Kongressen.com
Feature

Strategien mod Islamisk Stat falder fra hinanden

Udmeldingerne fra amerikansk side om udviklingen i kampen mod Islamisk Stat har i lang tid været positive. Efter en katastrofal senatshøring står det dog klart, at den amerikanske strategi er kuldsejlet, og Obama-administrationen arbejder på at redde situationen. Alt imens er præsidentens særlige udsending til kampen mod IS netop er trådt tilbage. Frustrationerne er til at få øje på i Washington.

Man har i lang tid hørt positive toner fra Washington D.C. om hvordan kampen mod Islamisk Stat skrider frem. Over den seneste uge er det billede dog ændret, og strategien ser i virkeligheden ud til at være tæt på kollaps og i akut behov for revision.

Den amerikanske strategi har været baseret på at få skabt en landstyrke, som kan følge op på det pres, som koalitionen påfører gennem intense bombardementer af Islamisk Stat. I Irak skal denne styrke være den irakiske hær, som skal genopbygges efter den gik i opløsning sidste år, samt kurdiske Peshmerga styrker. I Syrien har man håbet at få skabt en styrke bestående af moderate syriske oprørere.

Fra amerikansk side var målsætningen at få uddannet 5.400 syrere i løbet af det første år, begyndende sidste år. I august i år, altså meget tæt på den et-års deadline, blev den amerikansk uddannede styrke sat ind. Målsætningen var langt fra nået, og faktisk var det under 60 syrere som blev sat ind i kampen mod Islamisk Stat. Styrken blev sat ind i Syrien i slutningen af juli, og blev stort set med det samme angrebet af Jahbat al-Nusra, en gruppe loyal overfor al Qaeda. Resultatet var, at den amerikansk trænede gruppe blev løbet over ende og mange blev taget til fange, dræbt eller såret. Efter en katastrofal høring i sidste uge for general Lloyd Austin, chefen for amerikanske styrker i Mellemøsten, er det kommet frem, hvor lavt tallet er på nuværende tidspunkt. Faktisk var der kun 4-5 amerikansk uddannede syrere tilbage.

Seneste melding er, at man i weekenden sendte 75 nyligt uddannede syrere ind i Syrien.

Samtidig kom det frem tirsdag aften dansk tid, at general Allen, præsident Obamas særlige repræsentant til krigen mod Islamisk Stat har valgt at trække sig.

General Austins nedsmeltning
Der foregår ind i mellem høringer i Kongressens udvalg, som er så tåkrummende, at det næsten ikke er til at holde ud. Et eksempel på en sådan høring var, da Chuck Hagel var til høring forud for en afstemning om hans udnævnelse til forsvarsminister. Det var en meget lidt prangende optræden man så der.

I sidste uge var general Lloyd Austin, chefen for U.S. Central Command og dermed alle amerikanske styrker i Mellemøsten, til høring i Senatets Forsvarsudvalg. Med sig havde han Under Secretary of Defense for Policy Christine Wormuth, som er en af de mest centrale aktører i strategiprocessen i Pentagon. Dette blev en af de tåkrummende høringer, hvor ingen er i tvivl om at det er gået dårligt.

Høringen startede sådan set fint nok, med udtalelser fra de to.

Wormuth fortalte udvalget at: ”the administration believes it has the right strategy in place.” Austin fulgte efterfølgende den positive stemming op med udtalelser om: ”Today, despite some slow movement at the tactical level, we continue to make progress across the battlespace in Iraq and Syria in support of the broader USG strategy to degrade and ultimately defeat ISIL (Islamisk Stat).”

Det lød jo alt sammen meget godt.

