Kongressen.com
Analyse Sikkerhedsrådet

Udenrigsministeren: Vi glemmer ikke konflikten i Ukraine

Den danske udenrigsminister Kristian Jensen var på besøg hos sin amerikanske kollega John Kerry i begyndelsen af marts. Som et af hovedpunkterne for mødet stod konflikten i Ukraine. I dette interview med Kongressen.com fortæller udenrigsministeren om den danske og internationale indsats for at støtte Ukraine.

Den 9. marts var den danske udenrigsminister Kristian Jensen inviteret til Washington D.C. af sin amerikanske kollega John Kerry. Det er altid en stor ting, når den danske udenrigsminister får alenetid med sin amerikanske kollega. Det giver anledning til at få diskuteret nogle af de mange emner, som optager begge lande.

I øjeblikket må man sige der er rigeligt med emner at tage fat på. Der er spørgsmål om Arktis, flygtningekrise, kampen mod Islamisk Stat, fredsforhandlinger i Syrien, det kommende NATO-topmøde i Warszawa til juli, truslen fra internationale terrororganisationer, Rusland og Ukraine.

Og netop det sidste emne havde den danske udenrigsminister allerede inden mødet annonceret, ville komme til at være et af hovedpunkterne på dagsordenen.

I den forbindelse har Kongressen.com stillet udenrigsministeren en række spørgsmål om hans diskussioner med John Kerry om situationen i Ukraine, samt den danske indsats for at hjælpe det uroplagede land.

Hvad var dagsordenen fra dansk side i forhold til håndteringen af Ukraine? Var det at få USA til at gøre mere i forhold til Ukraine, eller hvad ønskede man at opnå ved mødet med John Kerry?
“For mig er det vigtigt, at EU og USA fastholder den tætte koordination, som vi hidtil har haft i forhold til Ukraine og Rusland – også selvom andre emner lidt overskygger konflikten i øjeblikket.
EU og USA har grundlæggende samme tilgang til Ukraine: Vi presser på, ikke mindst overfor Rusland, for mere fremdrift i implementeringen af Minsk-aftalen, herunder en holdbar våbenhvile, fuld tilbagetrækning af tunge våben, uhindret adgang for OSCE-observatører og overdragelse til Ukraine af kontrollen med grænsen til Rusland. Og vi støtter og opmuntrer til, at Ukraine fortsætter med at gennemføre den ambitiøse reformdagsorden. Et reformeret Ukraine er det bedste modsvar til russisk aggression.”

Hvorfor var det så magtpåliggende for dig at have Ukraine på dagsordenen på mødet med John Kerry?
“Ganske enkelt fordi konflikten i og omkring Ukraine, som følge af Ruslands aggression og brud på de internationale spilleregler, og den medfølgende ustabilitet i Ukraine udgør en trussel mod Danmark og Europas sikkerhed og stabilitet. Det er også en konflikt, som af samme grund er højt på den amerikanske dagsorden. Det er en prioritet for os at få løst konflikten, støtte Ukraines reformer og demokratiske udvikling og ikke mindst vise, at vi ikke glemmer konflikten, selv om der foregår mange andre ting i verden.”

Kan Danmark på den møde være med til at sætte dagsordenen internationalt, selvom vi er et lille land?
“Ja, det synes jeg Ukraine er et godt eksempel på. Ukraine er en vigtig prioritet for regeringen og vi har taget en række initiativer. Senest satte jeg i januar i år fokus på behovet for at støtte Ukraines reformer blandt EU’s udenrigsministre, og jeg var i den forbindelse vært for et EU-møde med min ukrainske kollega. Og vi fastholder et betydeligt fokus på konflikten i det østlige Ukraine, og på Krim-halvøen som Rusland illegalt har annekteret, sammen med de lande vi arbejder sammen med, som f.eks. USA.
Siden Ukraine valgte at nærme sig EU, har Rusland trynet dem benhårdt. Og det må vi protestere imod, for ethvert land skal have retten til at vælge sin egen fremtid og egne alliancepartnere. Det er en ret, Danmark som et lille land skal kæmpe for.”

Hvad blev resultatet af diskussionen af situationen i Ukraine?
“Vi var enige i behovet for at fortsætte presset på Rusland og de russisk-støttede separatister for at skabe fremskridt med de forskellige dele af Minsk-aftalen. Samtidig var vi enige om at støtte Ukraine men også presse på for, at Ukraine fortsætter med at gennemføre de nødvendige reformer.”

