Kongressen.com
Analyse

Xi Jinping – pragmatisk jernmand og Lakers-fan

Kina får i disse dage ny leder, når præsident Hu Jintao afløses af Xi Jinping. Den nye leder har tidligere studeret i USA, og med ham i spidsen er det ikke utænkeligt, at forholdet mellem supermagterne bliver lidt mildere, end det hidtil kølige forhold. Dog vil Kina stadig ikke give ved dørene

ANALYSE: Klapsalverne runger taktfast fra de flere tusinder jakkesæt og militæruniformer, der i disse dage er samlede i Folkets store hal for at sige farvel til den afgående leder Hu Jintao og byde Kinas nye leder velkommen. I verdenspressen foregår det kinesiske magtskifte i skyggen af det amerikanske valg, men betydningen, af hvem der sidder på tronen i Beijing, skal ikke undervurderes, og det ved de i Washington.

Den nye boss i Beijing hedder Xi Jinping, og selvom man nok ikke skal forestille sig, at den kinesisk politik ændrer sig markant, så er der måske alligevel tøbrud at spore i forhold til den kølig og distancerede ledelsesstil, der karakteriserede Hu Jintaos epoke.

Forholdet mellem Washington og Beijing har de seneste 10 år været mere pragmatisk end varmt, og der er nok ikke fløjet mange høje femmere gennem det ovale værelse, når kineserne har været på besøg. Med Xi Jinping i spidsen for Kina får Kina en mere åbenmundet og karismatisk leder, men efter Hu Jintao ville alt andet også være utænkeligt. Til gengæld skal man ikke tage fejl, Kina beholder sin jernnæve, og politisk bliver der stadigt ikke givet ved dørene.

Gamle venner og basketball
Modsat sin forgænger, så bliver Xin Jinping set som mere interesseret i verdenssamfundet, og i USA har de allerede haft fornøjelsen af at møde ham, da han i februar var på en fem dages charmetur rundt i staterne. Her var blandt andet skemalagt en basketkamp i Los Angeles, så den nye kinesiske leder kunne opleve sine favoritter L.A. Lakers. Turen gik også over Washington før højdepunktet og besøget til Muscatine, Iowa. Her besøgte Xi Jinping ‘gamle venner’, som han kendte fra et to ugers ophold, han var på med en landbrugsdelegation i 1985. I Iowa lykkedes det Xi at fremstille sig selv som en mand i øjenhøjde med den normale kineser, og seancen blev en stor succes.

Under hele turnéen mødte amerikanerne en venlig og imødekommende kineser, der endda kunne finde på at joke. En helt anden type end Hu Jintao, der er kendt som en meget lidt humoristisk mand. Hvis snakken til gengæld falder på Tibet eller andre for Kina sårbare emner, skal Obama og resten af verdens ledere dog ikke regne med, at Xi Jinping svarer igen med jokes.

Bland jer uden om
Under et besøg i Mexico i 2009 sagde Xi Jinping, at han ikke havde meget tålmodighed med udlændinge med fulde maver og intet bedre at give sig til end at pege fingre af kineserne.
For det første eksporterer Kina ikke revolution, for det andet eksporterer vi ikke hungersnød og fattigdom, og for det tredje blander vi os ikke i, hvad I gør. Hvad mere er der at sige”, sagde Xi Jinping dengang.

Under sin tur rundt i USA slog Xi Jinping desuden fast, at de to stormagter skal løse sine fremtidige uoverensstemmelser om handel og økonomi gennem dialog og ikke gennem protektionisme. Samtidig lagde han stor vægt på, at de to lande skulle respektere hinandens anliggender – læs: ’Tibet er kinesisk, og menneskerettigheder i Kina er et kinesisk anliggende’.

Den ukendte leder
Når talen falder på Xi Jinping, er det nødvendigt også at huske på, hvem han afløser. Hele 10 år stod Hu Jintao i spidsen for et boomende Kina, alligevel kender de færreste danskere vel hans navn og endnu færre ved noget om hans personlighed. Hu Jintaos dekade har været kendetegnet ved en stram kontrol med stort set alt, hvilket blev særligt tydeligt under SARS-krisen i 2003.

