Kongressen.com
Analyse Sikkerhedsrådet

Hvad laver USA i Yemen?

Yemen er ramt af den værste humanitære krise set siden 2. verdenskrig, som alligevel har været ”overset” af det internationale samfund. Først efter den saudiske journalist, Jamal Khashoggi blev dræbt på det saudiske konsulat i Istanbul, har verdenen for alvor fået øjnene op for Saudi Arabiens skruppelløse brug af magt i Yemen og Trump-administrationens fortsatte og uforbeholdne støtte af det saudiske kongestyre. Men hvilke interesser lægger der bag administrationens vedvarende støtte af Saudi Arabien?

Situationen i Yemen er af FN blevet omtalt som den værste humanitære krise siden 2. Verdenskrig. Som følge af borgerkrigen, som tog fart i marts 2015 da den Saudi Arabiske-ledede koalition intervenerede i Yemen, er landet ramt af hungersnød samt verdens største udbrud af kolera. Med ofte-skiftende frontlinjer er flere civile mål blevet ramt af koalitionens bombekampagner, og de humanitære organisationer har haft svært ved at få nødhjælp ind i landet.

Til trods for at den humanitære krise i Yemen har skabt et større og større pres på det internationale samfund, har Trump-administrationen ikke ændret sin adfærd, men støtter fortsat Saudi Arabiens krig. Det gør man ved at dele efterretninger om, hvor houthi-oprørerne befinder sig samt ved at sælge massevis af våben til Saudi Arabien som de blandt andet bruger til at beskytte den yemenske regering – et arrangement som begyndte under præsident Obama, da den Saudi-ledede koalition intervenerede i borgerkrigen. I november 2018 indstillede USA dog optankningen af saudiarabiske krigsfly som bliver brugt til koalitionens bombekampagner i Yemen, og som er blevet beskyldt for at dræbe tusindvis af civile.  Trump-administrationen er dog stadig behjælpelige med efterretning og salg af våben for milliarder til saudierne.

Yemen har siden det Osmanniske Imperiums fald været præget af fattigdom, korruption og politisk uro. Som følge af denne politiske uro blev landet i 1918 delt i to stater; Nordyemen og Sydyemen. Siden da har der været flere kampe på tværs af nord-syd grænsen blandt andet mellem den sunnimuslimske regeringen, og den shiamuslimske houthi-bevægelse fra Nordyemen. I marts 2015 flygtede den sunnimuslimske præsident, Abd Rabbuh Mansur Hadi fra Yemen, da de bevæbnede houthi-oprører, som allerede havde taget magten over store dele af Yemen, nærmede sig landets midlertidige hovedstad, Aden. Hadi bad herefter nabolandende om hjælp, hvorefter den saudisk-ledede koalition bestående af Saudi Arabien, De Forenede Arabiske Emirater, Kuwait, Bahrain, Egypten, Jordan, Marokko, Sudan, Senegal og Qatar igangsatte deres bombekampagne fra luften mod houthi-oprørerne.

Borgerkrigen har udviklet sig til en stedfortræderkrig, altså en krig hvor andre, ofte større magter støtter deres allierede i det krigsramte land økonomisk og militært, i et forsøg på at destabilisere magtbalancen. I dette tilfælde yder den saudisk-ledede koalition militær bistand til regering, og selvom Iran selv benægter det, er houthi-oprørerne angiveligt støttet økonomisk og militært af det shiamuslimske præstestyre. Hverken Iran eller Saudi Arabien har dog egne styrker på jorden i Yemen. Desuden har grene af Islamisk Stat og Al-Qaeda udnyttet det magtvakuum der er opstået i landet, og Yemen er dermed også blevet et arnested for militante terrorgrupper. Krigen i Yemen er dermed ikke blot en borgerkrig, men en kompleks stedfortræderkrig med flere involverede stater og militser samt interesser på tværs af landegrænser.

Økonomiske interesser

Men hvorfor er det, at Trump insisterer på at holde hånden over Saudi Arabien og fortsætte den amerikanske støtte af landet? Som nævnt i tidligere artikler her på kongressen.com handler forholdet mellem USA og Saudi Arabien ikke om olie som ellers ofte antaget.  Som Philip Chr. Ulrich slår det fast i en tidligere artikel er dette forhold baseret på to interesser; våbensalg og geopolitik. Trump har lavet en våbenaftale med Saudi Arabien til en officiel værdi af $110 milliarder. Derfor af økonomiske interesser er det forventeligt, at Trump vil gøre alt, hvad der står i hans magt for at denne aftale ikke bliver brudt, hvilket kunne blive en realitet f.eks. som følge af en amerikansk fordømmelse af det saudiske styres involvering i mordet på Khashoggi.

