Connect with us

Hvad søger du?

Kongressen.comKongressen.com

Æslet & Elefanten

Skal staten finansiere videregående uddannelser?

(logo: Kongressen.com)

Med Pell Grant ordningen har Obama-administrationen gjort det nemmere for de studerende at låne penge til at tage en collegeuddannelse. Men det er en helt gal kurs, mener Republikanerne, som vil begrænse det offentliges rolle i forhold til finansieringen af universitetsuddannelser

ÆSLET & ELEFANTEN: Krisen har sat sine tydelige spor i USA. Ikke mindst på uddannelsesområdet, hvor mange studerende har svært ved at finansiere deres collegeuddannelse. Enten fordi deres familie ikke har råd til at hjælpe dem økonomisk eller fordi det ikke er let at få et lån i banken. Samtidig havner mange nyuddannede i ledighed, så snart eksamensbeviset er overrakt. Hvilket dermed betyder, at de ikke har nogen mulighed for at afdrage den studiegæld, de i sin tid stiftede for at få en uddannelse.
Obama-administrationen har været meget optaget af at komme problemstillingen til livs. Ganske enkelt, fordi der er en reel risiko for, at USA taber en generation på gulvet som følge af krisen. Af samme grund indførte Obama-administrationen i 2010 den såkaldte Pell Grant låneordning, som gør, at de studerende kan låne penge gennem staten til at finansiere deres uddannelse. Men det er bestemt ikke vejen frem, mener Republikanerne. Den føderale regering skal ikke involveres i finansieringen af collegeuddannelser. Tværtimod skal den blande sig helt uden om, og overlade eventuelle reguleringer af finansieringen til de enkelte delstater.
I denne måneds udgave af ’Æslet & Elefanten’ diskuterer David S. Miller og Casper Strunge situationen på universitetsområdet. Og ikke mindst, hvilke mulige løsninger der kan være, for at sikre, at den økonomiske krise ikke bidrager til, at USA taber en generation på gulvet.

David: Uddannelse fyldte meget i Obamas første embedsperiode, hvor man lavede en reform at studielån. Det der hedder Pell Grants, som gør det muligt for flere at optage lån. Men man er meget opmærksom på, at man ikke må gældsætte sig for meget som studerende, hvilket er anderledes end tidligere. Normalt når man skal betale tuition, koster det omkring 40.000, og så er der leveomkostningerne ved siden af. Så i alt kommer en collegeuddannelse til at koste omkring 60.000 Dollar. Men det er blevet bedre, på grund af Pell Grants. Men generelt et dårligt system der er i USA. Det er meget bedre det, der er her i Danmark, hvor det går over skatten. Jeg har lige været i USA for at kigge på colleges sammen med min datter, der lige nu går i 2.g. Og der altså bare nogle andre muligheder her i Danmark end i USA.

Casper: Det handler om forholdet mellem delstaternes selvstyre og det føderale. Men Republikanerne mener, at de føderale låneordninger forgælder mere end andre muligheder. Det bliver en sovepude for studerende, fordi det er for let at få det. Så ja, man mener at det skal ligge decentralt, men det skal heller ikke være så nemt at få dem, som det er nu.

David: Jeg synes faktisk skellet i uddannelsessektoren er blevet mindre, fordi det er blevet lettere at få adgang til at optage lån. Men det er kun inden for de sidste to-tre år, at det har været sådan. Spørgsmålet er, hvorfor det skal være så dyrt at gå på universitetet i USA, til sammenligning med, hvad det koster her i Danmark. Jeg synes det bedste i USA ville være, hvis man forhøjede skatten. Det skulle gøre det muligt, at staten gav et tilskud til at tage en collegeuddannelse på 30.000 Dollar om året per studerende og så må de enkelte universiteter dække resten ind på forskellige måder. Men det skulle gå gennem skatten, for at alle er med til at betale. Men problemet er, at universiteterne ofte er selvejende institutioner i USA. De findes også offentlige universiteter, men tit er de ikke nær så gode som de private.

Casper: Argumentet imod at lave et system, hvor man har fri og lige adgang til uddannelserne, er et kvalitetsfald. Den kontur der er oparbejdet ved at drive universiteter er, at man har samarbejde med erhvervsfolk, folk der tidligere har gået på skolen, samt fonde, der alle er en vigtig del af det faglige indhold af på universitetet. Det samarbejder, mener jeg, at vi her i Danmark kan lære en helt masse af. Men det kræver, at man indfører brugerbetaling på universiteterne. Det er konkurrenceelementet, der har givet den høje kvalitet i den amerikanske universitetssektor.

David: Delvist.

Casper: De bedste universiteter i USA har gjort det godt, fordi de kæmper om hver eneste studerende og hver eneste Dollar, de hiver hjem.

David: Der er jo områder, hvor Danmark står stærkt. På samme måde som der er områder, hvor USA står stærkt. Men når jeg mener, at det ville være en god model, at give tilskud fra statens side til collegeuddannelser, så er det også for at undgå for stor en økonomisk belastning. Både for den studerende og den studerendes familie.

Casper: Jeg forstår godt din argumentation. Men jeg mener dog, at en anden pris ved det vil være, at du får mere management by government. Hvis man betaler for ydelsen, vil man også begynde at sætte rammerne.

