Terrorangreb i New York starter debat om omstridt immigrationsprogram

Tirsdag kørte en person i en lastbil otte personer ihjel i New York. Gerningsmanden var muslimsk immigrant
fra Usbekistan med forbindelse til Islamisk Stat og fik i 2010 opholdstilladelse gennem et diversitetsprogram
for indvandring. Konklusionen for Trump ligger lige for: En hård immigrationsreform med fokus på
amerikanske interesser frem for diversitetsmål er livsnødvendig for at beskytte det amerikanske folk mod
terror.

Efter terrorangrebet i tirsdags begået af en muslimsk mand immigreret fra Usbekistan via et omdiskuteret
diversitetsprogram for indvandring, har højrefløjen ikke forspildt chancen for at gentage kravet om en
hårdere immigrationsreform. På Steve Bannons Breitbart News var den umiddelbare reaktion en krav om at
standse diversitetsprogrammet, og lidt senere fulgte Donald Trump selv efter med et en række tweets, hvor
han blandt andet skød skylden for angrebet på den demokratiske ledelse i Kongressen.

Programmet taler ind i myten om USA som indvandrernation, men for Trump handler det om sikkerhed og
om at varetage amerikanske interesser. Dermed trækkes fronterne skarpt op mellem fløjene i Kongressens
kamre, som i sidste ende skal nå til enighed for at vedtage en større immigrationsreform senere på året. Og
det bliver ikke nemt.

Ofte kan nationale kriser samle stridende parter og skabe lovgivningsmæssig fremdrift, og selvom det ikke
kan udelukkes, at Trump får samlet et flertal bag at afskaffe diversitetsprogrammet i sig selv, så tyder
meget lidt på, at terrorangrebet kommer til at lette arbejdet for en samlet immigrationsreform senere på
året.

I Repræsentanternes Hus er alle medlemmer på valg, og de siddende republikanere er naturligt nok lydhøre
over for folkestemningen, som kræver handling efter et terrorangreb. Desuden presses de af Steve Bannon,
som har lovet, at han vil støtte modkandidater til alle kongresmedlemmer, der ikke viser det rette
nationalkonservative sindelag. Efter senatsvalget i Alabama i september, hvor forhåndsfavoritten Luther
Strange tabte til den yderligtgående Roy Moore, er det absolut en trussel, som mange tager alvorligt.

Derfor vil det store republikanske flertal i Repræsentanternes Hus have meget svært ved at acceptere
andet end et hårdt udspil til immigrationsreform.

I Senatet er fortællingen en anden. Her skal en tredjedel af medlemmerne på valg, og i 2018 står
republikanerne i den heldige situation, at kun otte af de 33 sæder, der skal stemmes om, i forvejen er røde.
Af de otte er det kun seks, der genopstiller i 2018, og som dermed føler det folkelige pres fra Trumps
vælgere til at vedtage en hård immigrationsreform.

Jeff Flake og Bob Corker er de to senatorer, som ikke agter at genopstille. En beslutning, de begrundede
med, at de ville være frie til at handle efter deres egen overbevisning og imod Trumps agenda indtil 2018.
Det var næppe tilfældigt, da netop de to som de første republikanere kritiserede Trumps hurtige
politisering af begivenhederne efter terrorangrebet i tirsdags.

Hvor Repræsentanternes Hus ifølge forfatningens fædre skulle sørge for, at magthaverne ikke blev
korrumperet af magten og bevægede sig for langt væk fra folket, var Senatets rolle i stedet at sikre
kontinuitet, kompetence og pragmatisme i lovgivningsprocessen. Desuden skulle senatorer modarbejde en
præsident, hvis han overskred sin magtbeføjelser og beskytte de værdier, som USA var bygget op omkring.

Ser man John McCains tale, efter han stemte imod tilbagerulningen af Obamacare, er det klart, at den
selvopfattelse i Senatet stadig har relevans. Derfor giver det mening, at det er i Senatet, at de største
republikanske kritikere af Trump skal findes, og at det er i Senatet, at mange har svært ved at acceptere så
vidtrækkende en immigrationsreform, som Trump står for.

Læg dertil, at republikanerne i Senatet kun kan tåle at tabe to stemmer ved en given lovafstemning, at
aftaler over midten besværliggøres af manglende samarbejdsvillighed fra begge sider af salen, og at det
republikanske lederskab er ikke eksisterende.

At få nogen form for samlet immigrationsreform igennem Senatet lige nu virker i sig selv som en stor
opgave. Men at en sådan reform tilmed skal stemme overens med den, som kommer igennem
Repræsentanternes Hus umiddelbart inden et midtvejsvalg og efter et blodigt terrorangreb, bliver opgaven absolut ikke mindre af.