Hvordan kan Danmark bidrage til håndteringen af Ruslands aggression i Ukraine?
“Danmark bidrager på en række måder. Vi har fra starten af konflikten været blandt de mest aktive i EU, når det gjaldt om at give Ukraine og ukrainerne politisk støtte. Vi står fuldt ud bag EU’s politik og sanktioner overfor Rusland, vi har sammen med ligesindede lande taget initiativ til, at EU aktivt modgår Ruslands propaganda, vi støtter Ukraine gennem vores store bistandsengagement og så har vi leveret OSCE-observatører og finansiel støtte til OSCE’s mission. Jeg har været i Ukraine, og jeg har mødtes med den ukrainske udenrigsminister flere gange – og så har jeg gjort vores holdning klar overfor den russiske udenrigsminister Lavrov, da jeg mødte ham i margen af et FN-møde i Geneve.”

Hvordan bidrager Danmark til stabiliseringen/udviklingen i Ukraine i forhold til politisk stabilitet og samarbejde?
“Vi bidrager på en lang række måder. Som sagt med politisk støtte bilateralt og gennem EU. Økonomisk støtter vi Ukraines reformer med penge til god regeringsførelse, anti-korruption, reform af Ukraines energisektor så den bliver mindre afhængig af Rusland, en investeringsfacilitet, civilsamfund samt støtte via det regionale medieprogram. Ukraine er en prioritet for regeringen og vi både støtter og presser på for fortsatte reformer.”

USA har været meget aktive med at sende ekstra militære ressourcer til Europa for at støtte op om de østeuropæiske allierede. Skal det militære instrument være det primære til at afskrække Rusland, eller ser Danmark gerne at andre instrumenter bliver bragt mere i spil?
“Vi er glade for, at USA har bidraget til genforsikrende tiltag i forhold til de østeuropæiske og baltiske lande. Her bidrager Danmark jo også – alene i 2016 vil der deltage ca. 5000 danske soldater. Det er klart, at når vi ser Rusland spille en uforudsigelig og destabiliserende rolle i det europæiske sikkerhedslandskab og udfordre allierede, så skal vi og NATO udvise solidaritet og være faste i vores opbakning til de medlemmer af alliancen, som er mest udsatte. Og det har vi været. I sidste instans er afskrækkelse et spørgsmål om militære instrumenter og viljen til at bruge dem, men det kan ikke stå alene. I situationer med hybride trusler, altså sløret krigsførelse, skal vi have en bred vifte af instrumenter til at imødegå dette, herunder f.eks. sanktioner.
Men forholdet til Rusland handler om meget mere end det og mange flere instrumenter end de militære. Lige nu er der for eksempel i EU en del fokus på at støtte det russiske civilsamfund, som har meget svære vilkår. Vi skal stå fast overfor Rusland der, hvor de har brudt reglerne. Men det er også en stor nabo, som vi samarbejder med for eksempel i Arktis.”

Vil Ruslands seneste udmelding om tilbagetrækning af en stor del af landets styrker i Syrien, som du ser det, få nogen indflydelse på Ruslands ageren over for Ukraine? Vil det føre til øget pres, når der nu frigøres russiske ressourcer fra Mellemøsten?
“Det vil jeg ikke spekulere i. Rusland har også gennem de seneste måneder haft militære aktiviteter i Ukraine uafhængigt af engagementet i Syrien. Hvis Rusland gennemfører tilbagetrækningen og koncentrerer sig om at bekæmpe ISIL frem for at støtte Assad, så kan det gøre en positiv forskel i Syrien og forhåbentligt skubbe på for en politisk løsning.”

Læs også

Skjulte optagelser afslører CNN’s politiske agenda – eller gør de?

Kongressen

Farlig udvikling i Højesteret omkring mørklægning af afgørelser

Emil Friis Lauszus

“Biden forsøger at reetablere USA’s muligheder for at bruge soft power”

Anders Agner Pedersen

Kampen Om Amerika – USA lukker sig om sig selv

Kongressen

Bidens skatteplan trækker kun minimalt i aktiemarkedet

Kongressen

Hvorfor er filibusteren USA’s største stopklods? Det har den ikke altid været

Otto Lykketoft