Kongressen.com
Analyse Sikkerhedsrådet

Sikkerhedsrådet sætter fokus på Asien

Mens den vestlige verdens øjne i høj grad er rettet mod Mellemøsten og kampen mod Islamisk Stat, så foregår der en omfattende konkurrence i Asien. Regionen står for en stor del af verdenshandelen, og stormagter som USA, Kina og Rusland er alle centrale aktører i regionen. Mange ser det som det primære diplomatiske, økonomiske og miltære fokusområde i det 21. århundrede. Derfor sætter Sikkerhedsrådet over den næste måned fokus på denne utrolig vigtige region.

Det var med stor fanfare at præsident Obama og hans regering tilbage i 2011 og 2012 lagde op til at amerikansk udenrigspolitik i højere grad skulle fokuseres mod Asien. USA’s strategiske interesser i regionen krævede større opmærksomhed.
Det store amerikanske fokusskifte er aldrig gennemført, men der foregår mange andre ting end ”blot” forholdet mellem USA og Kina i denne vigtige region.

Den 5. april 2016 udgav den svenske tænketank Stockholm International Peace Research Institute (SIPRI) sin årlige rapport om globale militærudgifter. Hvis man ser på top-10 over de største militærbudgetter, så er seks af dem lande i Asien: USA, Kina, Rusland, Indien, Japan og Sydkorea er alle på listen.
Samtidig med de stigende våbenbudgetter, så befinder verdens seks største aktive militære styrker sig i lande omkring Stillehavet og det Indiske Ocean. Hvis vi udvider listen til top-20, så er det 11 lande. Dette er altså ikke indregnet eventuelle militære reserver som kan mobiliseres, men hvad landene har stående klar.
Der er gang i et omfattende våbenkapløb i regionen. Meget af det er baseret på at landenes økonomiske formåen forbedres, og derfor er man i gang med en militær oprustning, der kan matche den nye økonomiske status og formåen.

Netop de asiatiske landes økonomiske udvikling gør regionen central for fremtidens internationale landskab. På nuværende tidspunkt er nogle af de asiatiske økonomier blandt verdens hurtigst voksende, og den tendens ser ikke ud til at ændre sig (måske hastigheden, men ikke ranglisten) i den nærmeste fremtid.

I forlængelse af den øgede økonomiske kapacitet kommer en lang række territoriale stridigheder mellem landene omkring det Syd- og Østkinesiske Hav. Disse stridigheder bunder i mange overlappende krav på farvande, som forventes at indeholde store naturressourcer. Hvordan man skal afgøre disse modstridende territorialkrav, vil blive centralt for forståelsen af det internationale system i fremtiden. Skal det afgøres inden for det eksisterende system, udvikles et nyt system eller tilbage til et system baseret på styrke – både militær og økonomisk?
Et sidste og sammenhængende aspekt af politik i regionen, som for eksempel forventes at betyde at over 100 nye ubåde vil blive bygget i regionen frem til 2030, er hvordan landene skal forholde sig til Kina. Flere nabolande ser Kinas stærkt stigende økonomiske kapacitet og oprustning som en trussel mod deres interesser. Som svar på det spørgsmål har flere lande indledt en militær oprustning. På den anden side ser Kina fortsat USA’s fremfærd i regionen som provokerende og udtryk for en forældet hegemonisk tankegang.

Der er altså mange dynamikker, både politiske, økonomiske og militære i landene omkring det Indiske Ocean og Stillehavet, som gør regionen helt central for fremtidens internationale politik. Derfor sætter Sikkerhedsrådet over den næste måned fokus på international politik i Asien.
En lang række eksperter vil give forskellige vinkler på udviklingen i regionen, og sætte det i forhold til international politik generelt. Følg med over den næste måned.

Læs også

Skjulte optagelser afslører CNN’s politiske agenda – eller gør de?

Kongressen

Farlig udvikling i Højesteret omkring mørklægning af afgørelser

Emil Friis Lauszus

“Biden forsøger at reetablere USA’s muligheder for at bruge soft power”

Anders Agner Pedersen

Kampen Om Amerika – USA lukker sig om sig selv

Kongressen

Bidens skatteplan trækker kun minimalt i aktiemarkedet

Kongressen

Hvorfor er filibusteren USA’s største stopklods? Det har den ikke altid været

Otto Lykketoft