Geopolitiske interesser

En anden vigtig faktor bag Trumps forsatte støtte til Saudi Arabien er for at holde Trumps største fjende i Mellemøsten, Iran, i skak. Iran er interesseret i at projektere deres magt udover Mellemøsten, og præstestyret støtter derfor shia-muslimske grupper rundt omkring i regionen blandt andet i form af militærhjælp. Ligesom saudierne og emiraterne sammenligner Trump-administrationen truslen fra houthi-oprørerne med truslen fra det Iransk-støttede, militante politiske parti, Hezbollah som holder til i Libanon, og som blandt andet har støttet Asad-regimet i den Syriske borgerkrig ved at sende flere tusinde krigere til landet. Iran støtte til deres stedfortrædere i Yemen, Libanon og Syrien er dermed med til at udbrede Irans magt i regionen, hvilket truer regionens nuværende magtbalance – en magtbalance til amerikansk fordel.

Trump har ikke ligefrem forsat Obamas diplomatiske tilnærmelse mod det konservative præstestyrede land, og Saudi Arabien, som længe har været en del af det regionale magtopgør med Iran, er derfor en vigtig geopolitisk brik for Trump. Ved at styrke Saudi Arabiens magt i dette regionale opgør, kan USA indirekte inddæmme Irans magt uden militært at være til stede i regionen. På denne måde kan USA fokusere på deres interesser på hjemfronten.

Kongressen lægger igen pres på Trumps udenrigspolitik

Med mordet på Jamal Kashoggi i oktober 2018, og Trumps efterfølgende valg om ikke at fordømme det saudiske styre, samt den manglende bemyndigelse fra kongressen til at føre krig i Yemen, fik kongressen nok af administrationens fortsatte støtte af Saudi Arabien. I december 2018 stemte senatet for en tilbagetrækning af den amerikanske støtte til Saudi Arabiens kamphandlinger i Yemen, hvilket dermed ville sætte en stopper for USA’s indirekte involvering i krigen. Forslaget kom dog ikke videre, da det, på det tidspunkt, republikansk-ledede hus blokerede afstemningen.

I starten af februar i år har Repræsentanternes Hus vedtaget et nyt lovforslag som skal sætte en stopper for USA’s fortsatte støtte af den Saudi-ledede koalition i Yemen. Hvis forslaget bliver vedtaget i Senatet, hvilket ifølge flere medier er forventeligt, vil dette markere den første gang i amerikansk historie, hvor  Repræsentanternes Hus og Senatet gennemfører en såkaldt War of Powers Resolution, nærmere bestemt en føderal lov som skal kontrollere præsidentens beføjelse til at engagere USA i væbnet konflikt uden samtykke fra den amerikanske kongres. I tilfælde af at forslaget bliver vedtaget i begge kamre, vil dette sende et klart budskab til Trump-administrationen om at revidere deres udenrigspolitikske handlinger. Dette skal ses i lyset af den manglende godkendelse fra kongressen til at involvere USA i krigen i Yemen, administrationens generelle nedprioritering af humanitære værdier og rettigheder, Trumps tilbagetrækning af styrker i Syrien og Afghanistan, forholdet til Saudi Arabien og administrationens håndtering af mordet på Jamal Khashoggi, samt Trumps trusler om at trække USA ud af NATO. Hvis forslaget bliver vedtaget i senatet, er det dog forventeligt at Trump vetoer forslaget og dermed udøver sin vetoret for første gang som landets præsident.

Alt i alt understreger Trumps fortsatte støtte af Saudi Arabien, og den manglende humanitære handling i Yemen, Trumps ”America First”-strategi; USA har magten til at få indstillet koalitionens bombekampagne, men administrationen har ingen interesse i at komme på tværs af Saudi Arabien og dermed risikere at ødelægge forholdet mellem de to. Derudover ved at tvinge Saudi Arabien og de andre allierede til at trække sig i Yemen, vil Iran få større indflydelse i området, hvilket vil påvirke den nuværende magtbalance. Så længe Iran forsøger at udbrede deres magt i regionen, er det dermed forventeligt, at Trump vil blive ved med at støtte og holde hånden over Saudi Arabien og deres handlinger i det kriseramte Yemen.

 

Læs også

Ligger der også andet bag præsident Trumps aflysning?

Philip Chr. Ulrich

Trumps aflysning af statsbesøg er typisk Trumps Twitter-diplomati

Katrine Villarreal Villumsen

Trumps aflysning belaster det dansk amerikanske forhold

Anders Agner Pedersen

Danmark er fanget af præsident Trumps personlige tilgang til diplomati

Philip Chr. Ulrich

Lige på & Trump: Alene på tronen – ingen vil udfordre Trump indefra i 2020

Kongressen

Den arktiske vej til tættere samarbejde med USA

Kongressen