Trumps møde med virkeligheden

Det har været op ad bakke for Donald Trump med indrejseforbuddet. Først afviste justitsminister Sally Yates at følge dekretet. Så sagde en føderal domstol det samme. Det samme gjorde en appeldomstol efterfølgende. I det hele taget er det langsomt som om, Trump er ved at møde den politiske og juridiske virkelighed.

WASHINGTON D.C.: Jeg sad og genså David Frosts legendariske interview med Richard Nixon i går. For i kølvandet på de seneste dages politiske stormvejr omkring Donald Trumps indrejsedekret, var der en meget berømt oneliner fra Frost/Nixon interviewet, der blev ved med at dukke op på min øverste etage, når jeg talte med venner og kolleger her i Washington D.C., nemlig der, hvor Nixon overfor Frost fastslår:
”When the President does it, that means that it is not illegal.”

Tankegangen minder lidt om den, Trump har givet udtryk for siden han for knap to uger siden lancerede sit indrejsedekret. Det mødte ikke bare politisk, men også juridisk modstand fra starten.

Den fungerende justitsminister Sally Yates, som ganske vidst var udnævnt i sin tid af Obama, men som Trump havde bedt om at blive på posten indtil Jeff Sessions var godkendt, nægtede at følge Trumps anvisninger.
”You’re fired!” var meldingen fra The Donald. Men den juridiske modstand stoppede ikke her. For da en føderal domstol fastslog, at indrejsedekretet ikke var juridisk holdbart, og en appeldomstol holdt fast i samme afgørelse, blev Trump for alvor vred.
Denne såkaldte dommer skulle nok blive sat på plads og hvis der skulle ske noget, så var det dommerens skyld, fastslog Trump på Twiter.

Når præsidenten gør det, så er alt i orden, synes altså at være Trumps ræsonnement, nøjagtig som det i sin tid var Nixons.

Helt sådan spiller klaveret imidlertid ikke. Tværtimod må Trump nu finde sig i at det juridiske slagsmål fortsætter og formentlig skal hele vejen til Højesteret før der findes en endelig afgørelse.

Og så er det pludselig, at der kommer en ny spiller på banen, som kan se frem til en noget mere besværlig godkendelsesproces end først antaget, nemlig Neil Gorsuch. Manden, som Trump den anden dag nominerede som ny Højesteretsdommer efter Antonin Scalia. Som Marie Apitz skrev i sine analyser omkring Højesteret sidste uge her på Kongressen.com, så ventede der i forvejen et politisk drama af de store når Gorsuch skulle godkendes. For Demokraterne har ikke tænkt sig at klappe hælene sammen og opfylde Trumps ønske uden videre. Tværtimod. Og kampgejsten på den front er kun blevet større efter Trumps udfald mod de juridiske institutioner, der er gået imod ham i indrejsespørgsmålet. Således var Demokraternes leder i Senatet, Chuck Schumer, på Facebook hurtig til at fastslå, at det nu var endnu vigtigere end tidligere at få slået fast om Gorsuch var politisk uafhængig eller om han var i lommen på Trump.

Velkommen til Washington. Tingene kommer meget tit til at hænge sammen, og kan forskellige sager kædes sammen i et større spil, ja, så bliver de det meget ofte. Sagen her er ingen undtagelse.

I det hele taget er det som om den politiske og juridiske virkelighed i amerikansk toppolitik for alvor er begyndt for Trump. Hvor gerne han end vil det, så bliver tingene ikke nødvendigvis som han vil have det, bare fordi han siger det. Det er han ikke vant til, men sådan er realiteterne nu. Og dem skal han hurtigt lære at omstille sig til. Ellers bliver det fire yderst besværlige år for ham i Det Hvide Hus.

Samtidig er dekret-kanonen ved at være tom for ammunition for den nye præsident. Efter et sandt bombardement de første dage af hans embede, er Trump nu – som alle andre politikere – nødt til at forholde sig til at klassiske ting som Kongressen, lobbyister og den slags. Og det er her, man meget let kan forestille sig, at Trump render ind i nye vanskeligheder.

Indtil videre har den republikanske ledelse på Capitol Hill været medgørlige og venlige over for den nye præsident. Både Paul Ryan og Mitch McConnell har bakket op om Trumps præsidentskab og søgt en konstruktiv dialog. Men også her kan det meget hurtigt blive hverdag. Eksempelvis når talen falder på emner som muren langs den mexicanske grænse eller Obamacare.

For at tage det sidste først. Det er ikke helt ufarligt rent politisk at begynde at lave om på en reform, der har givet millioner af amerikanere adgang til sundhedsbehandling. Det ved både Ryan og McConnell godt. De vil gerne være med til at lave den om. Men de vil også meget gerne sikre sig, at det bliver gjort omhyggeligt og rigtigt fra starten, så man ikke skaber unødige problemer for sig selv politisk. For der er stemmer i sundhedsreformen, og hverken Ryan eller McConnell er interesserede i at Republikanerne kommer i vanskeligheder ved midtvejsvalget i 2018 fordi man rykkede for hurtigt på Obamacare. Det passer næppe Trump at skulle vente flere år før der tidligst sker noget på denne front, men det bliver formentlig realiteten. Hvordan det så bliver modtaget, ja, det må vise sig.

Heller ikke muren langs den mexicanske grænse er noget, der bare lige løses fra den ene dag til den anden. Det vurderes at en mur i det omfang vil koste cirka 25 milliarder Dollar at opføre. Dertil kommer så omkostningerne efterfølgende med vagter, vedligeholdelse og den slags. De penge skal findes et sted. For selv om Trump gentagne gange har fastslået at Mexico skal betale muren, så er det gang på gang blevet afvist af præsident Pena Nieto. Hvilket derfor har fået Trump til at lancere løsningen med at USA starter med at betale for muren, så den kan blive bygget, men at man så efterfølgende vil få Mexico til at betale. En noget tvivlsom plan, for nu at sige det diplomatisk. Og da heller ikke en, d’herrer Ryan og McConnell er glade for. For hvor skal pengene komme fra, hr. præsident, vil de begge spørge. Nøjagtig som de vil stille sig skeptiske over for at det offentlige skal til at stå for et så omfattende byggeprojekt.

I de knap tre uger, Trump har været præsident har det været så som så med, hvor meget han har haft brug for at tale med lederne på The Hill. Men det kommer han til at skulle nu. Både om muren, Obamacare og andre centrale emner. For ingen præsident, heller ikke Trump, kommer uden om at skulle samarbejde med Kongressen. Og følge domstolenes afgørelser.

Hverdagen i Washington D.C. er for alvor ved at begynde for præsident Trump.