Demokraterne måtte give sig i shutdown-kampen
9. februar 2018  //  Af:   //  Analyse  //  Ingen kommentarer
Print Friendly, PDF & Email

Partiet var i sidste ende tvunget til at separere immigrationsreform og DACA fra finansloven. Nu må de satse på, at det ikke svækker deres position til midtvejsvalget og splitter partiet

Washington D.C. – En dramafyldt uge på Capitol Hill sluttede passende med dysfunktion i begge partier og en nedlukning af den føderale stat, som ingen på the Hill forventer vare længe. Senator Rand Paul (R-KY) overtog gulvet med en filibuster, der skubbede en afstemning og fik Senatet til at misse deadlinen. Igennem dagen forsøgte den Demokratiske ledelse i Huset at overtale medlemmer til at stemme imod loven, men i sidste ende gled budgettet igennem 240-186 med 73 stemmer fra mindretalspartiet.

Immigration spillede igen en nøglerolle i forhandlingerne om at holde staten åben. Eller rettere, det var beslutningen om at udskyde grænsekontrollen, DACA-programmets fremtid og den infamøse mur, der banede vej for den to-årige aftale, Senatets ledere Mitch McConnell (R-KY) og Chuck Schumer (D-NY) blev enige om onsdag.

Demokraterne sad allerede med et svagt par på hånden i deres forsøg på at finde en løsning for de såkaldte Dreamers – uautoriserede immigranter der blev bragt til USA ulovligt af deres forældre. Efter sidste måneds korte nedlukning af staten stod det klart, at store dele af deres egne medlemmer af Kongressen ikke havde interesse i at lukke staten igen over immigration, og de godtog McConnells løfte om at holde en afstemning om emnet på et senere tidspunkt.

Senatet skøjtede derfor uden om immigration og i stedet blev enige om en finanslov, der blandt andet indeholdt en ekstra pose penge til stater ramt af naturkatastroferne i 2017, sundhedscentre, opiumbehandling, infrastruktur og fire års forlængelse af sundhedsprogrammet for fattige børn, CHIP — alle demokratiske krav. Aftalen indeholdt også 165 milliarder dollars til militæret, en prioritet for GOP.

Senatets bud blev omgående mødt med modstand i Huset. Den Demokratiske leder Nancy Pelosi meddelte omgående, at hun ikke kunne stemme for sådan en aftale, fordi den ikke indeholdt et løfte om at debattere en løsning for DACA-modtagere. Og kort tid efter brugte hun en obskur regel til at gå på talerstolen i Repræsentanternes Hus. Pelosi snakkede i mere end otte timer, den længste tale i Husets historie. Torsdag eftermiddag begyndte det Demokratiske lederskab at ’piske stemmer’ imod Senatets forslag.

Republikanerne havde allerede et problem med deres højrefløj, det såkaldte Freedom Caucus, der i fortiden har stemt imod budgetter, der øgede det offentlige forbrug på ikke-militære poster. Denne fløj af partiet har traditionelt haft stemmer nok til at forhindre et rent Republikansk flertal, en dynamik der gjorde sig gældende under Obama, og som i 2013 kostede den daværende Speaker John Boehner posten som leder.

Men lige lidt hjalp det.

Det efterlader ikke bare de tæt på 700.000 unge uautoriserede indvandrere og deres familier med en usikker fremtid. Konflikten påvirker Demokraternes valgpolitiske agenda, og partiet risikerer at spænde ben for sine ellers positive valgpolitiske chancer for at overtage magten i mindst et af Kongressens kamre.

Demokraterne er nu afhængige af de Republikanske ledere og deres vilje til at holde en afstemning om DACA-programmet og en større immigrationsreform. Deres umiddelbare position blev opsummeret af en partimedarbejder i Senatet:

“Demokraternes ledelse har i sidste ende fundet en måde at overgive alt deres kapital, alt imens alle broer til grupperne er blevet brændt. Miraklernes tid er ikke forbi, men lige nu kunne vi ikke være mere pessimistiske.”

2018 sniger sig ind i billedet
I de seneste måneder har en stigende frygt indfundet sig blandt Demokraternes base: Det kan koste dem sejren i 2018, hvis de mislykkedes med at give beskyttelse til de såkaldte DREAMERS.

“Kampen om at beskytte ‘Dreamers’ er ikke bare et moralsk imperativ, det er også en vital del det Demokratiske partis valgpolitiske fremtiden,” skrev Jennifer Palmieri, tidligere kommunikationschef for Hillary Clinton kampagnen og Navin Nayak, direktør for den progressive tænketank Center for American Progress’ valgorganisation i et memo.

