Trumps største politiske svaghed er inkompetence

Trump-administrationen er allerede præget af skandale og hans politiske agenda bremset af fejltrin. Fortsætter inkompetencen skader det præsidentens effektivitet.

WASHINGTON D.C.: Der er en stavefejl i anden linje af citatet på Donald Trumps indsættelsesbillede.

 Kilde: Library of Congress

Kan det overraske nogen, der har fulgt amerikansk politik i de første uger af Trump-administrationen? Historierne bliver vildere og vildere. Donald Trump ringer til generalen Michael Flynn for at finde ud af, om en stærk eller svag dollar var det bedste for økonomien — klokken 3 om natten. Ansatte i Det Hvide Hus diskuterer i mørket, fordi de ikke kan finde ud af, hvordan lyset virker i the Cabinet Room. Den samme artikel beretter om Trumps vrede over ikke at være fuldt briefet over detaljerne i dekretet, der gjorde rådgiveren Steve Bannon til et medlem af the National Security Council. Præsidenten stiller simple spørgsmål om politiske forslag, personale og udspil. Medlemmer af det førnævnte National Security Council, USA’s øverste udvalg for udenrigspolitik og national sikkerhed bliver bedt om at holde deres politiske forslag til en enkelt side med masser af grafikker og kort, fordi præsidenten kan li’ kort.

Hans boligminister, Ben Carson, erklærede sig ukvalificeret til et job i administrationen, før han blev nomineret. Hans uddannelsesminister fejlede selv simple spørgsmål under sin høring. Hans energiminister, Rick Perry, lærte først senere, at hans primære ansvarsområde som minister ikke var olie og gas, men ansvaret for USA’s atomvåben.

Og så har vi ikke engang nævnt Trumps signaturdekret, der i øjeblikket er blevet dømt forfatningsstridigt ved adskillige føderale domstole, og hvis forløb har efterladt ministerier og styrelser i bedste fald forvirret.

Velkommen til det amerikanske kakistokrati. Et styre af de mindst kvalificerede, de største ignoranter og de mindst principfaste.

I 1876 skrev digteren James Russell Lowell om faren for folket:

”Is ours a “government of the people, by the people, for the people,” or a Kakistocracy, rather for the benefit of knaves at the cost of fools?”

Faren for Donald Trump er simpel. Inkompetence skader hans popularitet, gør det nemmere for Demokraterne at afspore hans agenda og sinker hele lovgivningsprocessen. Og at han gradvist mister støtte blandt de folk, der er allervigtigst, hvis han i sandhed skal gøre Amerika great again: republikanere i Kongressen.

Den amerikanske befolkning kan godt se, hvad der sker. Det tog Præsident Trump sølle otte dage, før han ifølge Gallup-målingerne havde et flertal af amerikanere, der var utilfreds med ham. Det tog 936 dage før Obama var så upopulær, og det tog George W. Bush 1205 dage.

Det virker måske ikke sådan, når du dag efter dag bliver oversvømmet med sensationelle overskrifter og slibrige detaljer om Trump-administrationens arbejde.

Men indtil videre har præsidenten set i historisk kontekst været ineffektiv.

Fokuseringen på ministre misser pointen, at Trumps er langt bagud med at få sit personale på plads. Kun en brøkdel af bureaukratiet, der skal udføre hans politik er på plads ifølge non-profit organisationen Partnership for Public Service.

 Kilde: Washington Post

Trumps politiske arbejde har indtil videre foregået gennem præsidentdekreter og udover flygtningeforbuddet og genindførelsen af den såkaldte Mexico City policy, så er det småt med handling, der virkelig betyder noget. Afskaffelsen af frihandelsaftalen TPP var god PR, men sandheden er, at aftalen aldrig havde haft et flertal i Kongressen. Trumps største succes indtil videre er nomineringen af dommeren Neil Gorsuch til Højesteret.

Hans ordre omhandlende Obamacare, Dodd-Frank, muren langs den mexicanske grænse og bekæmpelse af kriminalitet er symbolske og kræver lovgivning for rigtig at betyde noget. Obama underskrev et dekret om at lukke det uhyrlige fængsel Guantanamo i starten af hans embedsperiode. Det står stadig.

Trumps planer om at afskaffe Obamacare, infrastruktur, og skattelettelser står stille i Kongressen. Obama underskrev lovgivning, der skulle sikre ligeløn mellem kønnene og den store stimuluspakke i sin første måned.

De store politiske bedrifter bliver typisk grundlagt eller færdiggjort inden for de første 100 dage. Kongressen går på sommerferie, ny lovgivning skal udtænkes, skrives og udføres, udviklinger i verden og uforudsete begivenheder kræver opmærksomhed, og inden du får set dig om, så er det 2018 og midtvejsvalget umuliggør nogen form for større handling. Og med en præsident med så stor upopularitet og en protestbølge, som venstrefløjen ikke har set siden Vietnam-krigen er der ikke udsigt til at det bliver nemmere.

Med inkompetente ministre som DeVos og Carson og et bureaukrati, der er mere hullet end et fiskenet virker det kun som et spørgsmål om tid, inden skandalerne starter. Den første skandale er allerede i gang med hans National Security Advisor Michael Flynn, der ifølge Washington Post har haft kontakt med den russiske regering om sanktioner, mens han stadig var en privat borger.

Trumps korruptionsproblemer, der efter alt at dømme placerer ham i strid med forfatningen, og autoritære tendenser, der har fået alle eksperter til at råbe vagt i gevær virker ikke til at være hans største politiske svaghed. Det er i stedet god gammeldags inkompetence.

Trumps politiske projekt er bundet til hans evne til at ændre Washington og endelig gøre noget for de vælgere, der støttede ham modvilligt eller stolede på hans evner som en succesrig forretningsmand og forhandler. Intet er mere underminerende og tillidsbrydende end et dysfunktionel statsapparat og skandale-oversvømmet administration.

Hvis præsidenten skal holde sit valgløfte om at ”Make America Great Again” kræver det kompetence.

De første 25 dage inspirerer ikke.