Kongressen.com
Perspektiv

Vermont mod videnskaben

Genmodificeret mad har eksisteret i USA og resten af verden i mange år, men det er de færreste amerikanere, der ved, om de spiser det. I den første sejr for forbrugerne, har lilleput-staten Vermont netop vedtaget en ny lov, der som den første stat i USA, kræver mærkning af mad indeholdende genmodificerede ingredienser.

Størstedelen af amerikanerne er i tvivl om hvad genmodificeret mad og organismer (GMO) egentlig er, om det er farligt, og om mærkning af varer indeholdende gensplejsede ingredienser overhovedet gør en forskel. Det bliver der nu ændret på.

Den grønne bjergstat, Vermont, i den nordøstlige del af USA forbereder sig i disse dage på, som den første stat i USA, at indføre lovgivning, der påkræver mærkning af mad, der indeholder genmodificerede ingredienser. Hvor flere stater tidligere har forsøgt at få vedtaget krav om mærkning af mad indeholdende genmanipulerede ingredienser, er det kun for nyligt lykkedes Vermont at få vedtaget den nye lovgivning. Og det selvom, at op mod 90 procent af amerikanerne mener, at mærkning skal være lovpligtig.

En hurtigvoksende laks
Men i Vermont går man rigtig meget op i mad. Den lille stat med mindre end 630.000 indbyggere har flere økologiske gårde end nogen anden stat, og Montpelier, som er statens hovedstad, er USA’s eneste McDonalds-fri af slagsen.
Det kan næppe siges at være repræsentativt for resten af Amerika.
I USA findes genmodificerede ingredienser i op til firefemtedele af forarbejdet mad. Genmodifikation af organismer er typisk planter eller dyr, der har fået gener kopieret fra andre planter eller dyr, og herefter indsat i egen dna. Det bliver gjort i laboratorier for at speede processen op, i stedet for at naturen selv “finder ud af”, fx at gøre planter og dyr resistente over for sygdomme eller barskt klima.

I USA er størstedelen af landets majs og soyabønner da også genetisk konstrueret til at modstå skadedyr og sprøjtegift. På Hawaii er papayafrugterne modificeret til at modstå en bestemt virus, der tidligere har udryddet frugten, og netop nu overvejer the Food & Drug Administration, hvad vi i Danmark kalder Levnedsmiddelstyrelsen, en ansøgning fra et firma i Massachusetts, der søger om tilladelse til at genmodificere laks, så de vokser hurtigere end traditionelle laks.

Fremtidens vidundermiddel?
Hvor 64 lande på verdensplan, herunder 28 i EU, påkræver mærkning af genmodificerede ingredienser, har USA siden 1994, hvor de genmodificerede tomater, ’flavr savr’, ramte det amerikanske marked, haft en noget mere bumpet vej mod lovgivning på området.
Mange, især europæere, er helt imod brugen af genmodificerede ingredienser og videnskaben i det hele taget, primært med den begrundelse, at gensplejsning er en voldsom manipulation af liv og natur.
Den indflydelsesrige madindustri i USA samt producenter af genetisk manipulerede varer er store modstandere af mærkningslovgivningen og understreger, at genmodificeret mad er ufarligt, og at mærkater vil være misledende. De bliver da også støttet af store dele af den videnskabelige verden, der understreger, at genmodificeret mad, generelt er lige så ufarligt som den ikke-manipulerede del af slagsen.
Der er også for landbruget klare fordele ved genmodificering af organismer, bl.a. afgrøder, der er modstandsdygtige over for pesticider og sprøjtegift. Og videnskaben vil ligeledes være nødvendig for at kunne ernære et stigende indbyggertal på verdensplan.

For genmodificering er ifølge biovidenskaben det mest lovende redskab i forsøget på at brødføde en global befolkning, der efter sigende snart vil runde ni eller ti milliarder.
Det gælder bade i forhold til planters adaption til klima og sygdomme, men fortalere for biovidenskaben forudser ligeledes, at afgrøder i fremtiden kan manipuleres til at indeholde mere næring, et tiltag der uden tvivl vil være nyttigt i verdens fattigste lande.
Men udvikling og brug af gensplejset mad, afhænger i høj grad af forbrugere i rige lande, da de knap én milliard underernærede mennesker i den tredje verden, ikke har ressourcerne til at udvikle egenskaben.

Selvom det genmodificerede mad vi i dag spiser er ufarligt, findes der alligevel en stigende bekymring i forhold til udviklingen af genmanipulerede varer, da flere forskere er bekymrede for, at fremtidens genmanipulerede mad, gennem den videnskabelige proces, fører allergiske eller giftige bivirkninger med sig. The Food & Drug Administration siger dog, at de varer de hidtil har evalueret ikke har vist nogen tegn på at indeholde flere allergiske eller giftholdige reaktioner, end varer der stammer fra traditionelt avlede planter.

Kampen fortsætter
På den politiske front ses i disse år tydeligt en eskalerende diskussion mellem fortalere for mærkning af genmodificeret mad, og så madindustrien og dens interessegrupper.
Selvom det rurale Vermonts hjemmeside afbilder genmodificeret mad som en radioaktiv, muteret skabning med øjne på stilke, så foretrækker de fleste modstandere af bioteknologien at fremhæve frit forbrugervalg, fremfor mutantmad. Og netop forbrugervalget er da også svært for producenter af genmodificeret mad at argumentere imod. Hvis de forsøger at tilbageholde information, vil forbrugerne formode, at de skjuler noget, og hvis regeringen kræver mærkning af varerne, vil forbrugerne antage, at det er en officiel sundhedsanvisning – uagtet, at det ikke er tilfældet.

Farligt eller ufarligt, så ønsker amerikanerne i stigende grad at vide, hvad der findes i deres mad, herunder også genmodificerede ingredienser. Derfor vil vi fremover nok se en stædig madindustri, der kæmper for at tilbageføre Vermonts nye lovgivning, samtidig med at GMO-modstandere vil presse på for national lovgivning af genmodificerede varer.
En ting er sikkert, diskussionen om genmodificeret mad og gensplejsning er kommet til USA for at blive, og man kan derfor formode, at Vermont kun er startskuddet på en ny GMO-fri bølge i Guds eget land. Om det i fremtiden bliver til nationale påbud eller en sejr til madindustrien, det er uvist, men i først runde mellem Vermont og videnskaben, står det 1-0.

Læs også

Et bibliotek uden bøger bygger bro i San Antonio

Kongressen

POTUS Special: Impeachment

Kongressen

Alright, Alright, Alright, Austin

Kongressen

Michael Bloomberg har brugt over en million dollars på Facebook-annoncer på én uge – men han vinder ikke

Katrine Villarreal Villumsen

Ét tweet har ødelagt forholdet mellem NBA og Kina

Anders Friis Daugbjerg

Valget varer længe, koster mange penge

Rasmus S. Jorgensen