Kongressen.com
  • Forside
  • Analyse
  • Trumps nye forsvarschef er klar på udfordringerne fra Kina og Rusland
Analyse Sikkerhedsrådet

Trumps nye forsvarschef er klar på udfordringerne fra Kina og Rusland

Midt i en række personaleudskiftninger i Trump-administrationen har præsidenten også annonceret, at han nominerer general Mark Milley til posten som forsvarschef. Kendt som et stærkt intellekt, og med sine meningers mod, så har han også været kendt for at understrege udfordringerne fra Kina og Rusland. USA får en forsvarschef klar til stormagtskonkurrence.

Den nuværende forsvarschef Joseph Dunford går på pension 1.oktober 2019, og derfor var rygterne allerede begyndt florere rundt om i Washington D.C., om hvem der skulle være hans efterfølger.
Normalt ville den officielle meddelelse om præsidentens nominerede først til næste år, men uden nærmere forklaring kom beskeden fra præsident Trump allerede i denne uge. I to tweets i weekenden gjorde præsident Trump det klart, at han vil nominere general Mark Milley til posten som forsvarschef. Milley er den nuværende stabschef for den amerikanske hær.

Som nævnt går Dunford først på pension den 1. oktober, så det vides endnu ikke hvad det betyder, når præsidenten skriver ”date of transition to be determined”.

Forsvarschefen er den primære militære rådgiver for præsidenten og forsvarsministeren, og leder arbejdet i samlingen af stabschefer i den forsamling som kaldes Joint Chiefs of Staff. Det er altså en af de vigtigste poster i Washington D.C., og Milley vil skulle håndtere et væld af udfordringer – udfordringer han dog har talt om i en del år efterhånden.

General Mark Milley

På nuværende tidspunkt er general Milley stabschef for den amerikanske hær – en post han har haft siden 2015, hvor han bl.a. har stået for udsendelsen af 180.000 soldater udsendt i 140 forskellige lande.
Som hærchef er det hans opgave, at sørge for at hæren er klar til at støtte de regionale kommandoer, som har ansvaret for igangværende operationer.

Han er kendt som et stærkt intellekt, og en fremsynet og aktiv militær leder.

Milley har flere udsendelser til Irak og Afghanistan bag sig, foruden Haiti, Panama og Bosnien. Han fortæller selv, at han tit tænker på de 214 soldater, som han har mistet under sin kommando siden 2001. Han citeres af mediet Politico for at fortælle, at nogle af disse mistede han ”within arm’s reach of me.” Som brigadegeneral var han kendt for konstant at søge mod frontlinjerne for at være med sine soldater, faktisk til en sådan grad at hans chef satte en begrænsning på hvor meget han måtte besøge soldater i felten.

Som stabschef for hæren har han arbejdet for at omstille hæren fra ”nation-building” og omfattende counterinsurgency operationer, som dem man har udkæmpet i Irak og Afghanistan, til en fremtid med stormagtskonkurrence mod Rusland og Kina. En del af dette arbejde har været oprettelsen af U.S. Army Futures Command.

Hans militære karriere begyndte i 1980, da han bestod fra Princeton University med en bachelorgrad i statskundskab, og samtidig blev udnævnt til premierløjtnant. Siden hen gennemførte han en af de hårdeste uddannelser i det amerikanske specialstyker, og blev en del af eliteenheden kendt som ”The Green Berets”.

Ud over sin bachelorgrad fra Princeton har han en kandidatgrad i international politik fra Columbia University og gennemført kurser ved Center for International Studies ved Massachusetts Institute of Technology.

Udfordringerne for Pentagon

Milley vil skulle overtage roret som forsvarschef i en tumultarisk tid for Pentagon. Han vil skulle stå for den militære rådgivning i situationer som for nyligt, da præsident Trump sendte soldater til den mexicanske grænse. Han vil skulle repræsentere militæret i diskussioner, om hvorvidt transkønnede skal have lov at gøre tjeneste i militæret – noget Pentagon og præsidenten ikke ser helt ens på. Milley har også været med til at sørge for ændringer i Pentagons regler, således at kvinder kan indgå i kampenheder.

Ude i den store verden skal den nye forsvarschef forholde sig til en verdensorden i forandring. Magter som Kina og Rusland anses nu i amerikansk sikkerhedspolitik som værende konkurrenter – og ikke længere som magter man skal søge at inddrage i det internationale system som ”responsible stakeholders”. I en tale i oktober omtalte generalen den internationale situation med ordene: “the faint clouds of a coming storm are visible on the horizon.

Men ud over flere større udfordringer med stormagter som Kina og Rusland og regionale magter som Nordkorea og Iran, så skal generalen også håndtere to igangværende militære konflikter – 17 år efter de gik i gang. I samme tale fra oktober sagde generalen: “Amid all the headline news, it seems like we hardly notice we are still a nation at war in some places, and in others we are preventing war […] Seventeen years later, we have suffered about 58,000 killed and wounded, most of them Army soldiers, in a war that continues.

Det samme gælder krigen mod Islamisk Stat, som af mange politikere fremstilles som om den er ved at være slut. Men i et interview med New York Times anslår Maxwell B. Markusen fra Center for Strategic and International Studies, at der fortsat er 20.000-30.000 IS-krigere tilbage i Irak og Syrien – og desuden er de grundlæggende årsager til Islamisk Stats succes ikke fjernet. Det er altså fortsat en meget aktiv konfliktzone, hvor amerikanske styrker formodentlig fortsat vil være engageret i lang tid fremover.

Læs også

Skal Trump spørge Senatet om at trække sig fra NATO? Næh

Philip Chr. Ulrich

Morgen I Amerika: Jagten på den nye Obama er i gang.

”Mr. 1 in 44” hjemsøger Præsident Trumps mulige genvalg

Mads Høeg-Mikkelsen

USA Memo: Trump til Texas, Rosenstein på vej og anholdelse i spektakulær kriminalsag

Er Trump på vej mod at erklære sin ”national emergency”?

Philip Chr. Ulrich

Morgen I Amerika: Er Trump ved at løbe panden mod muren?