Kongressen.com
Analyse Æslet & Elefanten

Republikanernes forudsigelige skæbne

Splittelsen internt i det republikanske parti er stor, og der venter et stort oprydningsarbejde, når valget er overstået. Nogen let øvelse bliver det næppe.

Det har været en kæmpe udfordring at arbejde som politisk analytiker i år. Faktisk kan det sammenlignes med den gamle Sisyfus, som blev tvunget til at rulle en stor sten op ad en bakke, hvorefter den samme sten rullede ned igen, og hele processen gentog sig. Sådan har det været med vore ‘Primary’ valg, og senere med vort ‘General’ valg, som finder sted på tirsdag.

Mine tanker har selvfølgelig, ligesom mange andre republikanere, være optaget af udsigten til partiets fremtid (uanset hvem vinder præsidentskabet næste tirsdag). Hvis du havde spurgt mig sidste uge, hvem der havde de bedste chancer for at vinde, så ville jeg have sagt, “Fru Clinton”.
Men efter FBI’s oktober overraskelse, må jeg sige at det nu er en lige kamp mellem Trump og Clinton. Hans muligheder for at vinde flere af de stater, som lå udenfor rækkevidde sidste fredag, er nu forbedret. Trump er nu konkurrencedygtig i stater som Iowa, Pennsylvania, Ohio, Indiana, Colorado og Nevada, og det er derfor, han og vicepræsidentkandidat Mike Pence besøger dem regelmæssigt. Selv her i lille New Mexico, som er USAs femtestørste stat (med under to millioner indbyggere) fik vi Trump besøg i søndags!

Hvad kan Republikanerne så vente sig efter den 8. November?

På grund af den meget tætte kamp, er man nødt til af bruge to forskellige scenarier til at beskrive, hvordan det republikanske parti vil se ud efter valget.

Scenario 1 – Hillary vinder!
Hvis Hillary Clinton vinder, vil Republikanerne ikke være skuffede. ‘Skuffet’ er noget man bliver, når man får andenpræmie i en bagekonkurrence. Nej, Republikanerne vil være rigtig sure og vrede, især når de tænker på, at HRC – deres værste fjende – vil sidde sammen med sin mand, Bill Clinton, i Det Hvide Hus indtil 2020. Republikanernes vrede vil også være forbundet med en vis frygt for, at deres land aldrig vil kunne komme sig igen, og blive healet efter otte år med Barack Obamas regime. Nej, løbet er kørt. Nu kan de kun håbe på, at deres flertal i Senatet og Huset vil give dem tilstrækkelig gennemslagskraft, når det gælder lovgivning.

Bange bliver man, når der er tale om Højesteret, og hvordan man kan tackle den skæve balance, der vil være, hvis HRC får lov til at udpege atter en, to eller måske tre liberale dommere til højesteret! DET vil være katastrofalt for grundlovens integritet, siger Republikanerne.

Hvordan vil Republikanerne finde deres indre styrke og stå sammen?
Hvis Republikanerne bibeholder deres flertal i begge kamre, har de chancer for at standse Clinton maskinen, som vil køre i en ekstremt venstreorienteret retning mod socialisme og udvidet centralstyre fra Washington. Republikanerne vil bruge enhver lejlighed til at opponere alt, hvad der kommer fra Det Hvide Hus og fra demokratiske senatorer og kongresmedlemmer. Kort sagt, vil man opleve atter fire år med ‘gridlock,’ dvs ingen fremskridt med at løse Amerikas største problemer: immigration, økonomien, arbejdsløshed, handel, ISIS, racerelationer med mere.

Partiet vil blive splittet i to, hvis ikke tre, dele: en yderst højrefløj (tænk Trumptilhængere), en meget konservativ fløj (tænk Ted Cruz) og en moderat højrefløj (tænk partielite som Bush, Romney osv.). Der vil næppe være plads til gode gammeldags moderater som før. Nu drejer det sig om partiets overlevelse, og valget har tydeligt vist, at republikanerne er trætte af moderate kandidater, som taber gang på gang. De vil vinde, og Trump har vist dem, hvordan det kan gøres (næsten).

Republikanernes topmand i kongressen, Paul Ryan, har næsten en umulig opgave foran sig. Han skal både være talsmand for et parti i intern strid, og samtidig virke som om han har styr på tingene, når det gælder republikanernes offentlige ansigt.
Der er mange store emner på Ryans dagsorden, for eksempel immigration, Obamacare, finansiering af vort betalingsbalanceunderskud, nye budgetter og den slags. Hans partifæller, såvel som Demokraterne, vil ikke gøre det nemt for ham. De vil markere sig hver gang, de opdager, at et lovforslag enten er for liberalt eller for konservativt.

Mens Ryan kæmper for at bevare et godt forhold til kongresmedlemmerne, så vil højrefløjens medlemmer konsolidere deres magt. Komiteformændene vil forsætte deres korstog mod Clinton i kongreshøringerne om hendes email-skandale, Benghazi, og ‘pay to play’ beskyldningerne med hensyn til Clinton Global Initiative.

