Hashtags er med til at ændre måden, vi snakker politik på, og de små ”havelåger” vil højst sandsynligt også være med til at præge 2020-valgkampens debatemner. Hvis kandidaterne tilmed formår at strikke en skarp SoMe-strategi sammen omkring dem, så kan de nå langt.
Har du nogensinde tænkt over, hvor stor betydning hashtags har i dag? Altså, de her små ”havelåger”, der ingen betydning havde for bare 10 år siden.
Bare tænk på de, der har floreret på diverse sociale medier i de forgangne år. Der var #metoo, som inspirerede millioner af kvinder – og mænd – rundt omkring i verden til at dele deres tidligere oplevelser omkring sexchikane og seksuelle overfald.
Hashtagget #takeaknee generede 1,2 millioner tweets på bare tre dage. Det blev brugt i forbindelse med de NFL-spillere, der valgte at sætte sig på knæ under USA’s nationalsang som en modbevægelse mod racemæssig uretfærdighed.
Og så var der alle de andre; #imwithher, #blacklivesmatter #climatechange #freeiran, #refugeeswelcome, #confirmkavanaugh etc.
Alle er brugt af millioner af brugere på sociale medier som Twitter, Instagram og Facebook, og mange af dem er også endt som store debatemner i medierne og hos politikere – både i USA og i resten af verden – ligesom de har været med til at samle alt fra kvinder til klimaforkæmpere til at marchere mod politikere i både DC og rundt omkring i verden.
På den måde er de en social samler og med til at ændre den måde, vi forholder os til politik i dag.
Fra tilfældigt til magtskabende
Egentlig er hashtagget lidt tilfældet. Den lille havelåge blev første gang brugt på Twitter i 2007 og skabt til at indeksere indhold i kategorier – eksempelvis #politik eller #medier – men ret hurtigt tog brugerne det til sig og ”the rest is history”, som man siger. I dag findes der flere tusinde, nogle mere kreative end andre, nogle med lidt mere power end mange.
Hver dag bliver cirka 500 millioner tweets sendt afsted, og hashtagget er således stadig med til at emnebasere indholdet og få det genereret hen til de rette læsere.
Og når tilpas mange brugere har engageret sig med det – det vil sige retweetet det, liket det eller på anden vis sendt det videre på de sociale platforme – er medierne ofte ikke blege for at tage emnet op.
Social proof og covfefe-mysteriet
Egentlig sker der ofte det, at vores hjerner spiller os et puds. Det er det, der inden for sociale medie-teori kaldes ”social proof”. En journalist på eksempelvis et amerikansk medie ser, at flere hundrede eller flere tusinde brugere har reageret på et tweet med et hashtag, og jo flere, der har engageret sig med det, jo større en historie må det være, ikke?
Tag bare et fjollet lille hashtag som #covfefe. Ordet ‘covfefe’ optrådte for første gang i et tweet fra præsident Trump i 2017.
”Despite the constant negative press covfefe,” skrev præsidenten den 31. maj 2017 – og gik så vist i seng eller glemte i hvert fald alt om sit tweet. Bare to timer senere var hans tweet retweetet 70.000 gange, og flere Twitter-brugere brugte nu hashtagget #covfefe til at joke om, hvad verdens mest magtfulde mand dog havde ment. Men historien om covfefe forblev ikke i Twitter-sfæren, den endte også i medier som The Guardian, New York Times, ja selv på danske dr.dk.
Ofte sker det også, at kendte deler budskabet og på den måde får skruet op for volumen på et hashtag og dermed emnets ”social proof”. Tag bare #metoo-hashtagget, der fik ekstra fut i enden af skuespiller og aktivist Alyssa Milano, der på Twitter den 15. oktober 2017 skrev ”Suggested by a friend: ”If you’ve been sexually harassed or assaulted write ‘me too’ as a reply to this tweet.”
