Kongressen.com
Feature

Trump og drømmen om en større flåde

Donald Trump har lagt op til, at han vil give det amerikanske militær langt færre opgaver, fordi man skal stoppe med langstrakte eventyr som Irak og Afghanistan – men derudover ønsker han også at udvide militæret. Et markant løfte har været løftet om at udbygge den amerikanske flåde til 350 skibe – i dag har man 272 skibe.

USA står overfor mange udfordringer rundt om i verden, og i 2014 udtalte den daværende chef for den amerikanske flåde, at man havde behov for 450 krigsskibe af alle typer, for at kunne opfylde de mange forespørgsler efter den amerikanske flåde som kommer. Det tal ligger langt fra de 272 skibe som flåden udgøres af i dag, og sådan set også langt fra de 308 som flådens egne planer siger man skal have i 2021.
Under valgkampen lovede Donald Trump, at han vil søge at bringe størrelsen af den amerikanske flåde op på 350, en størrelsen flåden ikke har haft siden 1998.

Flere spørgsmål melder sig i den forbindelse. Vil Kongressen stille sig bag præsidenten og gøre op med de økonomiske begrænsninger, som blev pålagt Pentagon med Budget Control Act i 2011? Hvilken type skibe vil Trump have bygget flere af? Hvad skal han bruge flere skibe til, når et vigtigt budskab i hans valgkamp var, at USA i højere grad skulle fokusere på sig selv og ikke være global garant for sikkerhed?

Generelt har Trump lovet et gevaldigt løft til det amerikanske forsvarsbudget til at opruste de forskellige værn. Det gælder både hæren, flåden, flyvevåbnet, marinekorpset og kystvagten.

Militæret har siden 2011 været pålagt begrænsninger for hvor meget, der kan bruges på budgetterne, og burde også have været underlagt omfattende besparelser, men har været undtaget disse i en årrække. Begrænsningerne og besparelserne var del af Budget Control Act fra 2011, som Kongressen vedtog som ”worst case scenario”, hvis de ikke kunne blive enige om en måde at bringe balance i budgetterne. Det kunne de ikke og Budget Control Act trådte i kraft.

Fordelen for Trump vil være at republikanerne vil være mere villige til at øge forsvarsbudgettet, end hvis Kongressen havde været demokratisk. Men på den anden side så er der jo den magtfulde del af det republikanske parti, som er meget imod forøget føderalt forbrug, og imod øget føderalt underskud. Dem skal Trump på en eller anden måde have i tale. Så bare fordi der er en republikansk kongres, så er det altså ikke en selvfølge, at Trump kan få lov at bruge flere penge på militæret.

Hvor meget Trump vil skulle have af Kongressen kommer meget an på, hvilke typer skibe han finder ud af USA skal have flere af. Skal man have flere hangarskibe som den nye Ford-klasse til $14 milliarder stykket? Skal det være skibe som den nye USS Zumwalt til $4 milliarder? Eller skal man have flere ubåde af Virginia-klassen, som USS Illinois der blev søsat i august med en pris på $2,7 milliarder? Det er ikke fastlagt endnu, men lige meget hvordan man skruer det sammen, så vil det koste rigtig mange penge at bygge de mange skibe og holde dem til søs i de næste mange år.

Netop usikkerheden om sammensætningen af flådeforøgelsen leder os videre til næste spørgsmål, for hvad vil Trump bruge den større flåde til?

Det gennemgående udenrigspolitiske tema var jo som bekendt, at USA ikke længere skal rende rundt og være garant for sikkerheden. Så hvorfor skal den amerikanske flåde udbygges? Opgaven med at beskytte den amerikanske kyst vurderes af eksperter til at kunne varetages af under 100 skibe.

Så paradokset her er, at Trump lægger op til udbygning af flåden til at matche omfattende globale forpligtelser, koblet til et løfte om en mere tilbagetrukken rolle for det amerikanske militær.
Vi må derfor antage, at flåden i Trumps verden skal spille rollen som globalt afskrækkelsesmiddel. Det er en kendt teknik, at man bruger flådeenheder i ”show of force” operationer, simpelthen sender flådeenheder ud for at signalere på den ene eller anden måde. Det skete, da USA sendte hangarskibe til Taiwan i 1996 for at afskrække Kina fra yderligere handling.
På den måde kan en udbygget flåde komme til at fungere som omsejlende symboler på amerikansk magt, og kan være et konkret billede på ”Make America Great Again”. En større flåde er også godt i tråd med Trumps fascination af Theodore Roosevelt, og hans politik, som er det tætteste vi er kommet på en forklaring på hvilken periode Trump mener at USA var ”great”. Dengang var en stor flåde nemlig et symbol på stormagtsstatus, og blev brugt til at understøtte en stormagts diplomatiske status i international politik. Det er muligt at det er samme forståelse, som ligger til grund for Trumps ønske om en større flåde. Man må dog gå ud fra, at der skal lidt dybere strategiske tanker til for at overbevise Kongressen om at give flere penge til området. Meget kan komme an på hvem der bliver forsvarsminister, men også hvem der vælges til flådeminister.

Læs også

Her er de fem største præsidenter

Kongressen

Misæren i Svinebugten og Kennedys undskyldning

Anders Agner Pedersen

John Jacob Astor og Titanic-tragedien

Anders Agner Pedersen

Madison Cawthorn: Kongressens yngste medlem og et spind af løgne

Dorte Rasmussen

Historien om Hollywoods prinser: da filmbranchen drog i krig

Kongressen

Bobby Kennedy og meningsløsheden af vold

Anders Agner Pedersen