Var Trumps bombning i Syrien lovlig?
11. april 2017  //  Af:   //  Perspektiv, Sikkerhedsrådet  //  Ingen kommentarer
Print Friendly

I kølvandet på det amerikanske bombardement natten til fredag, har der også været kritik af, at Trump ikke rådførte sig med Kongressen inden angrebet. Kritikere så det som endnu et eksempel på Trumps manglende accept af spillereglerne i Washington D.C. Men lige her følger han faktisk spillebogen ret præcist. Hans forgængere har nemlig skabt præcedens på området – også mange Trump-kritikeres helgen: Barack Obama.

Der var meget blandede reaktioner på det amerikanske bombardement af en syrisk base natten til fredag. Mange var glade for det symbolske angreb, som viste fornyet amerikansk lederskab efter otte år med Barack Obamas tilbageholdende udenrigspolitik. For andre var det endnu et eksempel på Donald Trumps uovervejede handlinger, hvor symbolik og dundersnak vejer mere end dybe overvejelser.

For dem var det også et kritikpunkt, at Trump ikke konsulterede kongressen, inden man gennemførte affyringen af 59 Tomahawk missiler mod den syriske base. Reaktionen kom næsten per automatik flere steder på Facebook, som et eksempel på Trumps manglende impulskontrol og mangel på respekt for systemet.

Men for at tage diskussionen om hvorvidt det var i orden, at Trump beordrede angrebet uden at konsultere kongressen, så er man altså nødt til at se det i en bredere kontekst.
I årtier har amerikanske præsidenter søgt at flytte grænsen for hvad de kan tillade sig i forhold til anvendelse militær magt. Problemet er nemlig, at der er rigtig mange fortolkninger af hvad præsidenten kan tillade sig. Forfatningen giver retten til at erklære krig til kongressen, men gør samtidig præsidenten til øverstbefalende for de væbnede styrker. Så må præsidenten anvende militær magt, og så spørge kongressen? Ifølge War Powers Act fra 1973, så kan præsidenten engagere styrker til en militær operation i 90 dage, men skal derefter spørge om lov fra kongressen. Hvis ikke det sker, så skal den militære operation ophøre.

Accept fra kongressen kan komme ved en Authorization for the Use of Military Force (AUMF). Den giver præsidenten lov til at anvende militær magt, indenfor nogle rammer. De rammer er dog ofte ret vage, som f.eks. den AUMF som blev givet til præsident Bush i kølvandet på terrorangrebene 11.september. Den dannede juridisk grundlag for invasionen af Afghanistan, Obamas anvendelse af droner og interventionen mod Islamisk Stat i 2014. Så man må sige der har været brede anvendelsesmuligheder for denne.

Barack Obama anvendte også militær magt uden at spørge kongressen om lov, og det var af langt større omfang end Trump gjorde med bombardementet i Syrien. Krigen mod Libyen havde en FN mandat ja, men der blev ikke spurgt om lov hos kongressen til at anvende amerikanske styrker til krigen. Operationen varede mere end de 90 dage, og derfor burde Obama have spurgt kongressen om en AUMF. Det gjorde han ikke.
Det skal retfærdigvis siges, at Obama gik til kongressen, da han overvejede at intervenere i Syrien, men det skal vist mere ses, som at han ønskede politisk rygdækning, fordi han ikke ønskede at stå med ansvaret selv. Han havde jo ikke følt det nødvendigt i Libyen.
Så Trumps, i nogen kredse højt estimerede, forgænger har altså været med til at rykke grænsen for hvor meget en siddende præsident kan tiltage sig af autoritet i forhold til anvendelse af militær magt.

Derfor bør diskussionen om Trumps manglende konsultering af kongressen ses i en bredere kontekst, for her har han rent faktisk fulgt spillebogen, som den er skrevet af hans forgængere – seneste kapitel skrevet af Obama.

Pointen er, at i stedet for at gøre alt til noget atypisk for Trump, og kritisere per automatik – så skal vi ind i mellem lige tage et skridt tilbage, og se det i en bredere kontekst. For der vil være rigeligt at tage fat på af dårligdomme ved Trumps regering, som bør diskuteres. Men lige i dette tilfælde, så fortjener emnet faktisk en bredere diskussion, end at det bare igen ses som et eksempel på Trumps mangler.

Og til det overordnede spørgsmål jeg stiller i rubrikken. Ifølge international lov, så var der jo tale om bombning af et suverænt land – så teknisk set nej. Ifølge amerikansk lov? Der må svare være æh bæh buh. Det kommer lidt an på hvem du spørger.

Om forfatteren:

Philip Chr. Ulrich er udenrigsredaktør på Kongressen.com og har ansvaret for 'Sikkerhedsrådet'. Han er cand.mag. i amerikanske studier fra Syddansk Universitet med studieophold i Amsterdam. Han har tidligere arbejdet som fuldmægtig ved Institut for Strategi ved Forsvarsakademiet, og ved Civil-Military Cooperation Centre of Excellence i Holland. Forfatter til 'Obama Doktrinen' og blandt bidragyderne til ‘Fem År Med Obama – Forandring Vi Kunne Tro På?’, ‘Fiktionens Magt’ og ‘Den Amerikanske Drøm’.

Relaterede nyheder

Skriv et svar

Du skal være logget ind for at skrive en kommentar.