Bernies toprådgiver: ‘Big data er bulls***’
7. maj 2018  //  Af:   //  Perspektiv  //  Ingen kommentarer
Print Friendly

Bernie Sanders toprådgiver under 2016-primærvalget, Zack Exley, lægger ikke fingrene imellem, når han skal vurdere, hvad vejen frem er for de større politiske kampagner i USA. Det handler om de frivilliges engagement fremfor data om vælgerne og deres online netværk.

I den seneste uge har Zach Exley gæstet København ved flere arrangementer, hvor han har talt for et vedvarende fokus på det, han kalder for ”big organizing”. Det handler om god gammeldags menneskelig kontakt mellem kampagnen og græsrødder fremfor at forlade sig på brugen af Big Data, der ellers de seneste årtier har været set som nøglen til gevinst ved valgurnerne i USA.

Hvad nu hvis…
Exley selv erkender det pudsige i at skulle tale som repræsentant for en kampagne, der ikke nåede sit egentlige mål: at få sin kandidat i Det Hvide Hus. Senator Bernie Sanders nåede ikke engang til det nationale præsidentvalg, men ligesom andre berømmede ’what-if’-scenarier i amerikansk politik, som Charles Lindbergh vs. Franklin Roosevelt i 1940 og Ted Kennedy vs. Ronald Reagan i 1980, ser ideen om Sanders vs. Trump i 2016 ud til at komme til at spøge et par år endnu i amerikansk politik.

Selvom Sanders tabte valget, formåede han at føre en kampagne, der fik ham fra 3% i meningsmålingerne til 43% og sikrede ham sejren i 22 ud af 50 delstater i demokraternes primærvalg. Iblandt disse delstater var Wisconsin og Michigan, og det har efterladt ideen om at Sanders-kampagnen havde bedre fat om ”Rustbæltet”, hvor 2016-valget for alvor blev afgjort. Exley mener, at det skyldes Sanders-kampagnens fokus på at give de frivillige græsrødder en større grad af selvstyring fremfor Clinton-kampagnens fokus på topstyring. Det er én af forklaringerne på, hvorfor Clinton-kampagnen overså problemer i ”Rustbælte”-staterne. Den lektie er vigtig at have med for demokraterne i midtvejsvalget 2018, mener Exley, hvor det netop kommer til at handle om en lang række lokale valg på tværs af USA. Her kan et fokus på ”Big Organizing” være med til at genskabe det engagement, som Sanders-kampagnen formåede at rulle ud i 2016.

Big Organizing overfor Big Data
Det har været Exleys opgave igennem flere præsidentielle valgkampagner for demokratiske kandidater at udvikle en politisk samtaleform mellem kampagnen og dens græsrødder, der var interesseret i kandidaternes budskaber. Exleys ekspertise lå så i at forene de interesserede græsrødder med hinanden online, så de kunne videreføre deres entusiasme til vælgerne ude i landskabet ved lokale møder ”in real life”. For Exley handler det derfor mere om den egentlige kontakt, man kan skabe med og imellem de enkelte vælgere via online medier, fremfor at definere vælgerne ud fra større mængder af data. Det er derfor, han går så langt som til at tale om ”Big Data som Bull Shit”, når samtalen falder på firmaer som Cambridge Analytica, idet Exley mener, at deres tilgang til data viser langt mindre, end hvad firmaet påstår: ”Fordi du selv er konservativ, er det ikke nødvendigvis sikkert, at hele dit netværk er det, og Cambridge Analyticas forlod sig netop på denne type generalisering.”

I stedet skal vælgerne mødes, hvor de er. Fremfor en top-down styring af valgkampagner, skal der skabes en grobund for en bottom-up tilgang, hvor græsrødderne selv kan tage noget af styringen og levere input til kampagnestaben fremfor at blive dikteret af den. På trods af at være en klar fortaler for dette græsrodsarbejde, så fremhæver Exley også, hvor svært det kan være at få almindelige mennesker til at udføre politisk arbejde for en kampagne. ”Næsten alt politisk arbejde er kedeligt og skræmmende. Så hvordan får du folk til at møde op til en telefonbank og bruge deres sparsomme fritid til at ringe til folk, de aldrig har mødt før?”

”Peer-to-peer”-engagement
Det korte svar på dette spørgsmål var at få græsrødderne til at engagere sig i hinanden indenfor kampagnekonteksten. Exley holder dog ikke tilbage, når han skal beskrive, hvor meget Sanders-kampagnen fejlede i begyndelsen med at få folk til at følge op på deres løfter fra vælgermøderne. Hver gang kampagnen troede, at nu havde de fået sat gang i revolutionen, så stoppede den ligeså snart folk gik fra lokalerne. Løsningen var en lang række lavpraktiske overvejelser, der mere havde med menneskelig forståelse end computeralgoritmer at gøre. Ifølge Exley handlede det f.eks. om ikke at lade de tilstedeværende holde mikrofonen, når de skulle tale, men i stedet holde den for dem, så de ikke løb med taletiden. Når lokale ’phonebank-fester’ skulle aftales imellem græsrødderne var det vigtigt at få alle til at tage noget med, så de forpligtede sig til at møde op. Skyldfølelsen om at en skål guacamole kunne risikere at stå hen uden chips var altså et vigtigt element i at få vælgerne engageret i den tidlige fase af kampagnen for Sanders.

Det kan lyde afsindigt lavpraktisk, når Exley går i detaljen omkring sin tilgang til at styre en national kampagne, men de mange møder var stadig baseret på en overordnet plan fra kampagnen, hvor man havde overvejet, hvordan man ledte de frivillige igennem forskellige stadier af tiltagende stadier af ansvar. Det handlede i første omgang om at engagere sig i den enkelte person foran sig og lytte til vedkommendes problemer og derefter give denne person mulighed for at handle og påvirke kampagnen igennem lokale initiativer. Denne tillid mellem kampagnestaben og græsrødderne og skabelsen af en ”peer to peer”-kultur resonerede kraftigt i et vælgerhav, der i store dele følte sig hægtet af det politiske centrums agenda.

Optimisme omkring ”voter turnout”
Selvom Exley og Sanders-kampagnen ikke nåede at få organiseret nok lokale græsrødder til at vinde demokraternes primærvalg, så ser Exley stadig kampagnen som en vigtig historie for demokraterne at have for øje i både 2018 og 2020, når det handler om, hvad der kan opnås på landsplan. Selvom ”voter turnout” i 2016 lå ganske respektabelt, for amerikanske standarder, omkring de 56%, så ser Exley muligheder for, at dette tal kan blive højere. Det kræver gode kampagner på tværs af landet, der kan organisere de mange vælgerstrømme, så de bevæger sig hen imod kampagnernes egne kandidater. Som en repræsentant for venstrefløjen i USA peger Exley med begejstring i stemmen på staten Texas, som et eksempel på hvor langt det demokratiske parti kan nå. Her fører den republikanske senator Ted Cruz i øjeblikket kun med 3% foran demokraten Beto O’Rourke. Det kan være tegn på, at vælgerrevolutionen, der indtil videre kulminerede med valget af Trump, endnu ikke er udspillet.

Om forfatteren:

Mark Herron er ph.d. fra Københavns Universitet med speciale i amerikansk politisk retorik. Han var blandt bidragyderne til 'Den Amerikanske Drøm' og er tilknyttet Kongressen.com som retorisk analytiker. Mobil:61 30 19 27 Mail: mark.herron@gmail.com

Skriv et svar

Du skal være logget ind for at skrive en kommentar.