Connect with us

Hi, what are you looking for?

Kongressen.comKongressen.com

Feature

Vraget våbenlov er Obamas største nederlag til dato

Flertallet af amerikanerne ønskede en stramning af våbenloven. Det samme gjorde præsident Obama. Lige lidt hjalp det dog og loven faldt til jorden ved afstemningen i Senatet. Resultatet har stået i skyggen af tragedien i Boston, men det ændrer ikke på, at det er Obamas største nederlag som præsident

Han er ellers kendt som ’No Drama Obama’. Under hele 2008-valgkampen jokede de ansatte i kampagnestaben ofte med, at der skulle usædvanlig meget til for at bringe Barack Obama ud af fatning. Derfor var det også højest usædvanligt at se, hvordan vreden og frustrationen lyste ud af præsidenten, da han for få dage siden måtte sande, at våbenloven faldt til jorden i Senatet.
Siden tragedien i Newtown, hvor Adam Lanza kort før jul skød og dræbte 28 personer, heriblandt 20 børn, har Obama-administrationen arbejdet på at få vedtaget stramninger af våbenlovgivningen. Blandt andet ved at indføre skærpede krav til baggrundstjek i forbindelse med køb af våben. Et tiltag, som et massivt flertal af amerikanerne, uanset partitilhør bakkede op om. Men stik imod folkestemningen og præsidentens ønske, faldt loven til gulvet i Senatet. På trods af, at Obamas demokratiske partifæller, sidder på flertallet i dette kammer.

Soleklart nederlag
Og det var bestemt ikke uden grund, at præsident Obama, flankeret af de pårørende fra Newtown-tragedien, udtrykte sig i skarpe vendinger om afstemningen af resultatet. For selv om det har været begrænset, hvor meget fokus, der har været på resultatet, grundet terrorangrebet i Boston, så ændrer det ikke på, at den vragede våbenlov er Obamas største nederlag til dato som præsident. Således lyder vurderingen fra Mette Nøhr Claushøj, master i amerikansk politik og ekstern lektor ved Københavns Universitet:
”Jeg ser det som det største soleklare nederlag, Obama har haft som præsident. Det er første gang, at Obama virkelig er gået ud og har taget et politisk standpunkt, som han overhovedet ikke var klar over, om der var politisk opbakning til i Kongressen. Det er første gang, at han har alt ind på at få gennemført en politik, som han overhovedet ikke kunne være sikker på ville blive støttet. Han har brugt al den autoritet der ligger i Det Hvide Hus, heriblandt at han har haft mange af de pårørende fra Newtown på besøg, afholdt arrangementer og rejst rundt for at sætte dagsorden. Han har sat Joe Biden til at fokusere på det her lige siden det skete, og igen og igen talt om det og alligevel lykkedes det ikke. Derfor er det et klart nederlag.”

Ny kurs fra NRA
Det er især den magtfulde lobbyorganisation NRA, der har været imod de ændringer af våbenloven, som Obama-administrationen har fremlagt. NRA har ellers tidligere støttet muligheden for, at der blev indført grundigere baggrundstjek i forbindelse med køb af våben. Netop derfor burde den del af lovgivningen været stemt igennem uden de helt store problemer. Men sådan blev det ikke, hvilket, ifølge Mette Nøhr Claushøj, skyldes et kursskifte hos NRA. Et kursskifte, som kan vise sig at få konsekvenser for organisationen fremadrettet:
”Det som NRA har kørt på denne gang har været folks frygt for at der skulle komme et national gun registry. Det står direkte i den del af loven, at det må man ikke lave. Amerikanerne er meget bange på registrering. Man glemmer tit som danskere, at det er anderledes derover. Modsat os har de jo eksempelvis ikke CPR-nummer. Den frygt har NRA spillet på. Det er det mest soleklare eksempel, jeg har set i al den tid jeg har fulgt amerikansk politik på en lobby, der direkte har haft indflydelse. Man kan godt se olieindustri på andre områder, men det her er det mest direkte. Før i tiden var det våbenentusiasternes lobby. Nu er det i højere grad våbenindustriens lobby. De får ufattelig mange penge fra våbenindustrien. Og jeg mener, at NRA i kølvandet på Newtown, er gået over grænsen, for der er så mange i befolkningen, der ikke forstår dem. Det med baggrundstjek er et godt eksempel. Stort set alle amerikanerne bakkede op om det og det ville også have en effekt. Selv folk der ellers var skeptiske over for stramninger af våbenloven, bakkede op om det her. NRA har ikke klaret sig godt i denne her sag og noget af det, jeg er spændt på er, om man vil kunne se en ændring i NRA’s indflydelse. Om man kan se, at deres indflydelse bliver mindre ved næste valg. Jeg er ikke sikker på, at det er i organisationens interesse at køre på den måde, som de gør nu. Det går ud over deres troværdighed.”

Våben bliver ikke stor sag for Obama igen
Spørgsmålet nu er, om der på et senere tidspunkt kommer til at ske ændringer af våbenlovgivningen. For selv om Obama ikke kunne skjule sin utilfredshed over resultatet, så gjorde han det samtidig klart, at denne afstemning kun var første runde og at arbejdet for at få strammet lovgivningen ville fortsætte. Men betyder ikke, at Obama om et år eller to igen vil gøre våbenlovgivningen til en mærkesag, på samme måde, som det har været tilfældet de seneste måneder, forklarer Mette Nøhr Claushøj:
”Obama kan ikke stille sig op og sige: ’Nu dropper vi det’. Han er nødt til at sige: ’It’s not over’. Og jeg skal ikke kunne udelukke, at hvis de har flertal efter midtvejsvalget, at de så vil tage det op igen, eller hvis det opstår en ny situation, affødt af en nyt kæmpe skuddrama, at det så vil komme til afstemning igen. Men jeg er ret sikker på, at Obama administrationen i kølvandet på chokket over ikke at få det her igennem, har tænkt: ’Okay, nu slikker vi sårene og så vender vi lynhurtigt fokus mod immigrationsreformen’,” siger Mette Nøhr Claushøj og uddyber:
”Hvis ikke der var sket, hvad der skete i Boston sidste uge, tror jeg faktisk, at man kunne have set en meget stærk folkelig reaktion på at våbenloven gik ned. Men sådan en sag dør, i det øjeblik at det nationale fokus er på noget andet. Jeg er dog helt sikker på, at Obama administrationen ikke igen vil gøre det til en stor sag, hvis de sætter det til afstemning igen. Det er muligt, at de gør det, hvis de opnår flertal i begge kamre ved midtvejsvalget i 2014. Men når den ikke engang kan komme igennem Senatet nu, så er chancen for at den var kommet gennem Huset lig nul. Derfor tvivler jeg også på at de tager den op igen, og hvis de gør, så er det ikke noget, de vil bruge energi på.”

Anders Agner Pedersen er chefredaktør på Kongressen.com. Han er uddannet journalist fra Danmarks Journalisthøjskole og New York State University med speciale i amerikansk politik. Grundlagde Kongressen.com i 2012 og er en af landets mest benyttede USA-analytikere i både i tv og radio. Medvært på de populære podcastserier ‘POTUS’ og ‘Kennedyland’ og forfatter til flere bøger om amerikansk politik, blandt andet 'KENNEDY', 'De Største Taler' og senest 'Kampen Om Det Hvide Hus'. Skriver på en ny bog om amerikansk politik, der udkommer i 2025.

Click to comment

You must be logged in to post a comment Login

Leave a Reply

Læs også:

Copyright © 2021 Kongressen