Kongressen.com
Analyse Sikkerhedsrådet

Slap lidt af – men velkommen til Trumps verden

Donald Trump har vundet valget, og bliver den 20. januar den nye Commander-in-Chief. Dermed bliver det Donald Trump som skal udstikke kursen for USA’s ageren i international politik i de næste fire år. En ting er i hvert fald klart: Det kan blive dyrt at være europæisk og asiatisk allieret af USA.

Igennem hele valgkampen har det udenrigspolitiske budskab fra USA’s kommende Commander-in-Chief været klart: ’America First’. Det betyder at under præsident Trump skal de europæiske og asiatiske allierede til tegnebøgerne og øge deres forsvarsbudgetter, for at USA vil hjælpe dem i nødstilfælde.
Vil Trump indlede Tredje Verdenskrig? Nej. På mange områder har Trump faktisk lagt op til et mere isolationistisk USA, end vi har set de 75 år, så Tredje Verdenskrig ligger ikke i kortene. Men der er andre ting, som man bør være opmærksom på i øjeblikket.

På mange måder så lader det til at Donald Trump vil tilbage til en tid, hvor Atlanterhavet og Stillehavet fungerede som voldgrave for USA. De amerikanske allierede skal til at løfte deres del af byrden med opretholdelse af international sikkerhed, for det har man ikke gjort tilstrækkeligt ifølge Trump. Så med mindre NATO-medlemmerne tager sig sammen og bruger de 2% af BNP på forsvarsbudgettet, som er et grundkrav i NATO-traktaten, så vil USA ikke garantere støtte. Samme er budskabet til de asiatiske allierede.

Den verdensorden som Trump gennem sine udtalelser har lagt op til vil i højere grad ligne den verdensorden som eksisterede i det 19.århundrede. Her var det stormagterne, som dominerede det internationale system, og andre små magter måtte så indordne sig. Et eksempel på dette er hans udtalelse om at han vil være villig til at overveje en anerkendelse af Ruslands annektering af Krim. Dermed understreges både den type forhold som Trump lægger op til med Rusland – et hvor nationale stormagts interesser kan diktere forholdet, snarere end internationale konventioner og aftaler.
Her bør folks bekymring ligge. Hvilken verdensorden vil vi se tage form med fire år under præsident Trump? Det tyder på et fokus præget af stormagtsrelationer, i modsætning de sidste 75 års amerikansk udenrigspolitik har været fokuseret på at opretholde en verdensorden defineret af regler og konventioner og et omfattende globalt alliancesystem for at sikre amerikanske interesser både politiske og økonomiske.

Forbeholdet vil være om Trump kan få magt som han har agt. Amerikansk udenrigspolitik omtales ofte som en supertanker, som ikke bare sådan kan skifte kurs. Visse ting er grundfæstet i amerikansk udenrigspolitik, og kan ikke ændres radikalt. En sådan grundlæggende ting er medlemskabet af NATO. Men ved at være åben for at ville anerkende annekteringen af Krim, ikke ville garantere hjælp til NATO allierede og ved at lægge op til at trække amerikanske tropper hjem fra Europa, så ryster Trump alligevel USA’s alliancesystem og den internationale verdensorden i sin grundvold. Den verdensorden som blev bygget op efter Anden Verdenskrig, havde som en del af sit fundament, at stormagter ikke bare måtte bruge militær magt til at tryne sine naboer, og at interesses sfærer var a thing of the past. Men ved at åbne for et russisk Krim, så kan vi ende i en situation, hvor magt igen giver ret.

Et andet eksempel på Trumps verdensbillede er hans udtalelser om at Japan og Sydkorea godt kunne få atomvåben. Det er et yderligere billede på den måde det lader til at Trump ser verden. Stater må gøre hvad der skal til for at sikre sig selv, det er ikke længere USA’s ansvar. Det er godt i tråd med det verdensbillede, som Trump har lagt op til med ansvar for egen sikkerhed. Igen er det i kontrast til den hidtidige verdensorden, hvor spredning af atomvåben har været et no-go.

Der er mange ubekendte i øjeblikket i forhold til Trumps udenrigspolitik. Et af de store spørgsmål er jo hvilke rådgivere han vil omgive sig med, og som måske kan påvirke ham. Men i sidste ende skal man huske at USA’s præsident har rigtig meget magt over udenrigspolitikken, og derfor er det også et spørgsmål hvor meget Trump vil lytte til eventuelle rådgivere, hvis de måtte forsøge at trække ham i modsat retning. Men de udenrigspolitiske rådgivere som vi hidtil har set under kampagnen, ligger meget godt i tråd med Trumps udtalelser.

Konklusionen er indtil videre ved vi med sikkerhed at presset på de europæiske og asiatiske allierede vil være stort, og vi kan da allerede se nogle overraskede og meget afventende europæiske statsledere lykønske Donald Trump med valgsejren.

Læs også

Skjulte optagelser afslører CNN’s politiske agenda – eller gør de?

Kongressen

Farlig udvikling i Højesteret omkring mørklægning af afgørelser

Emil Friis Lauszus

“Biden forsøger at reetablere USA’s muligheder for at bruge soft power”

Anders Agner Pedersen

Kampen Om Amerika – USA lukker sig om sig selv

Kongressen

Bidens skatteplan trækker kun minimalt i aktiemarkedet

Kongressen

Hvorfor er filibusteren USA’s største stopklods? Det har den ikke altid været

Otto Lykketoft