Den blå bølge udeblev, men de sociale medier kan have mobiliseret vælgere

I år er en stor del af valgkampen – i hvert fald særligt for demokraterne og ikke mindst hos kvinderne og minoriteterne – blevet ført på de sociale medier, men har det overhovedet betydet noget i det samlede regnskab?

De sidste stemmer er så småt talt sammen, og det er tid til at gøre status på Midtvejsvalget 2018.

Vi har i valgkampen set, hvordan kvindelige kandidater hos Demokraterne har brugt de sociale medier – særligt Facebook – til at føre kampagner. Til trods for manglende støtte fra deres eget parti samt pengestøtte fra politiske interessenter, er det alligevel lykkedes dem i valgkampen at få mobiliseret vælgerne, med stor hjælp fra sociale medier, så de i sidste ende kunne løbe med nomineringen.

Og de kvindelige vælgere har da også i den grad brugt de sociale medier her i ugerne op til midtvejsvalget. I det første valg efter MeToo-bevægelsen, der i den grad blev mobiliseret via de sociale medier, har mange kvindelige amerikanere brugt selv samme platform – særligt i kølvandet på Kavanaugh-afhøringerne – til at opfordre andre kvinder til at stemme, hvis de vil ændre fremtiden.

Vi har ligeledes traditionen tro ved de her valg igen i år set, hvordan kendte, herunder mest iøjnefaldende country-sangeren Taylor Swift, har ‘endorset’ politikere i håbet om at få flere til at stemme.

“Jeg har tidligere tøvet med at give mine politiske meninger til kende offentligt, men på grund af en række begivenheder i mit liv gennem de sidste to år, føler jeg anderledes nu,” skriver sangeren blandt andet i et opslag på Instagram og fortsætter:

“Jeg har altid og vil altid stemme på en kandidat, som vil kæmpe for de menneskerettigheder, jeg mener, vi alle fortjener i dette land (…). Jeg kan ikke stemme på en, der ikke er villig til at kæmpe for værdighed for ALLE amerikanere uanset deres hudfarve, køn, eller hvem de elsker”.

Og således fik popprinsessen også tematiseret, hvad der potentielt kunne være på spil, hvis ikke hendes amerikanske følgere fik registreret sig og kom ned og stemte.

Også tech-mastodonten Spotify havde tilmed sat et genlokaliseret pop-up vindue på musiktjenesten, der opfordrede alle amerikanske brugere til få registreret sig og stemt. Således fik streamingtjenesten et ben ind i den politiske verden, men blev også en mikrofon rettet mod en meget stor del af de yngre amerikanere, der er så svære at nå ved de her midtvejsvalg.

Det er naturligvis svært at udlede en direkte forbindelse mellem de to, men noget kunne da tyde på, at arbejdet har båret frugt, og at de sociale medier i hvert fald har fået nogle vælgergrupper mobiliseret og ikke mindst over i stemmeboksen tirsdag.

Taylor-effekten udeblev
Et hurtigt blik mod staten Tennessee afslører, at et Instagram-opslag fra country-sangereen Taylor Swift ikke helt var nok til at få valgt hendes foretrukne – og ‘endorsede’ kandidat Phil Bredesen ind i Senatet. Hans konkurent Marsha Blackburn løber i stedet med jobbet. Taylor Swifts anden udpegede kandidat – Jim Cooper – løber derimod med sejren i huset, men en direkte Taylor Swift-effekt kan Demokraterne altså ikke fejre.

Til gengæld har Taylor Swifts opslag formentlig fået sat tankerne igang hos forskellige vælgergrupper. I følge vælgerorganisationen Vote.org har 169.000 amerikanere registreret sig til at kunne stemme i timerne direkte efter hendes opslag på det sociale medie.
Det er selvsagt svært at udlede en direkte forbindelse mellem de to, men kigger man på de registrerede vælgere i øvrige måneder op til midtvejsvalget, er det slående.

Unge og kvinder har stemt demokratisk
Og netop stemmeprocenten har været rekordhøj i år.
Traditionelt set ligger stemmeprocenten ved et midtvejsvalg sjældent særligt højt, men flere amerikanske mediers exit polls melder altså om en stor valgdeltagelse.

Sammenligner vi årets midtvejsvalg med det sidste i 2014 via CNN’s exit polls fra begge år, kan vi i dag konkludere, at 52 % af kvinderne har stemt ved valget i i år, mens 51 % gjorde det i 2014. Men CNN’s exit polls afslører også, at 59 % af de kvindelige vælgere i år har sat deres kryds ved Demokraterne modsat i 2014, hvor det var 51 %, der gjorde det samme.

Og så har det været værd at holde øje med de unge vælgergrupper ved det her midtvejsvalg – en vælgergruppe, der normalt er svær at få mobiliseret, og som kampagnearbejdet på de sociale medier da også virkelig har arbejdet for at få ned i stemmeboksen.

Millennial-generationen, der tæller de 22-37-årige er svær at få mobiliseret, særligt til et midtvejsvalg, og inden tirsdagens valg viste en rundspørge fra NBC News/GenForward da også, at kun 55 % af millennial-vælgerne havde i sinde at stemme ved valget, og at 25 % af dem faktisk slet ikke var sikre på, om de overhovedet ville begive sig ned til stemmeurnerne.

Samtidigt er vælgergruppen også den gruppe af amerikanere, der er den mest forbundne gruppe, altså den gruppe af amerikanere, der er mest aktive på sociale medier, og hvor flest har en smartphone. Så hvis der er et sted, politikerne virkelig kan komme i kontakt med de her mulige vælgere, så er det via de sociale medier.

CNN’s exit polls afslører her, at 22 % af de 30-44-årige stemte ved midtvejsvalget i 2014, mens stemmeprocenten for samme aldersgruppe ligger på samme procentdel. I år har hele 58 % af gruppen derimod sat deres stemme ved Demokraterne modsat i 2014, hvor det var 50 %.

En regnbuefarvet bølge
Den “blå bølge”, der er blevet snakket så meget om udeblev altså lidt – Republikanerne sidder stadig på senatet, og midtvejsvalget bliver derfor kun en “lille sejr” til Demokraterne, som stadig vil have et stort arbejde forud for 2020-præsidentvalget.

Derimod er det bemærkelsesværdigt at se, hvordan der måske i virkeligheden er tale om en mindre “regnbuefarvet bølge”. Over 100 kvinder er valgt ind i Kongressen, et rekordhøjt antal sammenlignet med andre år. Derudover udgør flere af de amerikanske politikere, der tirsdag blev valgt, en større broget flok af unge kvinder – en af dem Alexandria Ocasio-Cortez med sine 29 år den yngste, der nogensinde er valgt ind i Kongressen – muslimske kongresmedlemmer, en åbent homoseksuel guvernør i Colorado, et Native American kongresmedlem og mange, mange flere.

Alle dækker de over mange af de emner, der netop har været oppe at vende på de sociale medier i optakten til midtvejsvalget, og som særligt mange demokratiske kandidater har kørt valgkamp på – kvinder, lgbt-rettigheder, racediskrimination osv. – og det er altså lykkedes at få mobiliseret en vælgergruppe, der har velsignet dem med stemmer nok til, at de nu kan tage plads i deres politiske embeder og arbejde sig frem mod 2020. Og formår de endnu engang at få mobiliseret vælgerne i 2020, kan det gå hen og blive rigtigt spændende.