Siden har han styret landet under sloganet ‘Det harmoniske samfund.’ Pointen var, at man ville mindske det voksende skel mellem rig og fattig, men hvad der for 10 år siden var et problem, er i dag en åbenlys kløft, der truer med at rive landet fra hinanden, hvis den nye ledelse ikke er varsom. Man ville også mindske korruptionen, men den strenge kontrol med blandt andet medierne har ikke efterladt andre end partiet til at kontrollere sine egne. En meget lidt effektiv løsning og korruptionen er værre end nogensinde.

Finder sin plads i verden
Politisk har perioden under Hu Jintao set Kina stramme grebet om Tibet og Xinjiang, mens jagten på olie og mineraler har sendt kinesere til Afrika og nu også Grønland. I mange år holdt man sig bag den kinesiske mur, men fra 1992 smed kineserne den røde fane, og med Hu som den store rorgænger er Kina igen ved at indtage sin naturlige plads om ikke som riget i midten så i hvert fald som en vigtig deltager i det storpolitiske spil.

Xi Jinpings rolle bliver at bevare det økonomiske momentum, men ligeså vigtigt bliver det at rydde op i nogle af Kinas problemer. For selv om de fleste historier om Kina i dag handler om væksteventyret, bliver Hu Jintaos Kina også kritiseret for at se stort på miljøet, ignorere menneskerettigheder og manipulere med sin egen møntfod. Alt sammen i jagten på de tocifrede vækstrater, som sikrer at den kinesiske befolkning stadig affinder sig med stadig at være styret af det kinesiske kommunistparti.

Prins og huleboer
Nu hører Hu Jintao imidlertid til fortiden, og i disse dage forsøger alverdens medier at finde ud af, hvem denne Xi Jinping egentligt er. Indtil videre har de fleste måtte erkende, at man aldrig rigtigt finder ud af, hvem Hu Jintao var, og det er også temmelig svært rigtigt at placere Xi Jinping.

Hvad man dog ved om den nye præsident er, at han er 59 år gammel, gift med en kinesisk popsanger, og han kan endda både skrive princeling og huleboer på CV’et. En princeling, fordi det er det begreb, der bruges om de privilegerede børn af tidligere kommunistledere, som hans far, Xi Zhongxun. Huleboer, fordi Xi Jinping rent faktisk boede i en hule, efter han som 15-årig under kulturrevolutionen blev sendt på landet, hvor han tilbragte syv år. Hans far var faldet i unåde hos Mao og blev fængslet. Xi Jinping blev dog ikke bitter på partiet, eller også indså han, at den eneste mulighed for at avancere var som en del af det, og som 20-årig fik han efter flere afslag godkendt sin ansøgning om medlemskab.

Siden har Xi Jinping etableret sig som en politiker med et enormt netværk og ingen fjender. Han er kendt for sit gode forhold til hæren, sin hårde linje mod korruption, og så har han ikke nogen skandaler i bagagen, i hvert fald ikke nogen, der er sluppet ud endnu. Senest har han været partiboss i Shanghai og vicepræsident for Kina. Derfor er han også et naturligt valg som ny leder.

Med valget af Xi Jinping lader partiledelsen de røde bannere op med ‘change’ og ‘hope’ blive i skuffen, men mon ikke verdens borgere om ti år vil have et lidt klarere billede af, hvem Xi Jinping er, end det i dag er tilfældet med Hu Jintao.
Amerikanerne vil i hvert fald følge nøje med i, hvad der kommer af meldinger fra Beijing den kommende tid. For bare fordi den nye stærke mand i Kina kender USA, støtter et af de store baskethold og har glade studieminder derfra, er hans fornemmeste opgave fortsat at sikre et stærkt og indflydelsesrigt Kina. Men han vil utvivlsomt gøre det på en noget mere åben måde, end sin forgænger.

Læs også

Nyt pro-Trump forum kan få indflydelse på den politiske diskurs i USA

Katrine Villarreal Villumsen

Vi har fået Afghanistan-krigens ”Pentagon Papers”

Philip Chr. Ulrich

Frygten for nyt Pearl Harbor lever videre i cyberspace

Philip Chr. Ulrich

Trump bruger rigsretshøringerne til at mobilisere vælgerne og drive donationer til sin kampagne

Katrine Villarreal Villumsen

De allieredes krisestyring faldt til jorden i London

Philip Chr. Ulrich

Michael Bloomberg har brugt over en million dollars på Facebook-annoncer på én uge – men han vinder ikke

Katrine Villarreal Villumsen