Trump og de russiske forbindelser – hvad vi foreløbig ved og ikke ved

FBI’s undersøgelse af, hvordan Rusland forsøgte at påvirke 2016-valget er i fuld gang. En undersøgelse, der også omfatter den siddende præsident, Donald Trump. Her er, hvad vi ved, og hvad vi ikke ved endnu

Washington D.C.: Mandag formiddag bekræftede FBI’s direktør, James Comey, at efterretningstjenesten aktivt undersøger Ruslands forsøg på at påvirke det amerikanske præsidentvalg, og at denne efterretningsundersøgelse inkluderer mulige forbindelser mellem individer forbundet med Trump-kampagnen og den russiske stat, og om der var koordination mellem dem.

Sagt på en anden måde: En amerikansk efterretningstjeneste undersøger lige nu om personer tilknyttet USA’s siddende præsident koordinerede med en af landets største geopolitiske fjender i et forsøg på at påvirke et forestående præsidentvalg.

Tag en dyb indånding og overvej, hvor monumentalt et øjeblik det er i moderne politisk historie.

I bedste fald lærer vi intet nyt og ”må nøjes” med ideen om, at Rusland hackede amerikanske politiske institutioner med henblik på at skabe splid og politisk uro i USA’s og så tvivl om den demokratiske proces – og lykkedes med deres mål. Finder FBI beviser for koordinering mellem Trump-lakajer og medlemmer af Putins statsapparat står vi potentielt med den største politiske skandale i USA’s historie. En skandale, der kan sende folk i fængsel for lovbrud som spionage og landsforræderi og i yderste tilfælde kan fælde USA’s præsident.

Med så store konsekvenser er det endnu vigtigere at få styr på fakta.

Inden vi starter: En FBI-undersøgelse tager lang tid. Vi kan ikke være sikre på, at den er afsluttet før slutningen af Trumps første embedsperiode. Udvalg i både Senatet og Repræsentanternes Hus foretager deres egne undersøgelser, der teoretisk er uafhængig fra FBI’s. Og der er stadig en mulighed for en nedsættelse af en uafhængig kommission.

Med det in mente: Hvad ved vi, og hvad mangler vi svar på? Hvad er vigtigt, og hvad er støj?

Hvad lærte vi i dag?
Ikke meget. Bekræftelsen af en aktiv FBI-undersøgelse er i sig selv den store nyhed. Som Comey annoncerede i sin åbning, så er det højst usædvanligt, at bureauet bekræfter sådan en undersøgelse.

Men læser du imellem linjerne, så var Comeys svar dårlige nyheder for Trump-administrationen ifølge Senior fellow fra Brookings Institution og chefredaktør for sikkerhedsmediet Lawfare, Benjamin Wittes.

” Today was a bad day for President Trump. Really bad,” skrev han i en analyse.

Comey gav få og yderst overvejende svar og nægtede af bekræfte nogle detaljer om, hvem der var mål for undersøgelsen. Han ville med andre ord ikke risikere at kompromittere nogle detaljer, der senere kunne påvirke bureauets metoder og kilder.

Ifølge Wittes er der tre ting, der er værd at bide mærke i. Undersøgelsen er ikke begrænset til Ruslands rolle i præsidentvalget. Det handler også om forholdene mellem personer fra Trump-kampagnen og den russiske stat, og hvorvidt der var koordination mellem kampagnen og russernes handlinger. Undersøgelsen skal også kigge på, om der blev begået noget kriminelt. Og Comeys sparsomme svar kunne kun betyde en ting:

”I read one big thing into it anyway: there’s a significant investigation going on, and Comey doesn’t want either Congress or presidential tweets to impede his conduct of it.”

Hvordan nåede vi hertil?
Under valgkampen i 2016 hackede russiske efterretnings flere amerikanske institutioner, heriblandt Demokraternes og Republikanernes partiorganisationer.

Senere brugte de steder som DCLeaks.com og Wikileaks til at sprede det hackede materiale, der blandt andet inkluderede emails fra Clinton-kampagnens formand, John Podesta.

Der er ingen beviser for, at Ruslands havde succes i at ændre stemmeoptællingen i valget. Omvendt er det højst sandsynligt, at Vladimir Putin og Rusland forsøgte at øge Donald Trumps muligheder for at blive valgt. Det er konklusionerne fra USA’s efterretningstjenester, der blev frigivet i en offentlig rapport tidligere i år.

