Connect with us

Hi, what are you looking for?

Kongressen.comKongressen.com

Politisk analyse

Hvilken rolle får immigration frem imod midtvejsvalget?

Trump-administrationens nylige aggressive tilgang til immigration og asyl sikrer et valg på præsidentens præmisser. For Trump, der vandt sit partis nominering på denne mærkesag, er det en klar appel til en bestemt del af hans politiske base. Men er det for meget for partiets kongresmedlemmer og de vigtige svingvælgere?

Washington D.C. – Trump-administrationens håndtering af USA’s sydlige grænse har i de sidste dage mødt voldsom kritik og demonstrationer rundt i landet.

Det skete, efter den amerikanske grænsestyrelse offentliggjorde billeder fra et detentionscenter, hvor børn sad i indhegnede bure, mens mediet ProPublica kom i besiddelse af skjulte optagelser af grædende børn fra et af Custom and Border Protections faciliteter.


Omstændighederne stammer fra justitsministeriet beslutning i maj om at indføre nul-tolerance og derved retsforfølge enhver emigrant, asylansøger eller internt fordrevnen person, der krydser grænsen uden et visum. En beslutning, der effektivt har ført til, at den amerikanske stat har adskilt tusindvis af børn, mange under 10 år, fra deres forældre. Der er historier om statsansatte, der foregiver overfor forældre at tage børnene i bad for at adskille dem. Forældre er blevet udvist fra landet uden deres børn ifølge advokater. En tidligere medarbejder i Tucson fortalte til LA Times, at han så børn, der ”prøvede at flygte, skreg efter deres mødre, kastede med møbler og forsøgte at begå selvmord.”

Alle 49 demokrater i Senatet er om bord med et lovforslag, som de siger vil løse situationen. Prominente stemmer i det Republikanske Parti har også sagt fra. Den tidligere førstedame Laura Bush langede ud efter administrationens seneste beslutning i Washington Post. Og Republikanske kongresmedlemmer som senatorerne Lisa Murkowski (R-AK) og Ted Cruz (R-TX) tog yderligere skridt for at stoppe adskillelserne.

De seneste udviklinger efterlader Republikanerne i en betændt situation.

Partiet har indtil videre set immigration som en god mærkesag for dem op imod midtvejsvalget. Det er et emne, som et flertal af amerikanske vælgere foretrækker dem til at håndtere, mens det presser Demokraterne til at gå væk fra deres favoritemne, adgang til sundhedssystemet og prisen for behandling og forsikring. En håndfuld demokratiske senatorer søger desuden genvalg i yderst røde stater, hvor de er nødt til at vinde en lang række vælgere, der stemte på Trump i 2016, og som generelt er mere konservative, når det handler om kultur og race.

Men nul-tolerance direktivet har vist sig at være yderst upopulært blandt vælgerne. I tre separate målinger fra denne uge foretaget af Ipsos, Quinnipiac og SSRS var over et flertal imod Trump-administrationens nyeste politiske tiltag. Alle målinger viste desuden at omkring en tredjedel af republikanske vælgere var imod den førte politik. I et politisk miljø, hvor partiloyalitet typisk trumfer holdninger til mærkesager, og hvor republikanske vælgere på stort set alle emner er med præsidenten, er den lave støtte bemærkelsesværdig.

Trump-administrationen er tilsyneladende klar over, at de har en dårlig sag. I de seneste dage har præsidenten, hans rådgivere og hans ministre ikke kunne blive enige om et budskab. Administrationen har på samme måde løjet om, hvem der står bag nul-tolerance politikken. Med Trump i spidsen.

Familie-adskillelserne er nu i fokus i Kongressen, hvor Huset allerede stod til at stemme om to forskellige versioner af immigrationslovgivning i denne uge. Ingen på Capitol Hill vurderede, at lovforslagene har nogen chancer for at blive til lov. Den mere konservative version kan næppe finde et flertal i den republikanske gruppe, mens det mere moderate forslag også bliver spået spinkle chancer. Hvis Huset kan blive enige er det stadig svært at se, hvordan der er 60 stemmer i Senatet.

