Gorsuch skal sikre en konservativ Højesteret
2. februar 2017  //  Af:   //  Analyse  //  Ingen kommentarer
Print Friendly

Med nomineringen af den 49-årige føderale dommer Neil Gorsuch som ny Højesteretsdommer, er beskeden fra Trump til vælgerne klar. Han agter at holde sit løfte om at sikre en konservativ plads i den amerikanske Højesteret.

For blot et par uger siden kendte få amerikanere til den 49-årige dommer fra Colorado, Neil Gorsuch. Nu er han Trumps kandidat til at blive USA’s næste højesteretsdommer. Hvis Senatet godkender ham i løbet af de næste par måneder, kan han indtage et af de mest magtfulde embeder i landet. Trumps liste over mulige kandidater til embedet bestod oprindeligt af hele 21 personer. I løbet af de seneste par måneder er listen støt blevet kortere i takt med, at Trump og hans rådgivere har vurderet de forskellige kandidater. Nu står én person tilbage som den udvalgte. Derfor er det oplagt at se nærmere på, hvordan, og ikke mindst hvorfor, Neil Gorsuch blev valgt som Trumps endelige kandidat til pladsen i den amerikanske Højesteret.

Neil Gorsuch er en ægte konservativ. I sine 10 år som dommer ved den føderale appel-domstolen i Denver, Colorado, har Gorsuch vist sig som en stærk konservativ stemme. Det skyldes især hans brug af den forfatningsmæssige fortolkningsmetode, originalisme. Originalisme handler om, at dommere ikke bør tolke den amerikanske forfatning i forhold til en nutidig kontekst. I stedet skal de se på forfatningen oprindelige mening, når de dømmer i retssager. Med originalisme som udgangspunkt har Gorsuch, i sit embede som føderal dommer, forsvaret en lang række konservative værdier. Han har for eksempel været en stor fortaler for beskyttelsen af religiøses rettigheder. I en sag ved appeldomstolen i Denver i 2012 dømte Gorsuch imod de dele af Obamas sundhedsreform, Obamacare, der handler om, at virksomhedsejere er forpligtet til at udlevere prævention til deres ansatte. Ifølge Gorsuch bør ejerne af disse virksomheder ikke være tvunget til det, hvis det strider imod deres religiøse overbevisning.

Det konservative udgangspunkt i Gorsuch’ virke som dommer har uden tvivl været et grundlag for komme med på Trumps liste over mulige kandidater. Især hans troskab til originalisme, har gjort ham særlig attraktiv for Trump. Originalisme har nemlig en helt særlig betydning ved netop denne udnævnelse til den amerikanske Højesteret. Årsagen til, at der overhovedet er en ledig plads i højesteretten på nuværende tidspunkt er, at den konservative dommer, Antonin Scalia, pludseligt døde i februar sidste år. Scalia var en af de største fortalere for originalisme i amerikansk retshistorie. Under valgkampen lovede Trump sine vælgere, at han ville sørge for at det tomrum som Scalia efterlod i Højesteretten, ville blive fyldt af en person, der troede på de samme grundlæggende retsfilosofiske værdier som Scalia. I forhold til det løfte står nomineringen af Gorsuch derfor som et stærkt bevis på, at Trump kan holde, hvad han lover. Gorsuch anvender nemlig ikke blot samme fortolkningsmetode som Scalia. Han ser også Scalia som sit forbillede i forhold til, hvordan en højesteretsdommer skal være. Det kunne blandt andet ses i Gorsuch’ tale, da hans nominering blev offentliggjort tirsdag aften. Her roste han den afdøde højesteretsdommer, Scalia, med ordene: “He was a lion of the law.”

Flere faktorer, end Trumps løfte om at indsætte en dommer som ligner Scalia, har dog spillet ind i valget af Gorsuch. Èn af dem er Gorsuch’ forholdsvis unge alder. Med sine 49 år vil han blive den yngste af de nuværende højesteretsdommere, hvis Senatet godkender hans nominering. Da højesteretsdommere bliver valgt til embedet for livet, betyder det, at der er mulighed for, at Gorsuch kan sidde i den amerikanske Højesteret i årtier frem. Det sikrer både en konservativ plads i Højesteretten i mange år, men også at Trumps aftryk på domstolen vil kunne ses længe efter hans embedsperiode er ovre.

