USA åbner døren for syriske flygtninge

USA’s regering ser omsider ud til at have bukket under for det voksende pres fra vestlige allierede, borgere og menneskeretsgrupper i forhold til at tage imod flere syriske flygtninge.

Udenrigsminister John Kerry meddelte for et par uger siden, at USA næste år vil åbne dørene for 10.000 flygtende syrere, samtidig med at man vil øge det årlige indtag af flygtninge fra hele verden til 100.000 fra 2017. Til sammenligning tog amerikanerne imod 70.000 flygtninge globalt set i 2013, som er det seneste tal med brugbar statistik.

Og der er ikke så meget at sige til, at omverdenen har spejdet mod USA. Stormagten har godt nok stået for 95 procent af bombardementerne mod Islamisk Stat i det nordlige Syrien, men man har ligesom resten af den vestlige verden set passivt til, mens præsident Bashar al-Assad har slagtet sin egen befolkning i en borgerkrig, der nu har varet i mere end fire år. Resultatet: 250.000 døde og 12 millioner flygtede; heraf mere end fire millioner uden for Syriens grænser. Og USA har samtidig kun taget 1.500 syriske flygtninge, siden krigen brød ud for mere end fire år siden.

De tal har vakt opsigt i den internationale verden og blandt mange amerikanere, der har stået med en dårlig smag i munden. Især hvis man tager USA’s økonomiske formåen og indbyggerantal (320 mio.) i betragtning, såvel som dets immigranthistorie og engagement i krigene i Mellemøsten i de seneste årtier. Til sammenligning har Brasilien (200 mio.) givet asyl til knapt 2.100 syriske flygtninge, tallet er næsten 2.400 for Canada (35 mio.), mens Venezuela (30 mio.) i begyndelsen af september åbnede op for at tage imod ikke mindre end 20.000 syrere.

De syriske flygtninge splitter befolkningen
Amerikanerne er dog splittede i deres holdning til at tage imod flere syriske flygtninge næste år. En undersøgelse fra Quinnipiac University fra slutningen af september viste, at 53 procent var imod regeringens udspil, mens godt fire ud af ti støttede idéen. Og folket er ikke overraskende meget delte, partipolitisk. 60 procent af demokratiske vælgere støtter således tanken, mens syv ud af ti republikanere er modstandere af, at USA åbner op for flere flygtninge. På tværs af partiskellene mener næsten seks ud af ti amerikanere, at flygtningene vil udgøre en trussel mod USA.

Flygtningedebatten på den anden side af Atlanten er især domineret af opgøret mellem to fundamentale komponenter af amerikansk selvforståelse. På den ene side fremhæver idealistiske flygtninge-støtter, at USA er et land skabt af immigranter, og altid har åbnet grænserne for folk, der ville og kunne de muligheder, som landet tilbød. Samtidig mener de, at USA har en moralsk forpligtelse til et engagere sig og træde hjælpende til, som nationen har gjort adskillelige gange gennem historien, for eksempel i Europa efter Anden Verdenskrig.

Omvendt står især den højrekonservative del af USA fast på, at landet skal fastholde det markante nationale sikkerhedsniveau, opbygget i årene efter 9/11, og først og fremmest varetage landets egne interesser i en realistisk-domineret verdensorden. Indtil nu har Department of National Security da også ført en meget stram kurs overfor de syriske flygtninge, som er kommet til landet. Det har betydet, at syrerne gennemgår grundige interviews og en omfattende sikkerhedskontrol på op til to år, inden de sluses ind i USA. Blandt andet menneskeretsgrupper mener, at denne proces er alt for langsommelig for mennesker, som desperat flygter for deres liv.

Flygtningene bliver en del af 2016-valgkampen
Også på Capitol Hill er politikerne splittede i spørgsmålet. Dele af det demokratiske parti mener, at USA ikke gør nok for at adressere den humanitære krise, udsprunget af krigen i Syrien. De er dog uenige om, hvor mange flygtninge USA kan og bør tage imod. Omvendt mener et flertal af især republikanere i Kongressen, at flere flygtninge til USA nødvendigvis vil slække på kontrollen ved grænserne og øge sandsynligheden for, at terrorister slipper ind i landet, med flygtningene.

Flygtningekrisen har ligeledes bredt sig til den amerikanske 2016-præsidentvalgkamp. I månedsvis har udlændingedebatten ellers hovedsageligt været koncentreret om den konservative højrefløj i det republikanske parti og stort set begrænset sig til at handle om at deportere udokumenterede immigranter eller forhindre flere i at komme ind i landet fra grænsen mod Mexico. Men i løbet af september har fokus ændret sig til også at handle om et mere presserende spørgsmål; hvor mange syriske flygtninge skal USA tage imod fra borgerkrigen uhyrligheder?

For et par uger siden annoncerede topfavoritten Hillary Clinton, at hun støtter sin demokratiske partifælle og modkandidat Martin O’Malleys forslag om at åbne grænserne for 65.000 flygtninge fra det krigshærgede land. Men retorikken fra den anden fløj bliver stadig mere hård i takt med at kandidaterne har behov for at positionere sig i valgkampen. Den højreorienterede republikanske kandidat Ben Carson mener, at USA helt skal forbyde at tage imod flygtninge fra Syrien, fordi de er ”infiltreret med muslimske fundamentalister”, mens Donald Trump er gået endnu videre og sagt, at han vil deportere de nuværende syrere fra USA.

Flygtningekrisen er for alvor nået over Atlanten. Spørgsmålet er, hvordan politikerne reagerer?