Hold øje med Ted Cruz, Marco Rubio og Rand Paul i Senatet, Jason Chaffetz, Jim Jordan og Trey Goudy i Huset OG med Donald Trump som outsider. På et eller andet tidspunkt vil der komme et magtspil mellem en eller flere af dem efter valget i november. Republikanere som vandt i deres delstater, og som nu kommer tilbage til Washington og som vil opføre sig helt anderledes end tidligere nyvalgte eller genvalgte repræsentanter. Deres mål vil være at opføre sig som gode soldater for den konservative politik, og at standse Clintons agenda ved hver eneste lejlighed. Hele den republikanske del af senatet vil gøre alt, hvad de kan for at forhindre en hurtig blåstempling af folk som det Hvide Hus har udpegede til ambassadører eller departementchefer.

Det vil selvfølgelig gøre splittelsen mellem Det Hvide Hus og Kongressen større og mere markant, men det er uundgåeligt. Der er ikke andre alternativer for Republikanerne, medmindre de er villige til at opgive deres mandat fra vælgerne, og det gør de bestemt ikke.

Hvad er bundlinjen for Republikanerne under et Clinton-præsidentskab? Svaret er enkelt: modstand, mens partiet regenererer sig.

Scenario 2 – Donald Trump vinder!
Demokraterne er mindre sårbare end Republikanerne når det gælder nederlag. De er i stand til at acceptere tingene nemmere, og kan samle sig omkring en partileder, hurtigt. I det tilfælde vil det være Hillary Clinton. Misforstå mig ikke, Demokraterne vil bliver sure og vrede over, at en barbar som Donald Trump (deres værste mareridt) skal være deres præsident frem til 2020.

Demokraterne vil nødig give afkald på deres drøm om at få en ren planet, fri abort til alle, gratis børnepleje og universitetsuddannelse, samt redistribution af penge fra de rige til de fattige. De vil opfatte deres nye rolle i Senatet og Huset som modstandsmænd som vil gøre, hvad de kan for at underminere alt, hvad Trumpholdet forslår. Udenfor Washington, vil Demokraterne genopbygge deres forhold til fagforeningerne, særinteressegrupper og aktivisterne i USA’s inner cities, hvor en stor koncentration af sorte og hispanic vælgere befinder sig. Demokraterne vil også formulere en ny plan for ‘deres’ fortælling i medierne. Hovedstrategien vil være at slå hårdt mod Republikanernes plan om at “Make America Great Again.” Efter en Trumpsejr vil mange republikanere føle en stærk og tydelig medvind, og det vil gøre dem mere afslappede, mens andre republikanere vil føle en vis trang til at forstærke deres politiske forsvar i forventning om et demokratisk angreb gennem medierne og i Kongressen.

Hvad med de moderate?
Hvis Donald Trump vinder, så vil det betyder at det republikanske parti vil arbejde under en Trump skabelon, det vil sige at partiet vil blive forvandlet til et mere nationalistisk og patriotisk parti, der har et helt andet syn på Amerikas fremtid, end det vi har oplevet de sidste otte år. Amerikanerne vil blive ligeså splittet under Trump, som de ville have været under Clinton, men Republikanerne vil være umættelige i deres stræben efter et mere ‘normalt’ (traditionelt) Amerika. Det vil sætte både tonen og tempoet for deres lovgivningsplan, især med hensyn til Obamacare og immigrationspolitik.

Man kan forvente – ved starten af 2017 – et mere selvsikkert republikansk parti, men deres selvsikkerhed vil blive kortvarig, fordi partiet vil befinde sig midt i en identitetskrise. De mere højreorienterede partimedlemmer (Trumpisterne) vil kræve kontrol over alle, især de moderate som støttede Jeb Bush og anden partielite, mens alle dem til venstre fra midten vil blive betragtet som ‘ikke rigtige Republikanere.’ Moderaternes indflydelse vil forsvinde, gradvist, hvorefter partiet vil bestå af kun to dele: Trumpkonservative og ‘resten’ (det vil sige, den gammeldags højrefløj af partiet).

Det vil tage republikanerne 12-18 måneder at ‘rydde op,’ finde balancen, og skabe en ny identitet, men der er ingen tvivl om, at partiet vil forandre sig. Trump-sejren har vist alle republikanere, at selv elefanternes image skal moderniseres, hvis den har ambitioner om at blive relevant i vore dags politiske ‘jungle.’

Læs også

Nu vil Deval Patrick alligevel være præsidentkandidat

Anders Agner Pedersen

Trumps Mellemøst-kurs giver Putin frit spil

Kongressen

Langvarigt primærdrama venter for Demokraterne

Mads Høeg-Mikkelsen

USA’s nyeste hangarskib plaget af problemer

Philip Chr. Ulrich

Er Tyskland og USA stadigvæk ”Wunderbar together”?

Kongressen

Begyndelsen på slutningen for USA i Mellemøsten?

Kongressen