Endeligt kan en afgørende faktor i valget af Gorsuch være, at han, på trods af stærke konservative holdninger, ikke var den mest kontroversielle person på Trumps oprindelige liste over mulige kandidater til Højesteretten. Her stod for eksempel dommeren William Pryor, der er kendt for at være imod retten til abort samt homoseksuelles ret til at indgå ægteskab, som en langt mere kontroversiel kandidat. Selvom Trump ikke er kendt for hverken at tage hensyn til sine politiske modstandere eller at vælge moderate kandidater til betydningsfulde offentlige embeder, så kan han have haft en taktisk interesse i at fremstå en smule mere moderat i sin nomineringen til Højesteretten.

Kampen om Scalias plads i Højesteretten har nemlig været igang lige siden den konservative højesteretsdommers død for knap et år siden. Dengang nominerede Obama dommeren Merrick B. Garland til at overtage pladsen, men godkendelsesprocessen af den ellers moderate dommer og vellidte dommer kom aldrig igang. Et republikansk flertal i Senatet blokerede for både høringer og afstemninger om Obamas kandidat. Argumentet var, at republikanerne ikke ville tillade en afgående præsident at vælge en ny højesteretsdommer så tæt på et valg. Det skulle være op til den næste folkevalgte præsident at tage beslutningen om Højesterettens udformning.

Republikanernes manøvre virkede, men det var ikke uden en pris. De demokratiske senatorer føler sig nemlig snydt for en udnævnelse af en moderat højesteretsdommer, og sammenligner endda Trumps nominering med tyveri ved at kalde Scalias tomme plads for “the stolen seat.” Derfor har en række demokratiske senatorer udtalt, at hvis Trump ikke udnævner en acceptabel person, der ligger inden for, hvad der er mainstream, så vil de sætte alle sejl ind for at forhale godkendelsesprocessen af Trumps kandidat. Udnævnelsen af Gorsuch kan derfor ses som et forsøg på at gøre det svært for de demokratiske senatorer, at argumentere imod valget af Gorsuch. Selvom han betragtes som en stærk konservativ stemme, så var han nemlig ikke den mest kontroversielle kandidat på Trumps liste. Samtidig kan man argumentere for, at det ikke ligger uden for, hvad der er mainstream, når der vælges en kandidat, der på mange måder ligner den tidligere Højestretsdommer. Endeligt har Trump et sidste kort i ærmet for at gøre det svært for demokraterne at modarbejde Gorsuch. Da han i 2006 og blev valgt til den føderale appel-domstol i Denver skete det nemlig med et enstemmigt Senat bag ham.

Intet tyder dog på, at de demokratiske senatorer vil acceptere Gorsuch – hverken som en acceptabel eller mainstream kandidat. Han er trods alt for konservativ, nederlaget til Trump er for nyt og samtidig er sårene efter republikaneres blokering af Obamas kandidat for dybe. Allerede i timerne efter Trumps offentliggørelse af Gorsuch’ nominering udtalte flere fremtrædende demokratiske senatorer, at de vil forsøge at forhale ethvert forsøg på at få Gorsuch valgt som Højesteretsdommer. Målet er at presse Trump til, at nominere en ny og mere moderat kandidat til Højesteretten. For at skabe det nødvendige pres på præsidenten, kræver det, at demokraterne udfører en succesfuld filibuster. En filibuster er en lovlig metode til at forhale debatter og afstemninger i det amerikanske Senat. For at soppe en filibuster og skride til afstemningen om det egentlige politiske spørgsmål, kræves der 60 stemmer. Republikanerne har blot 52 stemmer i Senatet, og skal derfor have 8 demokrater over på sin side for at sikre en nem godkendelse af Gorsuch. Det er dog slet ikke sikkert, at republikanerne behøver at arbejde så hårdt for at opnå de 60 stemmer. De demokratiske senatorer er nemlig splittede i forhold til spørgsmålet om, hvorvidt en filibuster er en god idé på nuværende tidspunkt. Nogle demokratiske senatorer ønsker ikke at lægge sig ud med republikanerne, på nuværende tidspunkt. I sidste uge mødtes demokraterne i West Virginia for at lægge en strategi til de følgende uger. De vides endnu ikke om det lykkedes dem, at skabe konsensus omkring en plan for, hvordan de skal reagere på Trumps nominering Gorsuch. Det vil de kommende dage vise. Imens tror republikanerne på, at både høringer og afstemninger om Gorsuch vil være overstået inden påske.

Om forfatteren:

Marie Apitz er bachelor historie fra Københavns Universitet med fokus på amerikansk historie og politik, særligt den amerikanske forfatning. Har desuden studeret journalistik på Syddansk Universitet. Tilknyttet Kongressen.com som Højesteretsskribent. Tlf. 20681170 Mail: marie.apitz@gmail.com

Relaterede nyheder

Skriv et svar

Du skal være logget ind for at skrive en kommentar.