Kongressen.com
Analyse Capitol Hill Update

Strander våbendebatten igen på Capitol Hill?

Siden tragedien i Newtown har både præsident Obama og vicepræsident Biden været blandt fortalerne for en række stramninger af våbenlovgivningen. Men som så ofte før, når det handler om våben, er processen sandet til på Capitol Hill

CAPITOL HILL UPDATE: Sandy Hook-massakren i december sidste år, som kostede 26 mennesker livet, heriblandt 20 børn, var blot et af flere eksempler på, hvordan afsporede unge mænd i de sidste år har brugt skydevåben i voldskampagner rettet mod uskyldige medborgere. Tragedien på skolen i Newtown skabte fornyet fokus på amerikansk våbenlovgivning og øgede samtidig presset på politikerne i Washington i forhold til at finde en løsning på USA’s umiddelbare våbenproblem.

Det faktum, at et flertal af amerikanere kort efter massakren støttede tanken om skærpet våbenkontrol i USA, kombineret med Obama-administrationens særlige Biden-udvalg, der i januar præsenterede en række forslag og dekreter til våbenstramninger, gav løfter om, at amerikanerne måske havde nået et punkt, hvor de var klar til at gøre op med landets problematiske våbenkultur.

Markant modstand forhindrer national våbenlov
Men, men. De seneste måneder har afsløret, at modstanden mod våbenkontrol stadig er massiv, særligt blandt mange konservative kræfter. Ifølge en CBS-måling er befolkningsstøtten til øget våbenkontrol faldet fra 57 procent i december til 47 procent i dag, i takt med at nyhedsværdien af Newtown-massakren er aftaget. Samtidig ser de strengeste dele af Obamas udkast til en omfattende reformering af våbenloven ud til at strande i Kongressen, som det er sket tidligere.

Den demokratiske Senatsleder Harry Reid trak for nylig forbuddet mod angrebsvåben ud af det lovforslag til våbenkontrol, som Senatet efter planen skal debattere i april. Det skyldes, at det er urealistisk at samle de nødvendige 60 stemmer til et forbud mod de semiautomatiske våben kendt fra militæret, og at det blot vil forsinke lovgivningsprocessen. Som det ser ud nu, har Demokraterne end ikke fuld opbakning til lovforslaget i egne rækker. Reid vil dog placere et forbud mod angrebsvåben såvel som mod store våbenmagasiner i separate lovtillæg i et forsøg på at overbevise moderate demokrater og republikanere på et senere tidspunkt.

Modviljen i den lovgivende forsamling mod en våbenstramning er først og fremmest et resultat af taktiske overvejelser. Retten til at beskytte sig selv med våben er stadig centralt for den amerikanske selvforståelse, og de folkevalgte ved, at emnet er særdeles ømtåleligt, og at det kan koste dem deres politiske karriere ved midtvejsvalget i 2014, hvis de støtter en markant stramning på området. Clinton-administrationens stramning af våbenloven i 1994 var netop en af årsagerne til, at Demokraterne mistede deres flertal i Repræsentanternes Hus senere samme år.

Dertil skal lægges, at den magtfulde våbenlobby NRA med dens 4,3 millioner medlemmer har ført en aggressiv kampagne de seneste måneder for at påvirke politikerne. NRA’s argument er, at amerikanerne ifølge forfatningen har ret til at eje og bære våben, at det er syge personer, ikke våbnene, der dræber, og at Obamas våbenstramning er første skridt på vejen mod et fuldstændigt våbenforbud. NRA mener, at løsningen er, at ansatte eller vagter på skoler skal bevæbnes, så de bedre kan forhindre massakrer.

En lille håndsrækning fra Connecticut og Colorado
En national våbenstramning kom imidlertid et lille skridt nærmere i begyndelsen af april, da Connecticuts lokale kongres vedtog en markant stramning af statens våbenlov, heriblandt et forbud mod flere angrebsvåben og store våbenmagasiner såvel som et udvidet baggrundstjek for våbenkøbere. Tidligere i år indførte Midtvest-staten Colorado, som har en stor jagt- og våbentradition, lignende stramninger, og flere stater ventes af følge efter. Obama har brugt disse statslige våbenstramninger til at genoplive den slumrende våbendebat og lægge yderligere pres på Kongressen for at finde et tværpolitisk og landsækkende kompromis på området.

De tiltag, som skal debatteres i Kongressen senere i april, domineres af forslag til stramninger i de føderale baggrundstjek af våbenkøbere, som mere end 90 procent af amerikanerne går ind for, såvel som øget straffe til ulovlig våbenhandel og mere offentlig støtte til sikkerhed på skolerne. Hermed signalerer demokraterne på Capitol Hill, at de tror på gennemførelsen af et lovforslag, samtidig med, at de udfordrer republikanerne, som formentlig vil få større problemer med deres politiske baglande ved en indførelse af våbenstramninger.

Om et omfattende tværpolitisk kompromis kan findes, må dog stadig siges at være tvivlsomt og fuldstændigt afhængigt af Senatet. Det er nemlig helt nødvendigt med et stærkt signal om våbenstramninger fra Senatets side, for at lovforslaget har en chance blandt det republikanske flertal i Repræsentanternes Hus, som hidtil har vist meget lidt entusiasme for Obama-administrationens stramningsforslag.

Under alle omstændigheder har Obama-administrationen vist, at man, så vidt det er muligt, er villig til at gå uden om den lovgivende forsamling for at få gennemført mindre stramninger på våbenkontrollen. Det vil dog ikke ændre på det faktum, at USA også fremover vil defineres som klodens største våbennation. Efter sigende findes der over 300 millioner håndvåben i landet.  

Læs også

Twitter – Trumps skarpeste våben eller med til at styrke Demokraternes sag i rigsretshøringerne?

Katrine Villarreal Villumsen

Buttegieg i medvind før næste tv-debat

Rasmus S. Jorgensen

Ny pro-israelsk beslutning fra Trump-administrationen

Philip Chr. Ulrich

Nu vil Deval Patrick alligevel være præsidentkandidat

Anders Agner Pedersen

Trumps Mellemøst-kurs giver Putin frit spil

Kongressen

Langvarigt primærdrama venter for Demokraterne

Mads Høeg-Mikkelsen