Kongressen.com
Analyse

Trump kan gøre abort til sin vindersag frem mod 2020

Næsten halvtreds år efter den amerikanske højesteret stadfæstede kvinders ret til abort, er abort stadig et højaktuelt emne i amerikansk politik. Meget tyder endda på, at Trump vil bringe sin antiabort-politik i spil som et centralt emne i den kommende valgkamp — og det kan rent faktisk blive en vindersag for præsidenten i hans kamp for genvalg.

“Let us work together to build a culture that cherishes innocent life. And let us reaffirm a fundamental truth; all children – born and unborn – are made in the holy image of God.”

Sådan sagde den amerikanske præsident, da han holdt den årlige State of the Union-tale i Kongressen i januar. Her valgte Trump endnu engang at fremhæve sin modstand mod retten til abort som en del af sin politiske agenda – og med god grund. For selvom det snart er halvtreds år siden, at kvinders ret til abort blev stadfæstet ved den amerikanske højesteret, er abort stadig et højaktuelt emne, som flittigt debatteres blandt både politikere og borgere i USA. Det betyder, at der kan være stemmer at hente, hvis kandidaterne vælger den rette taktik i forhold til abortspørgsmålet, og derfor kan netop dette emne komme til at spille en vigtig rolle i den kommende valgkamp.

Det virker næsten ufatteligt for os danskere. Hvordan kan spørgsmålet om en kvindes ret til abort overhovedet være et højaktuelt politisk emne i et moderne, vestligt samfund som det amerikanske? Og hvorfor er det ikke en problematik, som de amerikanske politikere vælger at løse gennem lovgivning? Lige meget om man er for eller i mod abort, så synes det utroligt, at en så relevant og indgribende problematik skal bestemmes ved domstolene. Men sådan er det USA. Mens mange europæiske lande i løbet af 70’erne og frem igennem lovgivning stadfæstede kvinders ret til at bestemme over egen krop, forblev de amerikanske politikere håbløst uenige om emnet. Religiøse forhold og et traditionsbundet syn på familielivet gjorde det umuligt at skabe et parlamentarisk grundlag for egentlig lovgivning om abort i den amerikanske Kongres. Derfor blev det domstolenes opgave at bestemme de amerikanske kvinders ret til abort. Det skete ved den berømte højesteretssag i 1973, Roe v. Wade, hvor den amerikanske højesteret vurderede, at den amerikanske forfatnings beskrivelse af borgernes ret til privatliv, herunder individets beskyttelse mod statens indgriben i personlige anliggender, betød, at en kvinde selv måtte bestemme om hun ville få foretaget en abort.

En usikker fremtid for kvinders ret
Afgørelsen i Roe var uden tvivl en vigtig sejr i kvindekampen, men den skabte også grundlag for stor usikkerhed for kvinders fremtidige ret til abort. For selvom højesteretten fortolker amerikansk lovgivning som øverste myndighed, så er dens afgørelser langt fra en garanti for permanente løsninger. For det første kan nye sager om abort blive taget op ved højesteretten, hvis der findes grundlag for, at nye argumenter eller vinkler bør vurderes ved domstolen. Dermed er der risiko for, at oprindelige domme kan omstødes. Roe er allerede blevet betvivlet flere gange ved den amerikanske højesteret i forsøg på at få den banebrydende afgørelse omstødt.

Den mest bemærkelsesværdige sag i den forbindelse fandt sted i 1992 i sagen Planned Parenthood v. Casey, hvor en række lovmæssige restriktioner på mulighederne for abort i delstaten Pennsylvania blev betvivlet af en gruppe sagsøgere. De mente at Pennsylvania handlede ulovligt i forhold til Roe. I Casey besluttede højesteretten dog, at Roe skulle opretholdes i henhold til kvinders ret til abort, men samtidig ændrede domstolen synspunkt i forhold til Roes vurdering af, hvornår en abort må foretages. Casey-sagen indskrænkede derfor flere af de rettigheder, som oprindeligt var givet i Roe, dog uden at omstøde den centrale del om retten til abort. Der har været flere lignende sager, men indtil videre står den grundlæggende del af Roe altså stadig ved magt.

