Kongressen.com, Kennedy Klubben, Udenrigspolitisk Selskab og International Debat præsenterer ‘The Courage Of Vision’
19. marts 2018  //  Af:   //  Forlag, Nyheder  //  Ingen kommentarer
Print Friendly

Fredag den 20. april inviterer Kongressen.com, Kennedy Klubben, Udenrigspolitisk Selskab og International Debat til Bobby Kennedy-konference på Københavns Universitet. Arrangementet finder sted fra 15-17 og er gratis for alle at deltage i

Han bliver kaldt den bedste præsident, USA aldrig fik. Og her, 50 år efter hans død, er hans visioner fortsat en inspiration for folk verden over.

Manden, der er tale om, er naturligvis Robert Francis Kennedy, eller Bobby, som hans venner og familie kaldte ham.

En mand, der i løbet af sit 42 år korte liv nåede at være både præsidentkandidat, senator, justitsminister, kampagnechef, ægtemand og far til 11 børn. Og en mand, hvis præsidentvalgkamp i 1968 kun varede 85 dage, men nåede at efterlade et evigt indtryk hos mange.

Fredag den 20. april 2018 inviterer Kongressen.com, Kennedy Klubben, Det Udenrigspolitiske Selskab og International Debat til Bobby Kennedy konference på Københavns Universitet.

Under overskriften “The Courage Of Vision – The Life and Legacy of Robert F. Kennedy” vil en række talere præsentere forskellige perspektiver om RFK.

Således kan du glæde dig til at opleve følgende:
– Kerry Kennedy, datter af Robert og Ethel Kennedy og chef for Robert F. Kennedy Center For Justice And Human Rights.
– Ian Robertson, tidligere formand for NUSAS og manden, der tilbage i 1966 fik Bobby Kennedy til Sydafrika.
– Anders Agner, chefredaktør på Kongressen.com og forfatter til den nye Bobby Kennedy bog ‘Modet Til Visioner’
– Nicolai Wammen, politisk ordfører og medstifter af Kennedy Klubben
– Peter Mogensen, direktør i Kraka og medstifter af Kennedy Klubben

Arrangementet finder sted fredag den 20. april kl. 15-17 på Københavns Universitet. Nærmere bestemt:
Chr. Hansen Auditoriet
Center for Sundhed og Samfund
Bartholinsgade 4A
1356 København K

Arrangementet er gratis at deltage i, foregår på engelsk og alle er velkomne. Dog anbefales det at komme i god tid.

Vi glæder os til at se jer alle sammen til en spændende eftermiddag om den bedste præsident, USA aldrig fik, nemlig Bobby Kennedy!

Om forfatteren:

Skriv et svar

Du skal være logget ind for at skrive en kommentar.