Men stemningen skiftede markant, da general Austin måtte erkende, hvor mange amerikansk uddannede syrere, som stadig aktivt kæmper mod Islamisk Stat: ”The ones that are in the fight, we are talking four or five.” Over det sidste år har USA brugt $43 millioner på programmet, som skulle have givet 5.400 rekrutter. Det var ikke lige det billede, som Austin havde givet i sine åbningsbemærkninger, for her havde han blot konstateret at programmet havde haft en ”slow start”. Denne konstatering ledte til irriterede grin fra senatorerne. De havde andre ord for situationen så som ”fiasko” eller ”joke”. Angrebene mod Austin kom herefter fra begge sider af salen, noget som er ret usædvanligt, i et udvalg som normalt er meget venlige over for folk i uniform.

Over to timer blev det udstillet hvorledes den amerikanske strategi på nuværende tidspunkt er langt fra fungerende, og reelt tæt på kollaps.

General Allens udtalelser
Den positive tone som general Austin åbnede med ved senatshøringen, passede ellers godt med det billede som er blevet udbredt af administrationen og den militære ledelse. Præsident Obamas særlig repræsentant til kampen mod Islamisk Stat, general (pensioneret) John Allen var i den forgangne uge i London og København for at diskutere den fælles indsats mod Islamisk Stat.

I et interview med engelske BBC, var den optimistiske tone ikke til at tage fejl af, men det var også tydeligt, hvad Allen ikke havde lyst til at tale om. Allerede i første spørgsmål har journalisten Quentin Sommerville en præmis, som Allen er uenig i. Sommerville kalder nemlig situationen for at være landet i et dødvande. Den analyse er Allen ikke enig i, og herefter begiver han sig ud i en længere redegørelse for, hvordan det er en meget kompleks strategi, som kan være svær at forstå.

Gennem hele resten af interviewet understreger Allen, at luftangrebene mod Islamisk Stat har haft stor effekt, og hjulpet de syriske og irakiske partnere med at genvinde territorium. Til det bemærker Sommerville ret tørt, at indsatsen trods alt ikke har været så succesfuld, at man har kunnet genvinde byen Ramadi, som faldt i maj 2015 til Islamisk Stat. Det er helt tydeligt et emne, som Allen ikke vil diskutere, men i stedet fokusere på at diskutere den overordne strategi.

Der har altså i længere tid været tale om, at man fra administrationens og militærets side har forsøgt at male et pænere billede af, hvordan status er i kampen mod Islamisk Stat. Allens interview med BBC er et godt eksempel på dette.

Uden forudgående advarsler kom det tirsdag aften frem, at general Allen har valgt at trække sig fra posten som Obamas særlige udsending. Det understreger, at der er krise i Obama-administrationen, men giver også mulighed for en ny spiller at komme ind og genstarte strategien.

Pres på efterretningsmedarbejdere
Det undersøges i øjeblikket om administrationen og militærets ledelse mon har været for opsatte på at give et positivt billede af krigen.

Op mod 50 efterretningsmedarbejdere har klaget over, at der er blevet udøvet et uhensigtsmæssigt pres på dem og blevet set for kritisk på rapporter, som præsenterer en mere negativt billede af kampen mod Islamisk Stat, end det Obama-administrationen og militæret ønsker. Alle disse medarbejdere kommer fra Central Commands egen efterretningsenhed, altså den kommando som står i spidsen for kampen mod Islamisk Stat.

Kritikken går på, at rapporter og analyser, som måtte give et skeptisk billede af kampen, eller som en af analytikerne siger til The New York Times: ”Hvis man så glasset som halvt tomt og ikke halvt fyldt”, så blev man udsat for flere kritiske spørgsmål og holdt tilbage, i modsætning til rapporter som fremhævede fremskridt. I nogle tilfælde kom rapporterne tilbage med kommentarer og ønsker om revision.

Dette skulle ifølge kritikken være gjort af de militære chefer både for at fremhæve Central Commands fremskridt, men også for at passe ind i Obama-administrationens officielle linje om at kampen mod Islamisk Stat går godt.