En anden årsag til, at højesteretsafgørelsen i Roe og lignende sager ikke er en garanti for kvinders fremtidige ret til abort, er, at højesteretsdommerne kun må tage stilling til indholdet i en given sag, når de træffer deres afgørelse. Dommene er derfor ikke skrevet som lovgivning, hvor alle tænkelige detaljer og problematikker er beskrevet. Det betyder, at selvom højesteretsafgørelserne er af principiel karakter, kan de ikke behandle andre problematikker end dem, som den enkelte højesteretssag handler om. Derfor kan de enkelte delstater stadig vedtage love, der indskrænker mulighederne for abort – så længe de ikke gør det på områder, som højesteretten har beskrevet i deres afgørelser i sager som Roe og Casey. På den måde har flere amerikanske delstater gjort det svært for kvinder at få en abort, fordi der er indført love, som indskrænker mulighederne betydeligt.

Nogle delstater forbyder for eksempel, at abortklinikker ligger i nærheden af skoler, institutioner eller boligkvarterer. Der er også eksempler på, at delstater har skabt en uoverskuelig mængde regelsæt, love og restriktioner for, hvordan abortklinikker skal bygges. Mange steder bliver lovene desuden ændret så ofte, at mange abortklinikker har valgt at dreje nøglen om. Endeligt så har flere delstater indført regler om, at kvinden skal høre fosterets hjertelyd, se ultralydsbillederne og indvillige i en venteperiode, hvor hun skal overveje sin beslutning en ekstra gang, inden aborten må foretages. Alle disse love kan indføres, fordi højesteretssagerne om abort-spørgsmålet ikke direkte har behandlet disse dele af problematikken. Derfor er muligheden for abort nærmest ikkeeksisterende for almindelige borgere i mange amerikanske delstater.

Politikernes passivitet kan blive Trumps fordel
Alle disse problematikker og usikkerheder omkring højesteretsafgørelser i sager om abort kunne være løst, hvis de amerikanske politikere i Kongressen havde valgt at lovgive om emnet. Naturligvis kan love også ændres, men en omfattende abortlov ville dog have skabt et grundlag for, at retten til abort ville være blevet en mere etableret del af det amerikanske samfund – både i borgernes bevidsthed og i forhold til de fysiske rammer for abortklinikkerne. Omvendt kunne et lovmæssigt forbud mod abort have skabt grundlag for en egentlig politisk debat om emnet, da politikerne ville være nødsaget til løbende at tage stilling til deres vælgeres synspunkter. I stedet må amerikanerne nøjes med højesteretsafgørelser, der kan ændres og fortolkes løbende, mens politikerne i store træk har fralagt sig ansvaret for at finde en politisk løsning på den tilbagevendende abortproblematik.

Og det er her, fortællingen om abort i USA vender tilbage til 2020 valgkampen. For når Trump fremhæver netop dette emne ved sin State of the Union-tale, er det for at lægge kimen til, at gøre abortspørgsmålet til et centralt emne i den kommende præsidentvalgkamp. Her har han nemlig flere muligheder for at bruge sin antiabort-politik til at sikre sig stemmer.

Vi så, at Trump åbnede op for at skabe politisk enighed omkring en egentlig anti-abortlov i sin State of the Union-tale. Det budskab faldt med garanti i god jord blandt mange af præsidentens kernevælgere — især i Midtvesten, hvor pro-life-bevægelsen er kæmpe stor. Problemet med at fokusere på politiske initiativer mod abort i valgkampen er dog, at det meget hurtigt kan komme til at lyde som tomme løfter, da der ikke er nogen realistisk chance for, at Kongressens politikere vil blive enige om love hverken for eller i mod abort.

Derfor vil Trumps kommende valgkamp med stor sandsynlighed også have et andet fokus i forhold til abortspørgsmålet – nemlig højesteretten. Trumps mål vil stadig være at argumentere for at fjerne retten til abort for at sikre sine kernevælgeres stemmer, men udgangspunktet vil være de amerikanske domstole.

