Snowdens fremstrakte hånd returneres med kold skulder

Måske er Edward Snowden blevet træt af kulden i Moskva. Måske er det udsigten til at hans visum udløber. Under alle omstændighederne udtrykker verdens kendteste whistleblower interesse for at vende hjem til USA. Snowden har endog bedyret, at han er villig til at tage en fængselsstraf som en del af en aftale med de amerikanske myndigheder. Indtil nu er han blevet mødt med en kold skulder. Men måske burde Washington ændre kurs for at afværge ’den næste Snowden’.

I sidste måned fortalte Snowden i et interview med engelske BBC, at han har tilbudt de amerikanske myndigheder at afsone en fængselstraf, som en del af en aftale, der lader ham vende hjem til USA. Men ifølge Snowden afventer han stadig et svar. Og det er ikke så underligt at Snowden gerne vil forhandle sig frem til en aftale. Hvis han vender tilbage uden en aftale, vil han blive retsforfulgt under en gammel spionagelov, der vil betyde at han ikke vil komme for en jury og står til en fængselsstraf på mellem 30år og livstid.

EU-resolution ændrer ikke USA’s syspunkt
I sidste uge vedtog EU-parlamentet med et tæt 285-281 afstemning en ikke-bindende resolution, der opfordrer medlemslandene til at droppe alle anklager mod Snowden og beskytte ham fra udlevering til USA. Herhjemme har det fået Enhedslisten og Alternativet til at genfremstille deres tidligere lovforslag om at give Snowden opholdstilladelse i Danmark.

Snowden kaldte via sin nyoprettede Twitter-konto EU-resolutionen for en ”game-changer” og ”a chance to move forward.” En twitter-konto der i parentes bemærket har fået over 1.5 millioner følgere på en måned. Det amerikanske justitsministerium er dog upåvirkede og fastholder at Snowden bør vende hjem og blive retsforfulgt for sine handlinger – underforstået uden en særlig aftale.

Helt tilbage i marts meddelte Snowdens agent at hans klient ville være villig til at vende hjem, hvis han kunne blive garanteret en ”upartisk retssag”. Tilbage i juli afviste Det Hvide Hus en underskriftsindsamling, der kaldte for en benådning af Snowden. Afvisning blev begrundet med det sædvanlige argument om at Snowden skulle have taget sine bekymringer omkring overvågning gennem de officielle kanaler frem for at leake dem og flygte til Rusland. Da han ikke gjorde det, bør han nu vende hjem og tage konsekvenserne af sine handlinger.

En ny præsident ændrer næppe ved Snowdens situation
Det ser altså ikke ud til at Snowden skal regne med betydelige indrømmelser fra Obama administrationen, og hvis han havde håbet på at USA’s næste præsident vil vise sig mere imødekommende er han allerede blevet skuffet.

Under den første demokratiske primærvalgsdebat blev samtlige kandidaterne, efter en diskussion omkring overvågning af frihedsrettigheder, spurgt om hvorvidt Snowden er en forræder eller en helt. Her var det slående at fire ud af fem kandidater insisterede på at Snowden skal for retten, hvis han vender hjem. Kun debattens klart svageste kandidat, den lettere akavede Lincoln Chafee, der nu som bekendt siden har trukket sin kandidatur, mente at Snowden skulle gå fri. Den klare favorit, Hillary Clinton svarede, at Snowden burde vende hjem til USA for at stå til regnskab for hvad han har gjort. Vi kan derfor konkludere at, hvis USA’s næste præsident bliver en demokrat, skal Snowden ikke forvente at kunne vende hjem uden en tur gennem det amerikanske retssystem.

Ser man på de republikanske præsidentkandidater er situation den samme. Selv den libertarianske Rand Paul, der er kendt for at være en skarp kritiker af NSA og overvågning generelt, mener at Snowden bør blive straffet for sine handlinger. Den samme linje gør sig gældende hos resten af det republikanske kandidatfelts mere sandsynlige vindere. Der er altså intet der tyder på, at Snowden kan vende hjem til USA uden en længere tur bag tremmer.

Problemet med ’den næste Snowden’
Men måske burde Obama eller dennes aftager på 1600 Pennsylvania Avenue overveje en mere imødekommende tone. Tilhængere af den hårde linje argumenter for, at det er nødvendigt at afskrække fremtidige whistleblowers fra at bryde loven og svigte fædrelandet. Problemet med den nuværende situation er imidlertid, at den er med til at fastholde et billede af, at man som whistleblower er nødt til at søge permanent husly hos en af USA’s fjender, hvis man føler presset for at blæse i fløjten. Den eksisterende amerikanske lovgivning til beskyttelse af whistleblowers, der går gennem de officielle kanaler yder nemlig ringe beskyttelse, hvilket tidligere eksempler også har vist.

Hvis man vil forhindre den ’den næste Snowden’, er der behov for at skabe et system, der bedre beskytter whistleblowers, der ønsker at spille efter reglerne. Indtil sådanne regler er på plads og viser sig tilstrækkelige er det ikke tivivlsomt at man kan forhindre ’den næste Snowden’. I mellemtiden ville det være en formildelse omstændighed, hvis USA kunne bringe Snowden hjem til en retfærdig retsforfølgelse. Det kunne være med til at sende et signal om, at USA kan rumme whistleblowers, og at man ikke behøver at løbe i armene på Vladimir Putin, hvis man har noget man ønsker at fortælle den amerikanske befolkning.

Problematikken med at forhindre ’den næste Snowden’ er blevet højaktuelt igen med offentliggørelsen af de såkaldte ’Drone Papers’ i oktober, der blev leaket af en unavngivet amerikansk efterretningskilde. Kilden er ligesom Snowden gået udenom systemet og er allerede blevet døbt ’den næste Snowden’. Papirerne afslører at USA’s droneangreb er baseret på upålidelig information som de amerikanske myndigheder internt selv har indrømmet er utilstrækkelig. Hvis USA ønsker at imødegå lignende leaks i fremtiden ville Snowdens hjemkomst være en god begyndelse.