Kongressen.com
Analyse

Endnu en nedlukning af staten lurer om hjørnet

Konflikten om immigration, særligt de såkaldte Dreamers, forbliver uløst, og de samme dynamikker består. Og Det Hvide Hus’ manglende lederskab forværrer situationen.

Washington D.C. – Kongressen undgik med nød og næppe en langvarig, bitter kamp tidligere på ugen om at genåbne staten. Partierne blev enige om at finansiere staten frem til den 8. Februar, og lederen i Senatet, republikaneren Mitch McConnell, tilkendegav, at han ville sende en lovpakke omkring immigration til afstemning.

Den midlertidige finanslov, der blev stemt igennem i mandags, forlængede et populært sundhedsprogram for fattige børn med seks år, og efterlader immigration øverst på listen af den politiske agenda.

De næste uger bliver fyldt med anspændte forhandlinger om DACA, programmet der beskytter omkring 700.000 unge immigranter, hvis forældre kom til USA på ulovlig vis, den omstridte mur på grænsen til Mexico, og hvem der i det hele taget skal have lov at blive og få tilladelse til at søge om familiesammenføring.

Den kortvarige nedlukning burde øge presset på lovgiverne, men den basale udfordring omkring en ændring af immigrationssystemet ulmer stadig, og du skal lede længe efter grunde til at tro, at vi ikke står i præcis den samme situation om to uger og stirrer på endnu en nedlukning af staten.

For det første er der problemet mellem Huset og Senatet. Der er flere forskelige lovpakker på forhandlingsbordet. I Senatet har Republikaneren Lindsay Graham og Demokraten Dick Durbin længe haft en plan, der giver DACA-modtagere en vej til statsborgerskab og arbejdstilladelse til deres forældre, finansierer en mur på grænsen til Mexico og fjerner visa-diversitetslotteriet. I Huset er der et moderat forslag fra Texas’ Will Hurd (R-TX) og Californiens Pete Aguilar (D-CA) og et højreorienteret fra Virginias Bob Goodlatte (R-VA).

Problemet er, at ingen af de tre lovpakker har gode muligheder for at blive godkendt af begge kamre.

Goodlattes lov er uspiselig for alle Demokrater i Senatet og en stor del af de mere moderate Republikanere. Og selvom Durbin-Graham og Hurd-Aguilar sandsynligvis kunne finde et flertal i begge kamre kan Speaker Paul Ryan (R-WI) ikke sende dem til afstemning, fordi det ville bryde Republikanernes uformelle regel om aldrig at tillade en afstemning om en lov, der ikke har et internt flertal i partiet bag sig.

Forhandlingerne bliver kun mere besværlige af, at præsident Trump skifter retning som en vejrhane og er ikke klar over, hvad hans egne politiske mål er. Det ene øjeblik virker han sympatisk overfor de såkaldte DREAMERS, det næste øjeblik afviser han en plan, der har støtte fra begge partier.

”Jeg ser frem til at se en plan, præsident Trump kan støtte. Og han har endnu ikke indikeret, hvad han er villig til at skrive under på,” sagde Mitch McConnell i sidste uge.

Det Hvide Hus sender desuden forskellige signaler og har gjort det sværere ved at placere rådgiveren Stephen Miller og stabschefen John Kelly i fronten af forhandlingerne. Begge bliver anset som mere radikale i deres tilgang. Lindsay Graham udtalte i sidste uge, at det var umuligt at se, hvordan problemet kunne blive løst, så længe Miller var involveret.

Trumps lederskab er nødvendigt. Senatet kan meget vel vedtage et kompromis, inden 8. februar, men hvis ikke præsidenten bruger sin politiske magt til at overtale Republikanerne i Huset og love dem vedvarende opbakning på en kontroversiel lov, så er der ganske enkelt ikke en chance for at få en aftale i hus.

I 2013 vedtog Senatet en af de mest omfattende immigrationsreformer nogensinde med 68 ud af 100 stemmer. Men lovpakken nåede aldrig til afstemning i Huset, hvor Republikanerne ikke havde interesse eller incitament til at stemme den igennem.

Hvis det samme skulle ske igen er den ubekendte faktor præsident Trump. Vil endnu en nedlukning, hvor Det hvide Hus og GOP kunne få skylden øge presset nok til at drive en lov om immigration igennem, som ikke er populær blandt dele af hans base, også kendt som de såkaldte ’Country First Conservatives’ før et midtvejsvalg? Kan de mere moderate lovgivere trække hans opmærksomhed længe nok til, at immigrationshøgene i Det Hvide Hus, Miller og Kelly, og senatorerne Tom Cotton (R-AR) og Purdue (R-GA) ikke styrer ham tilbage til den mere højreorienterede position, som vi så under valgkampen? Og hvad vil USA’s præsident egentlig realpolitisk?

De næste to uger er kritiske. Presset på Demokraterne fra venstrefløjen af DACA-aktivisterne vil kun blive større, jo længere problemet trækker ud og jo tættere vi kommer på deadlinen den 5. marts, hvor programmet på papiret står til at løbe ud. Og den negative reaktion fra partiets mest markante interessegrupper og mediernes kritik sidder i baghovedet, når budgetforhandlingerne igen trænger sig på.

Splittelsen mellem Kongressens kamre er stadig den samme som den var før nedlukningen, som var den samme som i 2013, som var den samme som i 2007, som var den samme som i 2001.

Når du har og gøre med så enigmatisk en figur som præsident Trump, er kun virker optaget af at vinde og se godt ud på tv at gøre, så er stort set alle udfald mulige.

Men under de nuværende omstændigheder virker endnu en nedlukning som et fait accompli.

Læs også

Kampen om Amerika: Ginsburgs død genopliver striden om abort

Kongressen

Topmøde: Tommy Ahlers

Anders Agner Pedersen

Trump hamrer på den blå mur

Mads Høeg-Mikkelsen

Jon Stewart kaster sig ind i veteraners kamp for hjælp

Philip Chr. Ulrich

Senatorer i svingstater under pres efter RBG’s død

Simon Fjordvang Brenøe-Jensen

Prisen for støtten til Trump er et misset genvalg

Simon Fjordvang Brenøe-Jensen