Kongressen.com
Analyse

Sociale medier rusker op i lyssky blackface-traditioner

Det politiske USA har haft årbøgerne – de såkaldte yearbooks – fremme de seneste dage. Men noget tyder på, at det sidste punktum i de analoge bøger næppe er sat. Mange af dem trækker nemlig historiske tråde til en racistisk underholdningsgenre, og i disse år får bøgerne og underholdningsformen et digitalt liv, der tvingerne amerikanerne til igen at tage stilling til deres egen historie.

For nyligt kom det frem, at Virginias guvernør, Ralph Northam, måske – måske ikke – er blevet fotograferet i såkaldt ”black face” til sin 1980’er årbog.

Billedet begyndte at cirkulere, efter Virginia-mediet, The Virginia-Pilot, offentliggjorde billedet, bl.a. på mediets Twitter-profil.

Guvernøren erkendte straks, at det var ham, der optrådte i blackface på billedet – i øvrigt sammen med en medstuderende iført en Ku Klux Klan-dragt.

Senere hev guvernøren dog sin erkendelse og tilhørende undskyldning tilbage, selvom billedet ifølge Virginia-Pilot figurerer på netop hans side i årbogen fra medicinstudiet i 1984. Han nægter stadig, til trods for protester, at trække sig som gurvernør i staten.

Det har sat både Virginia på den anden ende – men også resten af USA, der i disse dage gransker netop årbøger for lignende episoder fra de seneste årtier.

Således var Virginias justitsminister, Mark Herring, da også hurtig til at erkende, at han altså også har optrådt i blackface ved en fest i 1980, hvor han ifølge ham selv forsøgte at klæde sig ud som ”en sort rapper”.

Han fortalte desuden, at blackface-udklædning ikke var et særsyn på Virginia-uddannelsesinstitutioner i de år.

Nok har de to Virginia-politikeres udklædning således fundet vej til de amerikanske mediers spalter i disse dage, men udklædningen og opførelsen er alligevel ingen nyhed.

Billederne er del af et fænomen, der trækker historisk lange tråde i det amerikanske samfund. Derimod ligger det nye i afsløringerne i den tid, vi lever i.

Med de sociale mediers fremkomst er fænomenet her i 2019 blot blevet lettere at dele – og ikke mindst have en mening om.

Blackface på amerikanske universiteter
Lad os lige slå én ting fast først. Fænomenet blackface har alle dage været ment og opfattet som racistisk og krænkende.

Genren opstod, da varietékunstnere med sortsværtede ansigter begyndte at efterligne og karikere afrikanske slavers sang og dans som en slags underholdningsform i deres minstrelshows, og genren kulminerede i perioden omkring Den Amerikanske Borgerkrig.

Allerede i 1848 kaldte den afroamerikanske borgerrettighedsaktivist og forfatter Frederick Douglass fænomenet for ”the filthy scum of white society”. Det gjorde det ikke ligefrem mere populært.

Alligevel er det et fænomen, der trækker lange tråde op igennem amerikansk historie – særligt inden for universitetsverdenen og de såkaldte ”fraternities” og ”sororities” – altså broder- og søsterskaber på amerikanske universiteter.

Selv i dag er disse fraternities og sororities på de amerikanske universiteter nogle af de mest raceopskilte institutioner i USA, hvilket ikke ligefrem er med til at formildne historien.

Blackface og såkaldte minstrelshows var stadig ikke et særsyn på amerikanske universiteter i 1950’erne. Ifølge New York Times blev der helt frem til 1958 åbenlyst opført et minstrel-show på University of Alabama, hvor et sorority genopførte den handling, der havde udspillet sig, da skolens første sorte studerende, Autherine Lucy, blev bortvist fra skolen.

Siden fik den afroamerikanske borgerrettighedsbevægelse dog vind i sejlene, og blackface og de mange minstrelshows blev en underholdningsform, der blev set ned på og som snarere skete i det skjulte.