Bare mellem oktober og december i 2017 blev hashtagget brugt mere end seks millioner gange på Twitter og Facebook, og dermed har Alyssa Milano, med 3,48 millioner følgere på Twitter (i skrivende stund) – og andre kendte også en kæmpe magt, når det gælder om at få sat hashtags i omløb og skabt politisk debat. Me too-debatten har som bekendt præget både medier og politisk debat i 2017 og 2018.
Sociale medier er autentiske – men kan ende pinligt
Og de amerikanske politikere er ikke helt blinde over for den slags. Tag bare midtvejsvalget i november sidste år, hvor, særligt yngre kandidater, var gode til at få mobiliseret potentielle vælgere på de sociale medier.
En demokratisk stjerne som 29-årige Alexandria Ocasio-Cortez brugte Instagram stories og livestreams til at tale med sine potentielle vælgere – hun mente selv, at platformen var ”mere autentisk”
Texas-kandidaten Beto O’Rourke streamede desuden ofte sig selv, mens han lavede mad derhjemme – han formåede dog ikke at slå sin udfordrer Ted Cruz.
Og efter Elizabeth Warren for nyligt proklamerede, at hun havde i sinde at samle en såkaldt undersøgelseskommite i forbindelse med præsidentvalget i 2020, kunne den 69-årige Demokrat heller ikke holde sig tilbage. Således startede hun en ”Ask med anything” live stream på Instagram, hvor hun i, hvad der nok skulle ses som en afslappet, men endte med at blive en lettere tåkrummende, stil, også åbnede en øl og skyllede den ned direkte fra flasken. Seancen gik således ikke helt ubemærket hen, og flere – særligt Trump-tilhængere – kommenterede på det og fik tilmed drejet det ellers positivt brugte hashtag #Warren2020 i en negativ retning. Sådan kan det også gå.
Sociale medier kan skabe debatten i 2020
Men det er således også næppe det sidste vi ser til politiske hashtags og debatemner skabt på dem, og vi vil helt sikkert se mere til dem i og op til 2020-valgkampen.
Spørgsmålet er snarere, hvor snedige kandidaterne formår at være.
Brugen af sociale medier i en valgkamp er således ikke ny.
Vi husker alle Obamas 2008 sejr, der siden af mange medier er blevet døbt ”the Facebook-election”. Her fik han særligt mobiliseret unge vælgere via de sociale platforme. Valgkampen var også den første, hvor alle kandidater forsøgte at fange vælgernes opmærksomhed via sociale medie-platforme, men hvor den mission som bekendt gik allerbedst for Obama.
Også under sidste års midtvejsvalg blev flere – særligt unge vælgere – mobiliseret via sociale medier.
Ikke helt dårligt tænkt, når man tager i betragtning, at millennials-generation i dag – altså de 22-37-årige – ifølge Pew Research er den mest ”connected” generation i USA. 85 procent bruger sociale medier.
Under midtvejsvalget fik flere kandidater også hjælp fra kendte, der brugte deres kanaler med millioner af følgere til at endorse særlige politiske emner eller kandidater – eksempelvis countrysangeren Taylor Swift, der på sin Instagram oplyste, at hun stemte demokratisk i staten Tennessee, fordi hun var træt af politik, der ikke støttede sorte, homoseksuelle, transkønnede og kvinder.
Kan kandidaterne i 2020 ligefrem få mobiliseret deres vælgere via hashtags, kan det blive spændende. Kan de genere debatter på sociale medier, der enten støtter deres poltiske sager – eller sviner deres kandidaters kandidatur – baseret på hashtags, der får mobiliseret både vælgere til at debatere, kendte til at støtte og mediemøllen til at dokumentere og facilitere, har de sig en smart medie-strategi.
Og at dømme ud fra det forgangne præsidentvalg i 2016, er der vist kun en ting at sige: i 2020 er intet umuligt.
You must be logged in to post a comment Login