Det står heller ikke klart, hvad præsident Trump vil acceptere. Det Hvide Hus havde allerede sendt forskellige signaler omkring de nuværende lovforslag. Fløjkrigen i vestfløjen ulmer stadig, og der er ingen, der endnu kan sige, hvordan en række negative historier og offentligt pres kommer til at påvirke kongresmedlemmernes appetit efter at finde et kompromis.

Men familie-adskillelserne kan nu give nye incitamenter og skabe et pres for at gennemføre lovforslag.

Immigration udstiller det helt store skel internt i partiet. Trumps overraskende sejr i primærvalget handlede i høj grad om hans mere radikale tilgang til ulovlig indvandring. Republikanske vælgere, der støttede flere udvisninger af uautoriserede immigranter var den udslagsgivende faktor i mange af de tidlige stater i 2016. Valgpolitisk er det også et emne, der splitter deres koalition. Det samme er sandt om familie-adskillelse. Ifølge en YouGov-måling støtter Trump-vælgere politikken med 68-23 procent, mens resten af GOP-vælgere kun har et spinkelt flertal 50-42.

Trump-fløjen vil se den aggressive tilgang til asyl og udvisninger som en vinder, der kan vække dele af basen og sikre, at de kommer til stemmeboksen i et valg, hvor præsidenten selv ikke er på stemmesedlen. Hele 47 procent af primærvalgsvælgere, der stemte på Trump er stærkt enige i familie-adskillelse som et afskrækkende middel.

Andre republikanske strateger ser allerede det fornyede fokus på så en upopulært et tiltag som en tabersag. På samme måde som annulleringen af DACA-programmet er det endnu en selvforskyldt fejl i en måned, hvor partiet havde håbet på at sætte fokus på en stabil økonomi og halvårsjubileet for skattelovgivningen. En lang række af deres mere moderate medlemmer søger genvalg i Clinton-distrikter eller steder med en høj andel af latino-vælgere. De har længe forsøgt at søge Demokraternes hjælp til at finde løsninger omkring DACA.

Og på den anden side lurer spørgsmålet, om republikanerne overhovedet vil have resultater på immigrationsområdet. Den mere konservative og nationalistiske del af partiet ser det som en potentiel katastrofe for de såkaldte Country First Conservatives’ stemmedeltagelse til november, hvis partiet vender dem ryggen og giver folk, der kom til landet ulovligt bedre muligheder for at søge opholdstilladelse eller statsborgerskab på længere sigt. De vil hellere beholde mærkesagen som et uløst emne i valget.

De næste ugers reaktioner kommer til at afgøre, hvordan det politiske spil udfolder sig. Hvis vælgerne giver præsidentens jobpræstation en lussing, og hvis et endnu større pluralitet af dem siger, at de vil foretrække en demokratiske kandidat over en republikansk i Kongressen, bliver der måske endelig et kompromis på immigrationsfronten.

Men hvis holdningerne til familie-adskillelserne skifter og falder tilbage i de sædvanlige partiskel kommer vi til at se fortsat stilstand. Begge partier vil på nuværende tidspunkt være tilfredse med at føre valgkamp på immigration. Republikanerne på ulovlig indvandring og grænsekontrol. Demokraterne på DACA og nul-tolerance.

Hold særligt øje med, hvad Republikanere i Clinton-distrikter i forstaden som Carlos Curbelo i FL-26 og Barbara Comstock i VA-10 gør. På den demokratiske side er det demokrater i Senatet som Claire McCaskill og kandidater som Phil Bredesen i Tennessee og Beto O’Rourke i Texas. Deres reaktioner vil fortælle om, hvilken vej politikken går, og hvis parti føler de har den bedste hånd frem mod den 6. november.

Søren Dal Rasmussen er uddannet journalist fra Syddansk Universitet og MA i 'Elections and Campaign Management' fra Fordham University i New York. Han er medforfatter til bogen 'Krigen på Capitol hill' og har bidraget til bøgerne 'PræsidentPortrætter', 'Glimt Af Et Præsidentvalg' og 'JFK100'. Bor til daglig i Washington D.C. og er tilknyttet Kongressen.com som politisk analytiker.

Click to comment

You must be logged in to post a comment Login

Leave a Reply

Læs også:

Copyright © 2021 Kongressen