Virginia-politikerne er ikke de eneste
Det betyder dog ikke, at blackface-optrædender og blackface-referencer ikke har fundet sted på amerikanske universiteter eller andre steder i det amerikanske samfund siden 1960’erne.

De to Virginia-politikere er da også langt fra det første eksempel på den krænkende opførsel blandt hvide amerikanere i de senere år.

Således kom det sidste år frem, at en studerende ved University of Arkansas optrådte i blackface til en fest, da et billede, han havde delt på Snapchat, begyndte at cirkulere.

Han trumfede tilmed sin optræden ved at dele billedet med sig selv og ordene: ”Jeg håber, det her krænker nogen”.

På billedet havde han ligeledes inkluderet et Snapchat-filter med ordet ”Wakanda”, der har reference til et fiktivt land i Black Panther-filmen.

I januar måtte Floridas Secretary of State, Michael Ertel, trække sig tilbage, da et billede af ham i blackface til en Halloween-fest i 2015 begyndte at cirkulere på Twitter. Selv forklarede han, at han havde klædt sig ud som ”et Hurricane-Katrina offer”.

I denne måned blev en high school-træner fra staten Indiana fyret, efter han havde postet et billede af sig selv iført blackface til en Halloween-fest, hvor han ifølge ham selv ville klæde sig ud som Bob Marley.

Og i september gik et Facebook-opslag viralt, da en hvid elev, der ville gøre grin med en sort elev på Hamilton Southeastern Schools, ligeledes i Indiana, optrådte i blackface og delte billedet på Facebok. Billedet blev videredelt mere end 10.000 gange.

Analoge bøger får digitalt liv
Det er blot nogle eksempler ud af mange, der de senere år er dukket frem via de sociale medier.

Netop Facebook og andre sociale mediers fremkomst de seneste ti år har nemlig gjort, at det, der måske siden 1960’erne har været henlagt som en mere lyssky og nonchalant underholdningsform – og måske ligefrem tradition – blandt hvide amerikanere på særligt nogle af USA’s uddannelsesinstitutioner, i dag igen er begyndt at dukke frem i amerikanernes bevidsthed.

De sociale medier har ganske enkelt gjort det lettere for amerikanerne at dele billederne af hvide amerikanere i blackface – og ikke mindst have en holdning til dem.

Dermed opstår der også en ny fællessamtale om fænomenet, som både politikere og det amerikanske folk nu igen må tage stilling til.

De seneste dages politiske tumult i Virginia er et godt eksempel på dette. Nok optrådte de to politikere i blackface i deres årbøger i 1980’erne, men de analoge bøger bliver nu med mellemrum fundet frem fra gemmerne og digitaliseret.

Således kan man i disse dage se, hvordan flere amerikanske medier rapporterer om, at flere yearbook-billeder med studerende i blackface er dukket op i kølvandet på Virginia-offentiggøreslerne.

”Blackface photos found in old University of Maryland yearbooks,” lyder det bl.a. fra lokalmediet Fox5 i Virginia.

Og ”Students in blackface in 1979 UNC-Chapel Hill yearbook” lyder det fra et andet lokalmedie – WRAL i North Carolina.

Og mon ikke endnu flere årbøger også i nær fremtid vil få et digitalt liv?

Læs også

Kampagnesporet: Impeachment, abort, slow jam og opera

Kongressen

Lige på & Trump: Hende her udstillede alt det amerikanerne hader ved politik

Kongressen

Trump gearer ikke op til krig med Iran

Philip Chr. Ulrich

Hvordan er vi nået her til i forholdet mellem USA og Kina?

Philip Chr. Ulrich

Hvorfor forsøger Trump-administrationen at inddæmme Irans regionale tilstedeværelse og militære magt?

Stine Collin Nielsen

Kampagnesporet: Hemingway, RFK, Pearl Jam og Obama

Kongressen