Desuden ser de mere liberale medlemmer af Huset DACA som en essentiel mærkesag på linje med finansiel støtte til sundhedsorganisationen Planned Parenthood og lige rettigheder for homoseksuelle.

DACA-aktivisterne er en af de bedst organiserede interessegrupper og sammen med nye politiske spillere, for eksempel retsgruppen American Civil Liberties Union, hvis finansielle støtte blev tæt på 20 gange så stor i 2017, vil immigrationsgrupperne være en del af deres såkaldte get-out-the-vote operation. Måske vigtigst af alt har de unge immigranter været et af kerneområderne for den nye modstandsbevægelse, der har ført til et uhørt højt niveau af politisk engagement og skaffet partiet adskillige valgpolitiske sejre.

Det efterlader Demokraterne i en politisk kluddermor.

Mens basen kræver løsninger, anerkender lederne, at partiet risikerer at blive set som immigrationspartiet uden en større substantiv agenda. Immigration er et langt værre politisk territorium for Demokraterne end sundhed, der var udslagsgivende i sidste års valgsejre i Virginia og New Jersey. Det er også et af de mest betændte emner for den religiøse del af partiets vælgergrupper og svingvælgere (særligt i midtvesten), der har mere skeptiske holdninger til immigration.

Samtidigt er immigration en mærkesag for de såkaldte Country First Conservatives – en vælgergruppe, der har den højeste støtte til præsidenten, men som ikke er nær så politiske aktive som den gængse konservative kernevælger. Hvis immigration er et af hovedemnerne i 2018 på grund af en snæver DACA-aftale eller udsigten til lempelser på immigrationsområdet, kan det galvanisere denne vælgergruppe og gøre det sværere for Demokraterne i stater med mange landdistrikter som Pennsylvania og New York.

Når det er sagt, så bekymrer Republikanerne sig om, at immigration vil være en distraktion fra deres skattelov, der i de seneste uger har givet dem adskillige gode medie-historier og er blevet mere populær. En Monmouth-måling fra slutningen af januar fandt for eksempel, at amerikanerne er delt lige, 44% – 44%, en forbedring fra 26-47 i december.

“Vi smider den succes, der har piblet frem over skattereformen over bord,” sagde den Republikanske pollster Robert Blizzard ifølge POLITICO.

En radikal ændring af immigrationssystemet kan også dæmpe entusiasme blandt arbejdsgiverforeningerne og Koch-brødrenes netværk, der har tænkt sig at bruge mellem 300-400 millioner dollars i 2018. Koch-netværket støtter DACA og er skeptisk overfor det nuværende Republikanske udspil om at sænke niveauet af familiesammenføringer.

Men der er ingen tvivl om, at det Republikanske parti byder kampen over immigration velkommen. Det er svært at se Koch-brødrene støtte Demokrater. Det tvinger Demokraternes nationale ledere til at navigere imellem den liberale base og ønskerne fra sårbare medlemmer af Senatet om at holde fokus på Trump, sundhed og at justere Republikanernes skattelov.

Kommunikationschefen for partiets kampagne-arm i Huset Matt Gorman havde følgende udmelding over Pelosis usædvanlige tale onsdag:

“At Nancy Pelosi er ansigtet og lederen af det Demokratiske parti er gaven, der bliver ved med at give.”

“Jeg kan kun sige en ting: go, Nancy, go,” sagde Gorman.

Spiller Demokraterne deres kort rigtigt kan de udskyde kampen og argumentere for, at de vil føre en immigrationsreform igennem med et flertal i Huset efter 2018. DACA-programmet er ekstremt populært og Dreamers nyder bred folkelig opbakning. Mere end 6 ud af 10 Republikanske vælgere støtter deres drøm om en mulig vej til statsborgerskab. Blot hver syvende amerikaner vil have dem fjernet fra USA, og deres historier er yderst sympatiske og har allerede fyldt meget i mediebilledet.

Men sådan som det politiske landskab ser ud lige nu, er de i fare for at ende et sted midt imellem. Malet som immigrationspartiet, mens relationerne til venstrefløjen og immigrationsaktivisterne smuldrer. Det er det værst tænkelige scenarie. Og fortsætter splittelsen er det en af få faktorer, der kan sætte deres evne at genvinde magten i Kongressen over styr.

Om forfatteren:

Søren Dal Rasmussen er uddannet journalist fra Syddansk Universitet og MA i 'Elections and Campaign Management' fra Fordham University i New York. Har tidligere arbejdet for forskellige amerikanske valgkampagner og har bidraget til bøgerne 'PræsidentPortrætter', 'Glimt Af Et Præsidentvalg' og 'JFK100'. Bor til daglig i Washington D.C. og er tilknyttet Kongressen.com som politisk analytiker.

Skriv et svar

Du skal være logget ind for at skrive en kommentar.