Connect with us

Hi, what are you looking for?

Kongressen.comKongressen.com

Feature

Republikanerne er ved at genfinde formen

Efterårets midtvejsvalg tegner stadig lysere for Republikanerne. Ikke nok med, at partiet ser ud til at fastholde flertallet i Repræsentanternes Hus. Muligheden for at vinde flertallet i Senatet er nu også inden for rækkevidde. Nøjagtig som det ikke længere er helt usandsynligt, at partiet kan tilbageerobre Det Hvide Hus ved valget i 2016. Det tidligere så kriseramte parti er nemlig langsomt ved at få vind i sejlene igen.

Han vil formentlig ikke bryde sig om det. Men ikke desto mindre er præsident Obama nok så småt nødt til at forberede sig på, at personen, der til januar 2017 skal overtage nøglerne til Det Hvide Hus er en republikaner. Og jo, bevares. To et halvt år er lang tid i politik. Og ja, meget kan nå at ændre sig. Men det er som om, at de politiske vinde er begyndt at blæse i en mere republikansk retning end det var tilfældet for bare et år siden. Og det gør, at det ikke længere er helt så usandsynligt som det tidligere har været, at præsident nummer 45 er medlem af Det Republikanske Parti. Hvor lidt Obama så end vil bryde sig om det.

Sagen er nemlig den, at Republikanerne, trods en både turbulent, uskøn og brutal kurs de forgangne år, langsomt men sikkert er ved at få rettet den tidligere så synkende skude op. Og efterårets midtvejsvalg kan med stor sandsynlighed vise sig at blive den succesoplevelse, der giver ekstra vind i sejlene frem mod præsidentvalgkampen i 2016.

Lektien fra Florida
Nu skal man være varsom med at overtolke på enkelte valgresultater. Ikke desto mindre har specialvalget i Floridas 13. valgdistrikt for nylig vakt ganske stor opmærksomhed, ikke bare i Syden men over det meste af USA. Som følge af kongresmedlem Bill Youngs død i oktober, blev vælgerne kaldt til stemmeurnerne før tid. Noget overraskende var det ikke demokraten Adelaide ’Alex’ Sink, der overtog den ledige taburet men i stedet republikaneren David Jolly. En tæt valgkamp, præget af taktfaste Obamacare-angreb fra Jollys side, gav til slut pote for den republikanske kandidat, der nu kan kalde sig kongresmedlem.

En sejr, de har taget ad notam i begge lejre. Demokraterne, fordi det kan vise sig at være første i en lang række af nederlag i 2014. Og Republikanerne, fordi det viser, at angrebene på Obamacare ser ud til at virke. Og da Florida samtidig er en af de afgørende svingstater i præsidentvalg sammenhæng, er det et resultat, der både skal og bliver taget yderst alvorligt. I begge lejre.

Det kan virke mærkeligt, at Republikanerne er ved at generobre momentum i amerikansk politik. Ikke mindst set i det lys, at det ikke er mere end godt et halvt år siden partiet inkasserede læsterlige tæsk i diverse målinger i forbindelse med regeringsnedlukningen i oktober 2013. Men ikke desto mindre står Republikanerne med en lang række trumfer på hånden i år, som kan være med til at danne yderligere grobund for det politiske stemningsskifte, der langsomt tegner sig i USA i øjeblikket.

De fire fordele
Det er nemlig kun seks mandater i Senatet, der skal flyttes fra Demokraterne til Republikanerne før flertallet tipper. Det bliver ikke let, men det er heller ikke umuligt. Helt konkret er der fire væsentlige forhold, der kommer til at spille en afgørende rolle i forhold til, hvorvidt 2014 bliver et republikansk jubelår eller ej:

1. Flere af staterne, der skal vælge nye senatorer er traditionelt røde stater. Det vil sige stater, der som regel hælder til den republikanske side. Når det er særlig interessant i denne sammenhæng, er det fordi flere af disse stater, som eksempelvis Alaska, Arkansas, Louisiana og North Carolina, for seks år siden valgte demokratiske senatorer. Som direkte konsekvens af Obamas popularitet, der på det tidspunkt var tårnhøj. Derfor tippede flere af de ellers røde stater over og blev blå. Men meget har ændret sig i de forgangne fem et halvt år, og de vælgere, der lod sig henrykke af Obama, er vendt tilbage til deres normale republikanske ståsted. Og dermed taler meget for, at røde stater, der de seneste seks år har været malet blå, igen bliver røde til november.