Et eksempel på rapporter som er blevet ignoreret eller nedvurderet, er rapporter om effekten af koalitionens kampagne mod Islamisk Stats finansiering via salg af olie. Analytikerne ved Central Command var klart uenige med vurderingen, at angrebene på Islamisk Stats olieraffinaderier havde en stor effekt på organisationens økonomi og evne til at udføre operationer. Det mente analytikerne ikke var tilfældet, men det kom ikke videre op i systemet.

Klagerne fra efterretningsmedarbejderne har været så alvorlige, at militærets generalinspektør har åbnet en officiel efterforskning, af hvorvidt den militære ledelse i Central Command har udøvet uhensigtsmæssig indflydelse på analysearbejdet, og dermed bidraget til et forvrænget billede af den faktiske tilstand i kampene.

Petraeus: Irak kan falde fra hinanden, men kan stadig reddes
Senatets Forsvarsudvalg, og især dets formand Senator John McCain, har været så utilfredse med de informationer, som man har fået fra Obama-administrationen og den strategi som er lagt frem, at man i denne uge besluttede at hente en gammel kending ind – general (pensioneret) David H. Petraeus.

62-årige Petraeus har et meget langt og spektakulært CV. Han har været en central aktør i næsten et årti efter terrorangrebene 11.september, blandt andet som øverstbefalende for alle koalitionsstyrker i Irak, for U.S. Central Command, for ISAF missionen i Afghanistan og direktør for CIA. Hans mening har stadig enorm vægt, når det kommer til diskussioner om situationen i Irak. Petraeus måtte trække sig som direktør for CIA i 2012, efter det kom frem han havde haft en affære, og hans optræden ved Senatets Forsvarsudvalg tirsdag var hans første i Kongressen i to år.

I løbet af den tre timer lange høring præsenterede Petraeus en langt mere nøgtern analyse, end den man hørte fra general Austin i sidste uge, men stadig med et strejf af håb. I sine åbningsbemærkninger kommenterede Petraeus: ”Some elements of the right strategy are in place […], but we are not where we should be at this point.” Dog omtalte han også Syrien som et mellemøstligt Tjernobyl for ekstremisme og kaos.

Overordnet mente Petraeus, at der stadig var håb om at kunne redde Irak som en samlet nation, men at situationen stadig var tilstrækkelig usikker til at det hele stadig kan kollapse. Man var afhængig af at den sekteriske forsoning i landet fortsatte, og at den nye irakiske premierminister Haider al-Abadi har et lille vindue, som han kan udnytte til reformer, hvis han får den rette støtte.

Petraeus’ anbefaling var, at man ikke sendte kamptropper ind i landet, men i stedet øgede antallet af rådgivere, og tillod dem at komme ud til mindre enheder end det er tilfældet på nuværende tidspunkt.
Samtidig kom Petraeus også med en, om end indirekte, kritik af det civil-militære samarbejde i Irak. Hans anbefaling var, at man flyttede dele af den militære kommando til Bagdad, således den bedre kunne koordinere sin indsats med de diplomatiske medarbejdere som er i byen. På nuværende tidspunkt holder det militære hovedkvarter til i Kuwait, hvilket besværliggør daglig koordination og vidensdeling.

Revision af strategien
Hvorfor skal man så lytte til en 62-årig pensioneret general, som har været tilbageholdende i den offentlige debat i de seneste to-tre år? Fordi Petraeus er en af de mest vidende i USA, når det kommer til politiske forhold i Irak. Han stod i spidsen for en strategiændring i Irak i 2007, som vendte udviklingen og stabiliserede landet – et faktum han ikke er bange for at gøre opmærksom på selv.

I forhold til Syrien var hans mest kontroversielle udmelding ved gårsdagens høring, at man burde give Assad et ultimatum. Hvis han ikke standser brugen af de såkaldte tønde-bomber, så kunne koalitionen begynde at angribe hans flyvevåben, og dermed standse sådanne angreb.

Indsatsen i Irak mente han fortsat skulle baseres på styrker fra regionen, men at man burde skrue op for antallet af rådgivere.

