Kongressen.com
Analyse

Er red flag-lovene et skridt på vejen til at begrænse masseskyderier i USA?

Ovenpå de mange masseskyderier i USA, der ser ud til at fortsætte, kan man nemt få det indtryk, at alle i guds eget land er skydegale våbenentusiaster. Men der ses øgede restriktioner. Blandt andet er red flag laws, der muliggør, at politiet midlertidigt kan beslaglægge våben, gået fra at gælde i fem stater til 17 stater på bare et år.

“Jeg er fuldstændig overbevist om, at vi har reddet liv med de love.” Så kort et udsagn fremførte Geraldine Valentino-Smith, en demokratisk statslovgiver fra staten Maryland, der vedtog red flag-lovene i oktober 2018. Hundredvis af våben er siden blevet konfiskeret i Maryland, efter at lovene trådte i kraft. Det seneste år er lovene brugt omtrent 1700 gange i hele USA.

Maryland var ikke den eneste amerikanske stat, der vedtog red flag laws i 2018. Inden masseskyderiet i 2018 på Marjorie Stoneman Douglas High School i Parkland, Florida, hvor en 19-årig mand skød og dræbte blandt andet 17 studerende, havde kun fem amerikanske stater red flag laws. Men på blot et år har 12 stater implementeret loven. 

Amerikanske medier bringer i disse uger stribevis af historier om almindelige amerikanere, der ikke er sene til at fortælle omverdenen enten face-to-face eller på de sociale medier, at de vil bruge deres våben. Med red flag laws kan man, hvis venner eller familie melder om, at nogen er til fare for sig selv eller deres omgivelser, midlertidigt beslaglægge våben. I perioden den mistænkte er underlagt loven, kan han eller hun heller ikke købe våben. Lovene har 20 års jubilæum i år, da Connecticut som den første stat i 1999 indførte red flag laws. Og tilslutningen til red flag laws er vokset i de enkelte stater, der således ikke er gældende i hele USA – lovene er flere gange blokeret af Kongressen. 

Det er svært at måle præcist, hvor mange liv lovene redder. Men juridiske embedsmænd i stater med red flag laws fortæller, at de allerede har gjort en vital forskel, herunder ved at tage våben fra folk, der havde truet med at skyde på skoler. 

Lovene er populære, og selv fem republikanske guvernører har underskrevet lovene. Dog er der også røde advarselsflag mod red flag-lovene så at sige. Ikke overraskende er mange republikanere dog imod red flag laws, da det strider imod the second amendment, et supplement til den amerikanske forfatning, der siger, at det er en individuel ret at bære våben. National Rifle Association, som præsident Trump har et varmt forhold til, har faktisk tilbudt støtte til red flag laws, men har de facto modsat sig loven. NRA hævder, at lovene går for vidt, når domstole kan konfiskere våben fra amerikanske borgere, der endnu ikke har begået drab med våben. 

Argumentet imod red flag laws lyder således i konservative kredse, at red flag laws ikke tager våben fra amerikanske borgere, men tager rettigheder fra dem. Professor emeritus Alan M. Dershowitz skriver i en kommentar i Wall Street Journal, at man skal være særdeles opmærksom på at fjerne de individuelle rettigheder til fordel for mistanke om, at en amerikansk borger er til fare for sine omgivelser.  

Red flag laws er ikke en mirakelkur
Red flag laws er ikke nogen mirakelkur. Der kan fortsat være tilfælde, hvor borgere, der er blevet indberettet, alligevel begår drab med våben. Det var eksempelvis tilfældet i staten Connecticut, der som sagt var den første stat til at vedtage red flag laws i 1999. Her dræbte en mand 26 mennesker på Sandy Hook Elementary School i december 2012. Men der er også eksempler på, at lovene virker, særligt mod selvmord. En rapport fra 2018 viste, at selvmord begået med våben er faldet drastisk i Connecticut og Indiana, der begge har vedtaget red flag-lovene.  

Præsident Trump har i forbindelse med de seneste masseskyderier i El Paso (22 dræbte) og Dayton (ni dræbte) tilkendegivet, at han støtter red flag laws, men det er ifølge CBS News-korrespondenten Weijia Jiang svært ikke at være tilhænger af red flag laws. Trumps ytring skal ses i lyset af, at præsidenten forsøger at skygge for det virkelige problem: baggrundstjekket.

Baggrundstjekket er obligatorisk, hvis man vil købe våben i USA. Først skal man blandt andet svare på, om man tidligere er dømt for vold, og om man er afhængig af cannabis. Efter borgeren har udfyldt blanketten, tjekker FBI en ekstra gang, om man kan købe et våben. CNN kritiserer, at man kan lyve, når man udfylder blanketten, og at tiden, FBI har til hver ansøgning er forsvindende lille. Derudover fører USA ikke statistik over, hvor mange våben der bliver solgt.

Efter masseskyderierne i Dayton og El Paso nævnte Trump ikke baggrundstjekket direkte, men hentydede kun til det, da han holdt pressemøde d. 5. august. Ifølge Weijia Jiang, ved Trump ved udmærket, at red flag-lovene ikke vil gå gennem Kongressen, og præsidenten har også trukket forslag tilbage om, at han ville hæve alderen fra 18 til 21 for at købe våben, efter at han mødtes med The National Rifle Association. Det betyder, at red flag-lovene fortsat vil være op til den enkelte amerikanske stat.

Et led i præsidentvalgkampen
Red flag laws er populære blandt de demokratiske præsidentkandidater og vil komme til at fylde i valgkampen 2020. De demokratiske præsidentkandidater, blandt andre Julian Castro og Cory Booker, skyder med skarpt mod præsident Trumps håndtering af problemet. Men “det er ikke nok at fordømme masseskyderierne.” Det siger Caitlin Huey-Burns, der er politisk reporter på CBS-news. Dermed bliver red flag laws og baggrundstjekket også et led i, hvem der skal være den endelige præsidentkandidat, selv om hun vurderer, at alle demokratiske præsidentkandidater er enige om, at baggrundstjekket justeres på føderalt niveau. Velvidende, at det bliver meget svært at få vedtaget samlet i Kongressen. Dermed repræsenterer Kongressens holdning ikke den amerikanske befolknings. 

56 procent af amerikanerne ønsker således markante ændringer på de love, der omhandler salg af våben. Kun 13 procent ønsker reglerne lempet, mens 31 procent mener, de skal være, som de er nu. Ligesom det er et stort ønske for mange demokrater, at red flag laws og baggrundstjekket bliver vedtaget føderalt gennem Kongressen. 

Faktaboks: Stater, der har indført red flag laws tæller: Californien, Colorado, Connecticut, Delaware, Florida, Hawaii, Illinois, Indiana, Maryland, Massachusetts, Nevada, New Jersey, New York, Oregon, Rhode Island, Vermont og Washington. Nevada og Hawaiis red flag laws træder først i kraft pr. 1. januar 2020. Derudover har man red flag laws i forbundsdistriktet Columbia.

Læs også

USA, Kina, Rusland, SoMe, sikkerhedspolitik, valgkamp…

Kongressen

Kan nogen stoppe Joe Biden?

Anders Agner Pedersen

Pence og Haley i republikansk positionskamp

Mads Høeg-Mikkelsen

John Bolton ude: En af de mindst overraskende Trump-fyringer

Philip Chr. Ulrich

Hvordan glemmer et land, at man er i krig?

Philip Chr. Ulrich

“America First” dagsordenen aflivede fredsmøde med Taleban

Philip Chr. Ulrich