2. Der er efterhånden ganske mange ting, der ikke går helt som det skal for Obama og Demokraterne. Obamacare er i sagens natur det mest oplagte angrebspunkt, set ud fra et republikansk synspunkt og de kører allerede nu benhårde angrebskampagner imod reformen og dens katastrofale implementering. Men også på udenrigsfronten er Demokraterne kommet under pres. Dels på grund af konflikten i Syrien, hvor Obamas såkaldt røde linje omkring Assads brug af kemiske våben viste sig at være temmelig elastisk. Og senest i forhold til Krim-krisen, hvor den russiske præsident Putins aggressive fremfærd har fået Obama til at fremstå svag. I hvert fald ud fra en republikansk terminologi, og kongresmedlemmerne står nærmest i kø for at kritisere præsidenten på diverse tv-kanaler for at være handlingslammet. Den udenrigspolitiske agenda er dog stadig ikke lige så effektiv i forhold til at skade Demokraterne, som angrebene omkring sundhedsreformen er. Men det er strategisk klogt at angribe fra flere flanker og derfor vil dette også blive tilfældet i de kommende måneder.

3. Den økonomiske krise kradser fortsat i USA. Selv om der er spæde tegn på, at økonomien er ved at komme tilbage på ret køl, så er der fortsat mange amerikanere, der mærker krisen dagligt. Og selv om ledigheden er faldet den seneste tid, er der fortsat cirka syv procent af amerikanerne, der går uden arbejde. Disse faktorer afspejler sig ofte ved valgene i de enkelte delstater. Og vil med stor sandsynlighed gøre det igen til november. For selv om Demokraterne vil kunne sige, at de har gjort meget godt, og at det går den rigtige vej, ja, så er det Republikanernes klare strategi at gå kontra og sige at vist er noget gjort, men det er slet ikke nok. Og hvor spekulativt det end må lyde, så vil der næppe være mange dage, hvor vi ikke hører republikanere rundt om i USA garantere, at der under deres ledelse ville have været skabt endnu flere jobs og at økonomien var kommet langt hurtigere på ret køl, hvis de havde styret landet. I det hele taget har økonomiske kriser det med at slide på det parti, der har magten. Hvad end det er retfærdigt eller ej, ser det også ud til at blive tilfældet ved det kommende midtvejsvalg.

4. De republikanske partimedlemmer har solid støtte fra de indflydelsesrige støttefonde, super PACs, som allerede poster svimlende beløb ind i valgkampene i de enkelte delstater. Som billedet har tegnet sig de sidste par måneder, overgår de republikanske støttefonde de demokratiske i forhold til at donere penge til de kostbare reklamekampagner. Derfor har Republikanerne en klar fordel, hvis den tendens forsætter.

2006-gentagelsen
Republikanerne har med andre ord gode kort på hånden i forhold til midtvejsvalget i november. På samme måde bliver mulighederne for at tilbageerobre Det Hvide Hus ved valget i 2016 bedre for hver dag der går.
Derfor er der også grund til dybe panderynker hos Obama og Demokraterne. For de er udmærket godt klar over, at fremtidsperspektiverne ikke just tegner lyst. Og at en republikansk sejr ved midtvejsvalget kan blive et yderligere rygstød i forhold til præsidentvalgkampen. Tilbage i 2006 var præsident Bushs popularitet hastigt på retur, ikke mindst på grund af håndteringen af Katrina. Ved midtvejsvalget det år ryddede Demokraterne bordet i begge kamre, og forvandlede Bush til politisk ’lame duck’. Nøjagtig som partiet gjorde rent bord ved præsidentvalget to år efter.

At sige, at det er nøjagtig det samme vi kommer til at se igen, blot med omvendt fortegn er dog endnu for tidligt at fastslå. Der er dog ingen tvivl om, at oddsene for republikansk succes både ved midtvejsvalget og siden hen præsidentvalget daler stødt og fortsat vil gøre det.

Og det er grunden til, at Barack Obama, hvad end han bryder sig om det eller ej, nok langsomt skal til at vænne sig selv til tanken om, at kan være en republikaner, der overtager nøglerne til ejendommen 1600 Pennsylvania Avenue den 20. januar 2017. Sandsynligheden er i hvert fald væsentlig større end den var for et år siden. Hvis ikke det giver anledning til bekymring hos Demokraterne, ja, så burde det i hvert fald gøre det.

Pernille Bruun Nielsen er uddannet Cand.ling.merc. i engelsk og amerikanske studier fra CBS. Hun har speciale i amerikansk konservatisme og er tilknyttet Kongressen.com som indenrigspolitisk skribent.

Click to comment

You must be logged in to post a comment Login

Leave a Reply

Læs også:

Copyright © 2021 Kongressen