Behovet for en revision af strategien mod Islamisk Stat er da heller ikke gået administrationen forbi, og man er derfor i gang med at kigge på, hvordan man bedre kan bekæmpe Islamisk Stat i Syrien. Den mulighed som man kigger på nu, lader til at være at i stedet for at uddanne syrere til at kunne kæmpe alene, så vil man gå over til at uddanne dem til at arbejde sammen med andre syriske grupper. Deres opgave i disse grupper vil så være at tilkalde amerikansk luftstøtte, og det vil være denne opgave de skal uddannes til.

Formentlig vil udvælgelsesprocessen fortsat være svær, idet et krav fra amerikansk side er, at de syrere man uddanner, kun vil bekæmpe Islamisk Stat, og ikke Assad-regimet. Det er svært at finde folk som vil.
Noget som taler for at revisionen af strategien kan komme i gang, er at ledelsen af Operation Inherent Resolve, den overordnede betegnelse for kampen mod Islamisk Stat, mandag overgik fra U.S. Army Central til III Corps. I spidsen for III Corps står generalløjtnant Sean MacFarland, og han var en af hovedmændene bag den såkaldte ”Anbar Opvågning” i 2007, hvor man begyndte at arbejde sammen med sunni-muslimske militser, som man ellers de foregående år havde kæmpet mod. Dette var del af begyndelsen på den overordnet stabilisering af landet, som skete mens Petraeus var chef fra 2007-2008. Dermed har man fået en operativ chef i Irak, som har omfattende erfaring i landet, og en forståelse af de politiske og sekteriske dynamikker som i høj grad dominerer irakisk politik.

En administration og strategi i dyb krise
Den seneste uges historier efterlader et billede af en Obama-administration, hvis strategi i kampen mod Islamisk Stat er tæt på kollapset. Man har ikke formået at, trods stor indsats, at uddanne en styrke som man reelt kan bruge til noget. Nu er man nødt til at ændre strategien, så man kan bruge de syrere man får uddannet på en mere hensigtsmæssig måde.

General Austins høring i sidste uge var et kæmpe slag mod administrationen, og også den militære ledelse i Pentagon. Der var angiveligt en del som havde utroligt ondt af generalen, da han sad i det varme sæde i Senatets Forsvarsudvalg og blev angrebet fra begge sider. Den høring har sat gang i en lavine af dårlige nyheder.

Afsløringen af det lave antal amerikansk uddannede syrere og de dårlige resultater, strider nemlig imod de udtalelser som administrationen og militæret er kommet med – udtalelser som muligvis har været baseret på forkerte efterretninger, ændret for at passe ind i en politisk dagsorden.

At general Allen vælger at træde som præsidentens særlige rådgiver understreger blot hvor dybe problemer man er i lige nu.

Over det næste stykke tid vil administrationen, og Pentagon, skulle finde ud af hvad man skal stille op. Grundpræmissen vil dog ikke blive ændret – der kommer ikke amerikanske kamptropper til Irak igen. Men man kan meget vel ende med at hæve antallet af amerikanske rådgivere i Irak fra de nuværende 3.500.

På denne måde kommer krigen mod Islamisk Stat til at fylde mere og mere i præsident Obamas udenrigspolitiske eftermæle. En tilbagevenden til et land han har kæmpet så hårdt for at få USA ud af, bliver dermed også hans arv.

Læs også

Her er de fem største præsidenter

Kongressen

Misæren i Svinebugten og Kennedys undskyldning

Anders Agner Pedersen

John Jacob Astor og Titanic-tragedien

Anders Agner Pedersen

Madison Cawthorn: Kongressens yngste medlem og et spind af løgne

Dorte Rasmussen

Historien om Hollywoods prinser: da filmbranchen drog i krig

Kongressen

Bobby Kennedy og meningsløsheden af vold

Anders Agner Pedersen