David: Man kan jo bare sige: Her er 30.000 Dollar. Du kan søge ind, hvor du vil. Man blander sig ikke i, hvor den studerende søger ind.

Casper: Det tror jeg er ønsketænkning.

David: Det er det. Men det kunne være en måde at bevare den gode kvalitet og gøre det økonomisk muligt at gøre det.

Casper: Men government management vil jo nok snige sig ind alligevel.

David: Det tror jeg ikke på.

Casper: Det plejer at være sådan, at når man har givet penge ud, så vil man også gerne være med til at bestemme, hvad pengene bliver brugt til. Jeg tror, at hvis man begynder at betale for uddannelsen, så vil man på sigt gå ind fra det offentlige og sige, at så må vi også have styr på, hvad det er for en kvalitet, der bliver genereret. Hvilke resultater har vi opnået på de enkelte universiteter. Og så tror jeg, at man vil havne i den samme situation, som vi er havnet i her i Danmark, hvor vi har fået meget store institutioner, der gør det stadig ringere, og hvor det er dyrt at administrere de krav, det offentlige stiller, men som ikke har noget med kvalitet at gøre.

David: Det kan godt være, at du har ret i det. Men jeg ikke enig med dig i sammenligningen med Danmark.

Casper: Man har indført alle mulige kvoteringer og den massive styring har forringet kvaliteten. Man kan sige, at set ud fra et republikansk synspunkt er der i hvert fald et område, hvor man gerne vil have en form for offentlig styring. Og det er i forhold til, hvad det er for typer af uddannelser, der er brug for i samfundet. En diskussion, der er meget svær. Men Republikanerne har argumenteret for, at man skal uddanne flere på det tekniske område, flere i færdighedsområder, simpelthen fordi der mangler arbejdskraft på de områder, i takt med at der kommer flere og flere akademikere. Det er en af de ting, hvor Republikanerne gerne så en hvis form for koordination, først og fremmest på delstatsniveau, men også nationalt. For der er brug for, at der er flere, der tager en erhvervsuddannelse. Nøjagtig som det også er tilfældet i Danmark. For lige nu kommer mange studerende ud til ledighed og mange kommer ikke ud med det rigtige fag. Det er klart, at målsætningen skal være, at alle får en ungdomsuddannelse. Både i Danmark og i USA.

David: Der er flere ting at tage hensyn til. Folk kan jo ikke bare lade være med at gå på universitetet, bare fordi økonomien er dårlig. For så har man et problem om fem år, når der kommer arbejdspladser igen. Derfor har vi to alvorlige problematikker her. Vi har fattige mennesker, der ikke har råd til at tage en uddannelse. Og så har vi de mennesker, som tager en uddannelse, men som så kommer ud og er forgældede og som ikke kan få noget arbejde. Og dermed kan de ikke betale gælden af.

Casper: Det skal løses lokalt, hvilket er det, som Republikanerne taler for. Det skal komme nede fra.

David: Så kan det bare risikere at blive meget ujævnt, fordi en delstat klarer det bedre end andre. Men det er svær situation.

Casper: Republikanerne vil gerne have en form for regulering af finansieringen af universitetsuddannelserne, men den skal komme nede fra og op. Hvor Demokraterne måske i højere grad tror på, at man oppe fra det føderale niveau kan skabe et system, der giver alle i landet nogle rettigheder, man så kan tage med ned på det college man går på.

David S. Miller er grundlægger og tidligere formand for Democrats Abroad i Danmark og aktiv Obama-støtte. Skriver fast den demokratiske del af analysen ’Æslet & Elefanten’ på Kongressen.com

Casper Strunge er konservativ folketingskandidat og var senest med til at føre valgkamp for Mitt Romney og Republikanerne i 2012. Skriver fast den republikanske del af analysen ’Æslet & Elefanten’ på Kongressen.com

Anders Agner Pedersen er chefredaktør på Kongressen.com. Han er uddannet journalist fra Danmarks Journalisthøjskole og New York State University med speciale i amerikansk politik. Har tidligere boet, studeret og arbejdet i New York, Sydney, Amsterdam og senest Washington D.C., hvor han blandt andet skrev for RealClearPolitics. Var den ene del af duoen bag showet 'The Speeches Of President Kennedy', som senere blev til dokumentarfilmen 'The Danish JFK Guys'. Forfatter til bøgerne 'Kennedybrødrene', 'Da Spin Erobrede Danmark', 'Kennedys Største Taler - Fred Til Alle Tider', 'Fem År Med Obama - Forandring Vi Kunne Tro På?', 'Det Konservative Kollaps', 'Glimt Af Amerika', 'FN - Vores Sidste, Bedste Håb', 'PræsidentPortrætter', 'Glimt Af Et Præsidentvalg', 'JFK100', 'Modet Til Visioner', 'Krigen På Capitol Hill' og senest 'Obama - Håbets Præsident'. Skriver på en ny bog om amerikansk politik, der udkommer i efteråret 2021.

Click to comment

You must be logged in to post a comment Login

Leave a Reply

Læs også:

Copyright © 2021 Kongressen