Kongressen.com
Analyse Sikkerhedsrådet

US Army Europe spiller central rolle mod Rusland

NATO afholder i disse tider en række militære øvelser i Østeuropa for at vise solidaritet og sammenhold. En vigtig aktør i disse øvelser er U.S. Army Europe, som både har deltaget i øvelser i Polen, Estland og ved en kørsel fra Tyskland til Estland. I dette interview med Kongressen.com fortæller pressetjenesten ved U.S. Army Europe om indsatsen.

NATO er igen at fokusere mod øst og truslen fra Rusland. Annekteringen af Krim-halvøen, støtten til ukrainske separatister og interventionen i Syrien har fået Vesten til kigge med bekymrede øjne mod den gamle modstander.
Som altid spiller USA en central rolle i NATO’s indsats for at afskrække Rusland og vise solidaritet med de østeuropæiske allierede.
I optakten til topmødet i Warszawa den 8. og 9. juli har alliancen afholdt store øvelser i Polen og de baltiske lande, og den amerikanske hær er en central aktør i disse øvelser.

I dette interview med Kongressen.com fortæller presseafdelingen ved United States Army Europe om deres deltagelse i øvelser i NATO øvelser i Polen og Estland samt deres særlige manøvre kaldet Dragoon Ride fra Tyskland til Estland.

Amerikanske styrker deltager i øjeblikket i en større øvelse i Polen kaldet Anakonda 16. Hvad går øvelsen ud på, og hvad er formålet med sådan en øvelse?
“
Anakonda 2016 er en af de mest fremtrædende multinationale øvelser for U.S. Army Europe. Øvelsen er en national polsk øvelse som søger at træne, øve og integrere den nationale polske styrke- og kommandostruktur ind i et fælles, multinationalt miljø. Denne øvelse støtter yderligere forebyggende og afskrækkelsesmissioner ved at demonstrere de allieredes evne til at deployere, samle og vedholde kampkraft.”

Samtidig med Anakonda 16 begyndte en øvelse i Estland, kalder Saber Strike 16. hvad går den øvelse ud på, og hvilke lande deltager?
“
Saber Strike er en stående fælles træningsøvelse ledet af US Army Europe afholdt i de baltiske lande, som er designet til at forbedre fælles operationsevne gennem en række missioner, som forbereder de deltagende nationer til at deltage i multinationale operatoner. Øvelsen, som finder sted fra 27. maj til 22. juni flere steder i Estland, Letland og Litauen, tjener som en effektiv måde for enhederne til at vise deres evner til at samle reaktionsstyrker og deployere dem med kort varsel, hvis nødvendigt. Som del af Saber Strike 16 vil allierede og partnernationer gennemføre øvelser med skarp ammunition, kommandoposter, øvelse i cyber og elektronisk krigsførelse samt integrationen af amerikansk close-air-support med multinationale landstyrker. I år deltager Estland, Letland og Litauen, såvel som Danmark, Finland, Frankrig, Tyskland, Luxemburg, Norge, Polen, Slovenien, Storbritannien og USA.”

Anakonda 16 og Saber Strike er mere konventionelle øvelser. Sidste år gennemførte 2. Kavaleri Regiment, det såkaldte Dragoon Ride for første gang. Det foregik igen i år i begyndelsen af juni. Hvad er Dragoon Ride, og hvad er formålet?
“
Dragoon Ride II er en manøvre med Stryker Combat Vehicles [amerikansk infanteri kampkøretøj] og støttekøretøjer, som kører fra Rose Barracks i Tyskland til Tapa i Estland. Manøvren varer fra den 27. maj til 15. juni 2016. Turen demonstrer enhedens evne til hurtigt at flytte en konvoj af regimentsstørrelse langs to ruter gennem seks land, hvor de tilbagelægger 2.400 kilometer. Undervejs i den 17 dage manøvre, stopper 2. Kavaleri Regiment i hvert land langs ruten og gennemføre multinationale træningsøvelser med allierede styrker, inklusiv en taktisk krydsning af en flod med tyske styrker ved Weiden an der Oberpfalz og polske styrker nær Torun. Fælles feltøvelser vil blive gennemført i Tjekkiet, Polen, Litauen og Letland.”

Undervejs i Dragoon Ride II, er der stor interaktion mellem amerikanske styrker og lokalbefolkningerne. Hvor vigtig anser I denne interaktion med civile for den amerikanske indsats for at vise støtte for de østeuropæiske allierede?
“Engagementet med civile under Dragoon Ride II, og ofte som del af andre øvelser og træningsbegivenheder rundt om i Europa, er utroligt vigtige for at vise vores allierede, at vi også er en trofast allieret som vil være med til at sikre et sikkert og stabilt Europa. Ved at engagere ikke kun militært personel, men også civilbefolkningerne arbejder vi på at fjerne usikkerheden, og nogle gange frygten, som oftest kommer ved at se så intimiderende udstyr køre gennem ens land og endda hjembyer.
Det er altså omfattende øvelser, som amerikanske styrker i disse måneder og år gennemfører i europæiske lande for at støtte op om den transatlantiske alliance, som ved topmødet i Warszawa skal finde ud af hvordan man fremadrettet vil håndtere udfordringen fra Rusland. Denne udfordring skal jo håndteres samtidig med, at man også fokuserer mod NATO’s sydlige flanke, hvor flygtningekrise og krige i Mellemøsten fortsat præsentere store udfordringer. Der er dog ingen tvivl om at amerikanske styrker fortsat vil spille en central rolle i NATO’s håndtering af fremtidens udfordringer.”

Læs også

Skjulte optagelser afslører CNN’s politiske agenda – eller gør de?

Kongressen

Farlig udvikling i Højesteret omkring mørklægning af afgørelser

Emil Friis Lauszus

“Biden forsøger at reetablere USA’s muligheder for at bruge soft power”

Anders Agner Pedersen

Kampen Om Amerika – USA lukker sig om sig selv

Kongressen

Bidens skatteplan trækker kun minimalt i aktiemarkedet

Kongressen

Hvorfor er filibusteren USA’s største stopklods? Det har den ikke altid været

Otto Lykketoft