For første gang konkluderer en tværpolitisk rapport, at Rusland i omfattende grad blandede sig i valgkampen i 2016 med det formål at hjælpe Donald Trump til sejr. Rapporten afviser, at analysen var politisk motiveret, og roser de amerikanske efterretningstjenester for deres arbejde. Dette til trods for at præsident Trump ved flere lejligheder har afvist at der fandt russiske indblanding sted.
Det er sjældent at USA’s 17 samlede efterretningstjenester er enige om en konklusion, det kan der være mange grunde til, men når alle efterretningstjenester går sammen om en konklusion, så er sikkerheden stor. Derfor har det også vakt så stor opsigt, at præsident Trump ved flere lejligheder har afvist, at Rusland blandede sig i valgkampen i 2016 til hans fordel. For det var nemlig en samlet konklusion fra de amerikanske efterretningstjenester, at Rusland aktivt havde blandet sig i valgkampen for at hjælpe Donald Trump med at vinde valget.
Præsidentens kategoriske afvisning af den russiske indblanding har gjort det svært for hans republikanske partifæller at melde klart ud. For en accept af præmissen om at Rusland blandede sig i valget har vakt præsidentens vrede.
Derfor er det interessant, at der nu er kommet en ny
rapport fra den republikansk-ledede Senate Select Committee on Intelligence,
som vurderer efterretningstjenesternes analyse, som udkom i januar 2017 – kort tid
inden præsident Trump blev indsat.
Det er første gang, at en tværpolitisk enig komité præsenterer en så klar
konklusion om russisk indblanding i 2016. Den nye rapport er endda enstemmigt vedtaget
i den republikansk-ledede komité.
I en udtalelse i anledning af udgivelsen udtalte den republikanske formand, Richard Burr: “The committee found no reason to dispute the intelligence community’s conclusions”. Rapporten anerkender det omfattende arbejde, som efterretningstjenesterne foretog for at blotlægge den russiske indblanding: ”The Committee found the ICA [Intelligence Community Assessment] presents a coherent and well-constructed intelligence basis for the case of unprecedented Russian interference in the 2016 U.S. presidential election.”
Den oprindelige efterretningsrapport roses af komitéen for at være gennemarbejdet og funderet i omfattende og valide kilder: “On the analytic lines of the ICA, the Committee concludes that all analytic lines are supported with all-source intelligence, although with varying substantiation […] The ICA reflects proper analytic tradecraft despite being tasked and completed within a compressed timeframe.”
Den nye rapports vel nok mest interessant pointe er,
at konklusionen af efterforskningen af den russiske indblanding, ikke var
politisk motiveret og at det berømte ”Steele Dossier” spillede ikke en rolle i
den omfattende analyse.
Begge anklagepunkter har ellers været centrale i præsident Trumps og hans
støtters forsøg på at tilbagevise snak om russisk indblanding. I denne tankegang
var den oprindelige undersøgelse af russisk indblanding motiveret af et ønske
om at forhindre Donald Trump i at vinde valget, og efterfølgende bygge en sag
op imod ham for at kunne fjerne ham fra embedet. Denne konspiration skulle have
brugt en rapport udarbejdet af den tidligere britiske efterretningsofficer,
Christopher Steele. Her er den
nye rapport klar: “The Committee found that the information provided by
Christopher Steele to FBI was not used in the body of the ICA or to support any
of its analytic judgments.” Dette skyldtes bl.a. at rapporten
fra Christopher Steele ikke var blevet delt særlig bredt i de involverede efterretningstjenesterne.
At der skulle have været politisk indblanding for at nå en bestemt konklusion i
vurderingen af russisk indblanding, afvises også i den nye rapport fra
efterretningskomitéen.
Alt i alt er det en opsigtsvækkende validering af de amerikanske efterretningstjenesters arbejde fra en republikansk-ledet komité her mere end tre år efter det kontroversielle valg.
Du kan læse tidligere analyser af den russiske indblanding her:
“Rusland viser sig igen i den amerikanske valgkamp“
“Bjørnen i lokalet – russisk indblanding i amerikanske valg“