Det er yderst besværligt at analysere om de konstante historier om Podestas emails havde en betydning for valgresultatet, og vi kender ikke til troværdige data, der kan be-, eller afkræfte det.

Men de vigtige spørgsmål for FBI-undersøgelsen er ikke relateret til det endelige valgresultat, og denne skelnen er vigtig.

Hvad er bekræftet, hvad der stadig ubekræftet?
Det er nemt at fare vild i partiske overdrivelser og vilde spekulationer fra både Demokrater og Republikanere. Og de mulige forbindelser mellem Trump og hans partnere mudres af de mange spor og potentielle konfliktinteresser, som vi stadig ikke kender til.

Så det er værd at huske på, hvor vi starter. Faktum er, at der i øjeblikket ikke er er en rygende pistol, der viser, at personer fra Trump-kampagnen kendte til eller koordinerede med medlemmer af den russiske stat og deres forsøg på at påvirke præsidentvalget.

Men personer tæt på Trump har tætte forhold til russiske forretningsmænd eller har gennem valgkampen været i kontakt med russiske personer tæt på Putin. POLITICO har forsøgt at kortlægge, hvordan Trump er forbundet til Putin og gennem hvilke personer i disse syv grafiker.

De mest kontroversielle personer virker i øjeblikket til at være tidligere rådgiver Carter Page, tidligere kampagneformand Paul Manafort, tidligere rådgiver Roger Stone, og den fyrede nationale sikkerhedsrådgiver Michael Flynn, der også spillede en rolle under kampagnen.

I august forudser Roger Stone for eksempel, at Clinton-kampagnens formand, John Podesta, er i problemer. Få dage senere starter WikiLeaks med at offentliggøre Podestas personlige emails.

Paul Manafort arbejdede som lobbyist for den tidligere pro-russiske ukrainske præsident Viktor Yanukovych. Han var kampagneformand under det republikanske konvent, hvor flere medieberetninger og republikanske delegerede fortalte, at Trump-kampagnen havde forsøgt at få ændret GOP-platformen til at være mindre venlig overfor Ukraine.

Michael Flynn blev som bekendt fyret for at have løjet overfor vicepræsidenten omkring sine samtaler om sanktioner med den russiske ambassadør. Og han blev betalt af både det russiske statsmedie RT, et russisk cybersikkerheds firma, og et luftsikkerheds firma, der samarbejder med Volga-Dnepr Group, som er ejet af en russisk forretningsmand.

Vi har heller ingen ide om, hvordan Trumps forretningsinteresser kunne være forbundet med Rusland. I Art of the Deal skrev han, at han har forsøgt at bygge hoteller der siden 80’erne. Ifølge CNN hyrede Trump det russiske firma Sojuzpatent med henblik på at få patenter. Det drejede sig om mindst otte fra 1996 til 2008. I 2008 solgte han et palæ i Florida for 95 millioner dollars til den russisk milliardær Dmitry Rybolovlev. Donald Trump Jr. har fortalt, at russiske investorer havde en stor andel af Trump Organisations værdier.

Andre forretningsmænd som Felix Sater, Fedor Emelianenko og ministrene Rex Tillerson – der gennem sin tidligere rolle som Exxons direktør havde forretningsforbindelser med selskaberne Gazprom og Rosneft, der er ejet af den russiske stat, og som har modtaget den højeste russiske orden fra Putin – og Wilbur Ross, der har dybe forbindelser til russiske oligarker ifølge en rapport fra DCReport.org mudrer billedet yderligere.

Igen. Der er ingen rygende pistol. Men der er røg. Masser af røg.

Er alle disse hændelser tilfældige? Er alle forbindelserne uskyldige? Og selv hvis der er noget om snakken, var disse forbindelser irrelevante i forhold til Ruslands indblanding i det amerikanske valg?

Det kan du forvente svar på gennem det næste stykke tid. Måske måneder. Mere sandsynligt år. Hvis Kongressen stævner tidligere medlemmer af Trumps kampagne, eller hvis du begynder at høre snak om en såkaldt grand jury genne FBI, så forværrer det Trumps politiske problems markant.

Det bliver utvivlsomt en politisk hovedpine for præsidenten. En han ikke kan kontrollere.

Og det er det største problem for ham.