Højesteretten redder Trumps travel ban… igen
13. september 2017  //  Af:   //  Analyse  //  Ingen kommentarer
Print Friendly

Tirsdag afgjorde den amerikanske højesteret endnu en sag om det omstridte indrejseforbud, der forhindrer personer fra en række muslimske lande indrejse i USA. Og endnu engang fik Trump-administrationen medhold i deres forsøg på at stoppe føderale domstoles afgørelser om at indskrænke indrejseforbuddets omfang.

Lige siden Donald Trumps første uge som USA’s præsident er hans præsidentielle dekret, der forhindrer personer fra en række muslimske lande indrejse, blevet diskuteret og kritiseret i både medier, domstole og blandt amerikanske politikere. Siden har indrejseforbuddet været forbi en række føderale domstole, og i de seneste måneder har den amerikanske højesteret taget stilling til flere hastebehandlinger af sager om, hvorvidt dommene imod indrejseforbuddet skal opretholdes – og i så fald i hvilken grad.

Tirsdag kom den seneste afgørelse fra højesteretten, og den gav Trump medhold i, at det er juridisk i orden at afvise omkring 24.000 flygtninge, der ellers opfylder kravene om at have tilknytning til personer bosiddende i USA. Kravet om at have tilknytning til personer i USA kommer paradoksalt nok fra en tidligere højesteretsdom fra juni, der opretholder store dele af indrejseforbuddet, men som tilføjer, at USA ikke kan nægte adgang til personer, der har et såkaldt ‘bona fide’ forhold til personer i USA – det kan bredt oversættes til personer, der med ‘redelige hensigter’ har et troværdigt forhold til personer i USA. Ifølge Trump-administrationen er denne afgørelse blevet fortolket forkert, og er derfor kommet til at gælde alt for mange personer fra de seks muslimske lande, der er omfattet af indrejseforbuddet. Derfor har Trump-administrationen nægtet indrejse til personer, der fx. har “fjerne” familieforbindelser såsom bedsteforældre, kusiner osv. i USA. I sidste uge besluttede en føderal domstol, at blokere denne beslutning med begrundelsen at disse såkaldte ‘fjerne’ forbindelser kan betragtes som et ‘bona fide’ forhold. Det er altså denne blokering, som højesteretten tirsdag ophævede. Det betyder kort sagt, at Trump har fået lov til at gå videre med indrejseforbuddet og nægte de 24.000 flygtninge indrejse i USA.

Spørgsmålet er, hvad den seneste højesteretsafgørelse betyder i det store billede af sagaen om Trumps indrejseforbud. For at se nærmere på det, er det nødvendigt med et overblik over den efterhånden lange historie om indrejseforbuddet. I slutningen af januar udskrev Trump et præsidentielt dekret om et indrejseforbud i USA. Indrejseforbuddet, eller ‘travel ban’, som det er kendt som i USA, betød at borgere fra Irak, Syrien, Iran, Libyen, Somalia Sudan og Yemen blev nægtet indrejse i USA i 90 dage. Samtidig stoppede Trump modtagelsen af flygtninge fra Syrien på ubestemt tid. Trump udtalte dengang om indrejseforbuddet, at “This is not about religion – it is about terror and keeping our country safe”. Siden blev indrejseforbuddet mødt af protester fra blandt andre menneskerettighedsorganisationer, amerikanske virksomheder, den tidligere præsident, Barack Obama, og især af en række dommere ved føderale domstole, der mente, at indrejseforbuddet var i strid med den Amerikanske Forfatning.

Efter flere afgørelser ved de føderale domstole i en række amerikanske stater, omskrev Trump-administrationen i marts indrejseforbuddet, så Irak ikke længere var på listen over lande, der var indbefattet af indrejseforbuddet. Samtidig blev afvisningen af flygtninge fra Syrien afgrænset til en periode på 120 dage. De føderale domstole svarede prompte igen. En dommer i delstaten Hawaii blokerede det nye indrejseforbud få timer inden det skulle være trådt i kraft. Indrejseforbuddet syntes på daværende tidspunkt at være umuligt at få gennemført for Trump. Men så kiggede den nyligt indsatte præsident mod højesteretten. Her havde han, med indsættelsen af Neil Gorsuch som ny højesteretsdommer, netop sikret et konservativt flertal blandt højesterettens i alt ni dommere. Trump-administrationen anmodede højesteretten om at hastebehandle blokeringen af det nye indrejseforbud, og i juni afgjorde højesteretten så, at indtil en egentlig højesteretssag kan blive ført senere på året, så skal Trumps indrejseforbud opretholdes, dog med den tilføjelse, at der ikke kan nægtes adgang til personer med et ‘bona fide’ forhold til personer i USA.

Så er vi ved at være tilbage til udgangspunktet for denne artikel – højesteretsafgørelsen fra i tirsdags, der afgjorde, at Trumps afvisning af ca. 24.00 flygtninge, der selv hævder at have et ‘bona fide’ forhold til personer i USA, er erklæret lovligt. Den egentligt højesteretssag om indrejseforbuddet er dog slet ikke begyndt endnu. De forskellige højesteretsafgørelse har indtil nu udelukkende været midlertidige hasteafgørelser om indrejseforbuddet. Den egentlige højesteretssag om hvorvidt Trumps indrejseforbud er i overensstemmelse med den Amerikanske Forfatning er sat til at begynde 10. oktober. Med de nuværende højesteretsafgørelser om indrejseforbuddet in mente tyder det på, at Trump kan få glæde af sin konservative udnævnelse til højesteretten, og dermed har god chance for at få medhold i højesteretssagen i oktober.

Det paradoksale i denne efterhånden længere fortælling om juridiske forviklinger omkring indrejseforbuddet er dog, at når højesteretssagen går i gang den 10. oktober, så er der gået 90 dage siden højesteretten i juni erklærede, at indrejseforbuddet kunne opretholdes. Da indrejseforbuddet er sat til at gælde i 90 dage synes en højesteretssag derfor at blive ligegyldig. Der er dog meget mere på spil for Trump-administrationen end blot indrejseforbuddet i denne sag. Sagen er af principiel karakter, og dens afgørelse kan have betydning for, hvor bredt Trump kan tillade sig at tolke sine præsidentielle beføjelser i fremtiden. Så mens sagaen om Trumps travel ban synes mere og mere udvandet og “ligegyldig”, så kan højesterettens afgørelse senere på året have stor indflydelse på Donald Trumps senere beslutninger og præsidentielle dekreter i hans virke som USA’s præsident.

Om forfatteren:

Marie Apitz er bachelor historie fra Københavns Universitet med fokus på amerikansk historie og politik, særligt den amerikanske forfatning. Har desuden studeret journalistik på Syddansk Universitet. Tilknyttet Kongressen.com som Højesteretsskribent. Tlf. 20681170 Mail: marie.apitz@gmail.com

Skriv et svar

Du skal være logget ind for at skrive en kommentar.