Det er nemlig præsidenten, der nominerer kandidater til højesteretten, når der bliver en plads ledig. Ved at pege på dommere, som ideologisk er i tråd med præsidentens politiske linje, kan præsidenten indirekte påvirke udfaldet af kommende højesteretssager om for eksempel retten til abort. Det ved de amerikanske vælgere udemærket, og der er derfor tradition for, at spørgsmålet om, hvem en kommende præsident vil placere i højesteretten, bliver højt prioriteret, når amerikanerne sætter deres kryds til præsidentvalg – især fordi højesteretsdommerne har så stor magt i forhold til abortspørgsmålet. Faktisk mener Trump selv, at én af årsagerne til, at han vandt præsidentvalget i 2016 var, at han under hele sin valgkamp var klar i mælet om, at USA’s kommende højesteretsdommere skulle være villige til at omstøde Roe.

Højesteretten er en Trump-trumf
Derfor giver det god mening, at Trump endnu engang vil forsøge at bringe både abort og samtidig også højesteretten i spil i den kommende valgkamp. Her har han nemlig et stærkt kort på hånden, fordi han allerede har haft stor succes med sin vision om at få indflydelse på højesterettens sammensætning og dermed muligvis også fremtidige sager om abort. Det er lykkedes Trump at få indsat to nye og stærkt konservative højesteretsdommere. Det vides endnu ikke, om de rent faktisk vil være med til at skabe et juridisk flertal for en omstødelse af Roe i fremtidige abortsager, men meget tyder på, at det konservative USA for første gang i mange år tror på muligheden.

Inden for de seneste måneder har delstaterne Kentucky, Mississippi og Georgia for eksempel vedtaget stramninger af deres abortlovgivning, så det nu kun er lovligt at få foretaget abort før fosterets hjertelyd kan høres. Det vil sige, at i nogle tilfælde vil abortgrænsen være ved omkring seks uger efter undfangelse. Lignende lovgivning forventes at blive gennemført inden for det kommende år i delstaterne Florida, Missouri, Ohio, Tennessee og Texas. Udviklingen skal ses som en tydelig konservativ overbevisning om, at tiderne er skiftet i USA. For få år siden ville så gennemgribende lovgivningstiltag på abortområdet ikke være blevet gennemført, fordi man vidste, at de med stor sandsynlighed ville blive erklæret ugyldige ved højesteretten. Med Trumps konservative kurs over for de amerikanske domstole er der dog blevet skabt et nyt håb for pro-life-tilhængerne, der har lagt op til mange flere lovgivningstiltag og juridiske kampe, som de nu forventer vil kunne vindes ved den øverste domstol i USA.

Derfor står Trump altså med en trumf på hånden, når det handler om højesteretten og abort-debatten. Han har fået sin konservative linje gennemført med sine udnævnelser til domstolene og dermed skabt håb blandt konservative pro-life-tilhængere om, at Roe endelig kan blive omstødt. Derfor kan abort blive en vindersag for Trump blandt en vigtig gruppe republikanske, og måske endda også nogle Demokratiske pro-life-vælgere.

Inden vi kalder sejren til Trump, skal det dog nævnes, at det langt fra er alle amerikanere der ønsker Roe omstødt, og Demokraterne kæmper naturligvis også på den anden side i forhold til retten til abort. De Demokratiske spidskandidater har for eksempel allerede proklameret deres støtte til abortretten. Men det gjorde Hillary Clinton skam også 2016, så det skal tilsyneladende mere til, end at være pro-choice, for at vinde vælgerne i abortdebatten. Derfor bliver det meget interessant at se om de Demokratiske kandidater vælger den sædvanlige linje, hvor de støtter Roe, men egentlig ikke foretager sig så meget andet, eller om der bliver lagt en klar offensiv linje i deres valgkampe, hvor lovmæssig ret til abort og håndgribelige planer for forandringer i højesterettens sammensætning bliver tydeligt kommunikeret til de liberale vælgere. I så fald har Demokraterne måske en chance for at gøre abort til deres vindersag.

Læs også

Libra: Facebooks nye digitale valuta – større magt eller en god løsning?

Trump aflyste ikke alle angreb på Iran

Philip Chr. Ulrich

Lige på & Trump: Jon Stewart til de amerikanske politikere: “Skam jer!”

Kongressen

Shanahan trækker sig fra sin fem måneders jobsamtale

Philip Chr. Ulrich

Iran-krisen udstiller svaghed ved USA’s globale tilstedeværelse

Philip Chr. Ulrich

Pompeo: Trump bestemmer selv hvornår vi skal i krig med Iran

Philip Chr. Ulrich