA.

1 Comment

1 Comment

  1. StuAmStu

    21. januar 2014 at 20:58

    For at sige, som Bill Maher ville have gjort:
    Ny regel; Hvis vedkommende banker på døren, kan man ikke påstå, at der er tale om et potentielt indbrud.

You must be logged in to post a comment Login

Leave a Reply

Læs også:

Copyright © 2021 Kongressen