Kongressen.com
Feature

Valget der satte nye standarder for negative kampagner

I 2020 valgte et rekordstort antal amerikanere at stemme. Men er den høje (eller rettere højere)valgdeltagelse et endegyldigt sundhedstegn for det amerikanske demokrati?

I månedsvis har man diskuteret, hvor svinsk og grim og modbydelig og negativ denne præsidentvalgkamp ville blive og var. Den satte nye standarder for negative kampagner. Der skal ellers meget til, da man i USA er ganske vant til mudderkast af værste skuffe. Fælles for de to kandidater er, at de næsten udelukkende gjorde brug af EN negativ kampagnetaktik: frygt.

Bidens teknikker

Joe Bidens kampagnetaktik var at fremhæve, hvor helt igennem elendigt den siddende præsident havde klaret det de seneste fire år. Kampagnens primære værktøj var at fokusere på den verserende pandemi, og forsøge at vise og fortælle det amerikanske folk, at fire år mere med Trump ved roret ville være katastrofalt for hele USA. Men det stoppede ikke der. Biden-lejren førte en valgkamp på kampen om USA’s sjæl. Det måtte amerikanerne forstå: Det var USA’s fremtid, der var på spil. Trump havde ikke alene håndteret pandemien dårligt, hans præsidentskab var simpelthen i færd med at kvæle den amerikanske identitet og selvforståelse og selve demokratiet.

Igen og igen hørte man, at det var det vigtigste valg i USA’s historie. Det er ganske normalt og givet, at en udfordrer til præsidentskabet angriber en siddende præsident med manglende resultater, skuffende handlinger og fejlslagne politikker. Biden gik skridtet videre, og fortsatte venstrefløjens fire år lange fortælling om hvor helt igennem skrækkelig, ond, racistisk og anti-demokratisk Trump var. Det virkede. Joe Biden fik rekordmange stemmer, og vandt valget.

Trumps teknikker

Donald Trumps kampagne lå heller ikke på den lade side, når det kom til angreb med frygtskabelse som primært mål. Her brugte man uroligheder i demokratiskstyret byer og stater til at lade vælgerne forstå, at hvis man valgte Joe Biden, ville USA blive en stor kampplads uden lov og orden. En præsident Biden ville tage alle ens våben, og ens skatter ville blive skyhøje. Vigtigst af alt ville Biden være styret af den yderste venstrefløj i amerikansk politik i så stor grad, at der de facto ville blive indført et kommunistisk styre i USA. Alle de amerikanske friheder ville blive taget fra en, og USA’s som man kender det ville være en saga blot. Det virkede. Donald Trump fik ligeledes rekordmange stemmer, han vandt bare ikke flertallet af valgmænd.

Stemmer amerikanerne for eller imod?

Lige så længe der har været forsket i kampagnestrategier, har der været uenighed om, hvorvidt negative kampagner var sunde eller usunde for demokratiet, og hvordan de virkede på befolkningen. Hvorvidt de virkede motiverende eller demoraliserende. Vi kan efter dette valg godt fristes til at konkludere, at de har motiveret vælgerne til at stemme. Der hersker ikke megen tvivl om, at især stemmerne til Joe Biden var en stemme imod Donald Trump.

Donald Trump kunne og kan, som næsten ingen anden, motivere sine vælgere. I 2016 ”fandt” han vælgere, der ellers aldrig stemmer til valg i USA. Han begejstrer. Hans vælgere er mere end blot vælgere – de er superfans. Hans base blev mobiliseret af Trump – ikke imod Biden. Mange mener, at negative kampagner bruges til at holde valgdeltagelsen nede blandt de uafhængige og uforudsigelige vælgere. Det virker bare ikke efter, at Trump trådte ind i arenaen og skabte lige dele frygt og begejstring hos de førhen så upolitiske og uinteresserede.

Hvad gør man så nu?

Forventer og håber man fra Demokraternes side, at de førhen så tavse vælgere blot trækker sig tilbage, og opgiver deres nyfundne politiske begejstring, i stedet for at skulle tage stilling til dem og deres synspunkter? Hvad sker der med de vælgere, der stemte på Biden udelukkende fordi han ikke var Trump? Hvad har Republikanerne tænkt sig at gøre med de mange vælgere, der stemte udelukkende på grund af Trump? Skal USA nu være i konstant tovtrækkeri om magten, med stigende polarisering og beskyldninger om fake præsidenter efter hvert valg? Kan man forenes? Det er uhyrligt svært at se for sig lige nu.

En høj valgdeltagelse er altid ønskeligt i et demokratisk samfund, men i amerikansk sammenhæng er det vigtigt at kigge på, hvordan og hvorfor stigningen kom. Kom den af fornyet ønske om et bedre samfund, eller kom den af konspirationsteorier, usandheder og frygtskabelse fra begge sider? Har negative kampagner nået sit lavpunkt i amerikansk politik, og skabt så meget splittelse, at vejen tilbage synes forsvundet?

Læs også

”Vi bliver nødt til at lære, hvordan vi rent faktisk snakker med hinanden”

Victoria Bogetoft

Manden, der aldrig blev gammel, fylder 60

Anders Agner Pedersen

Obama er godt, veloplagt og sjovt litterært selskab

Anders Agner Pedersen

Vejen til 270: Wisconsin

Otto Lykketoft

Trump forsøger at gøre olie til et valgtema for at vinde Texas

Christian Damgaard Qvist

Vejen til 270: Pennsylvania

Otto Lykketoft