Kongressen.com
Analyse Sikkerhedsrådet

Trump hyldede Obamas sikkerhedspolitik

Budskabet var klart da Donald Trump stillede sig på talerstolen mandag, og talte om national sikkerhedspolitik. Den største trussel mod USA kommer fra hvad han kalder ”radical islamic terrorism”, og han er villig til at samarbejde med alle lande, som har samme mening. USA skal trækkes ud af langstrakte genopbygnings- og kampoperationer for at kunne fokusere på hvad der tjener USA bedst. Men hov, har vi ikke hørt det før?

Kære læser. Lad os med det samme slå fast at De er blevet udsat for det der på moderne dansk kaldes ”click bait” (eller i hvert fald et forsøg på det). For selvfølgelig stod Donald Trump ikke i sin store sikkerhedspolitiske tale og hyldede den politik, som præsident Obama har ført. Tværtimod var talen en lang række bredsider rettet mod præsident Obama og dermed også den tidligere udenrigsminister Hillary Clinton. Men alligevel endte han med at bekræfte centrale dele af Obamas sikkerhedspolitik. Talen endte på den måde med at blive endnu et studie i selvmodsigende politiske udtalelser.

Grundlæggende gik kritikken i talen ud på, at USA har brugt sine ressourcer forkert, og ikke fokuseret nok på den reelle trussel mod USA, som Trump ser som ”radical islamic terrorism”.

Trump slog klart fast i sin tale, til høje klapsalver fra publikum: ”Our current strategy of nation-building and regime change is a proven failure. We have created the vacuums that allow terrorists to grow and thrive.” Konlusionen var klar: “If I become President, the era of nation-building will be ended.”

Men har vi ikke hørt det før? At USA skal stoppe sit engagement i langvarige kamp- og stabiliseringsoperationer for at fokusere andre steder. Jo så absolut, for det har været et grundprincip for præsident Obamas sikkerhedspolitik, siden han stillede op til præsidentvalget i 2008. Gennem alle otte år har præsident Obama søgt at få USA ud af netop de langvarige operationer, som Trump nu står og proklamerer han vil afslutte. Faktisk har det været noget af det, som Obama har fået meget kritik for, også fra Trump, nemlig at han for tidligt har trukket amerikanske soldater hjem fra Irak og Afghanistan. Obamas argument for at stoppe de amerikanske engagementer kom han klart med i sin tale ved West Point i december 2009, hvor han annoncerede den midlertidige udsendelse af 30.000 soldater til Afghanistan: ” That’s why our troop commitment in Afghanistan cannot be open-ended — because the nation that I’m most interested in building is our own.” Denne tanke kom også med i et strategidokument udgivet af Pentagon i 2012, hvor man gjorde op med de foregående års fokus på stabiliseringsoperationer i Irak og Afghanistan: ” U.S. forces will no longer be sized to conduct large-scale, prolonged stability operations.” Trumps udtalelse om at ” the era of nation-building will be ended.” ligger altså meget tæt op af den politik, som præsident Obama har søgt at følge i mange år.

De tilbagetrækninger fra kamp- og stabiliseringsoperationer, som Obama har beordret, er netop det, som Trump på den anden side argumenterer for har givet plads til at Islamisk Stat har kunnet opstå (hvis man laver et nådigt spin på hans udtalelse om at Obama skulle have grundlagt Islamisk Stat).

Så ved at trække amerikanske soldater tilbage fra langvarige operationer i Irak og Afghanistan, en tilbagetrækning som Trump nu lader til at være fortaler for, har Obama ifølge Trump givet plads til at den største trussel mod USA har kunnet rodfæste sig. Der er altså en markant grad af selvmodsigelse i Trumps tale.

Hvad der yderligere bidrager til et forvirrede billede af Trumps idéer om sikkerhedspolitik er følgende: ”I have long said that we should have kept the oil in Iraq – another area where my judgement has been proven correct. According to CNN, ISIS made as much $500 million in oil sales in 2014 alone, fueling and funding its reign of terror. If we had controlled the oil, we could have prevented the rise of ISIS in Iraq – both by cutting off a major source of funding, and through the presence of U.S. forces necessary to safeguard the oil and other vital infrastructure.” Her bebrejder han altså Obama-regeringen for ikke at have ladet amerikanske tropper blive tilbage i Irak for at besætte og kontrollere oliefelterne, som ifølge Trump skulle have givet indtægter til den amerikanske statskasse for at dække udgifter til krigen og de hjemvendte veteraner: “ In the old days, when we won a war, to the victor belonged the spoils. Instead, all we got from Iraq – and our adventures in the Middle East – was death, destruction and tremendous financial loss.”

Så lad os lige prøve at opsummere: Trumps løsning på USA’s sikkerhedspolitiske udfordringer vil være en afslutning af langvarige engagementer i ”nation building”, for i stedet at fokusere på terrorbekæmpelse og kampen mod Islamisk Stat, som han ser som den største trussel. Kritikken mod Obama er her fuldstændig forfejlet idet Obama netop har søgt og i vidt omfang gennemført en sådan tilbagetrækning – noget som også kritiseres af Trump. Trumps tilbagetrækning skal dog ikke inkludere amerikanske styrker som burde efterlades i Irak til at besætte irakiske oliefelter for at få økonomisk udbytte fra disse. Så kun en delvis tilbagetrækning lader det til.

Dermed ender Trumps tale faktisk med på den ene side at hylde et grundprincip i præsident Obamas sikkerhedspolitik, samtidig med at han kritiserer præsidenten for den politik han har ført. Det er dermed fortsat svært at finde ud af hvad Trumps politik reelt vil være i forhold til de sikkerhedspolitiske udfordringer, som USA står overfor i især Mellemøsten.

Læs også

Skjulte optagelser afslører CNN’s politiske agenda – eller gør de?

Kongressen

Farlig udvikling i Højesteret omkring mørklægning af afgørelser

Emil Friis Lauszus

“Biden forsøger at reetablere USA’s muligheder for at bruge soft power”

Anders Agner Pedersen

Kampen Om Amerika – USA lukker sig om sig selv

Kongressen

Bidens skatteplan trækker kun minimalt i aktiemarkedet

Kongressen

Hvorfor er filibusteren USA’s største stopklods? Det har den ikke altid været

Otto Lykketoft