Præsidenten støtter Saudi Arabien – ikke sine efterretningstjenester

I går aftes kom en udtalelse, hvor præsident Trump støtter op om de saudiske allierede, hvad end de har vidst om drabet på Jamal Khashoggi. Dermed lægger han afstand til bl.a CIA’s konklusioner. At ignorere krænkelser af menneskerettigheder er ikke noget nyt for en amerikansk præsident. Det bemærkelsesværdige er, at kløften mellem præsidenten og hans efterretningstjenester virker afgrundsdyb.

Præsident Trump har i lang tid haft en distanceret holdning til drabet på Jamal Khashoggi på det saudiske konsulat i Istanbul. Som tidligere beskrevet her på Kongressen.com har det været geopolitiske og økonomiske hensyn, som har vejet tungt i præsidentens ageren i sagen. Men i den forgangne uge kom det frem, at CIA er nået frem til den konklusion, at den saudiske kronprins Mohammed bin Salman i sidste ende var ansvarlig for drabet. Dette ledte til fornyet pres på Trump-administrationen for sanktioner mod kronprinsen, efter administrationen pålagde sanktioner mod sytten saudiske statsborgere for deres rolle i drabet. Efter det kom frem i medierne, at CIA havde nået til denne konklusion, lovede præsident Trump en officiel rapport om sagen og efterretningstjenesternes konklusioner.

Med en officiel pressemeddelelse fra Det Hvide Hus i går aftes lader det til, at præsident Trump ikke har tænkt sig at vente på rapportens konklusioner. I pressemeddelelsen stiller præsident Trump sig klart bag sin saudiske allierede i stedet for at forlade sig på sine efterretningstjenesters konklusioner.

Kløften mellem USA’s præsident har varet lang tid nu, og har meget reel betydning for amerikansk sikkerhedspolitik, hvor efterretningstjenesterne vedvarende løber panden mod en mur, når de skal overbringes uønskede efterretninger til Det Hvide Hus.

Iran er problemet, ikke Saudi Arabien

Det klare budskab i præsident Trumps meddelelse i går aftes var, at Iran er den store trussel i Mellemøsten, og til at modstå denne trussel, så er man nødt til at arbejde sammen med Saudi Arabien. Første del af teksten går på, at Iran er en destabiliserende faktor i Mellemøsten med deres stedfortræderkrig i Yemen, destabilisering af demokratiet i Irak, støtte til Hizbollah i Libanon og støtte til Assad-regimet. Næste del af teksten går på at Saudi Arabien er en rimelig aktør i konflikterne, som står klar med humanitær hjælp, hvis blot Iran og deres støtter trak sig ud.

Netop de geopolitiske interesser og økonomiske aftaler om saudiske indkøb i USA lægges til grund for at forholdet er absolut nødvendigt for USA at fortsætte. Man har sanktioneret 17 saudier for deres delagtighed i drabet, så det er ikke fordi USA blot ser stiltiende til, er budskabet fra præsident Trump. Dog bruges anledning også til at viderebringe rygter om Khashoggis forhold til Det Muslimske Broderskab, og at han af det saudiske styre kaldes ”an enemy of the people”. At det også skrives med i teksten, viser igen præsident Trumps tillid til udenlandske efterretningstjenester, så længe det støtter hans opfattelse af tingene. I dette tilfælde er det at finde årsager til, at man ikke behøver tage så meget på vej over Khashoggis drab.

Og netop her kommer efterretningstjenesterne i spil. Det kom for en uges tid siden frem, at CIA har konkluderet, at den saudise kronprins var ansvarlig for drabet på konsulatet i Istanbul. Til det skriver præsident Trump: ”King Salman and Crown Prince Mohammad bin Salman vigorously deny any knowledge of the planning or execution of the murder of Mr. Khashoggi. Our intelligence agencies continue to assess all information, but it could very well be that the Crown Prince had knowledge of this tragic event – maybe he did and maybe he didn’t!
That being said, we may never know all of the facts surrounding the murder of Mr. Jamal Khashoggi.” Men i sidste ende er det også lige meget: “In any case, our relationship is with the Kingdom of Saudi Arabia. They have been a great ally in our very important fight against Iran. The United States intends to remain a steadfast partner of Saudi Arabia to ensure the interests of our country, Israel and all other partners in the region.”

Trump og efterretningstjenesterne

Det er ingen hemmelighed, at præsident Trump ikke har et godt forhold til sine efterretningstjenester. Ifølge mange blev fundamentet til det dårlige forhold lagt, da Director of National Intelligence, James Clapper; CIA direktør John Brennan og FBI direktør James Comey præsenterede den nyvalgte præsident Trump for beviser for russisk indblanding i valgkampen i 2016 – og Comeys efterfølgende samtale med præsidenten om det såkaldte Steele-dossier, som redegør for anklager om kompromiterende materiale, som russerne skulle have på præsident Trump. Disse samtaler fik præsidenten til at se sig truet af efterretningstjenesterne.

Fra de ansatte i efterretningstjenesternes side kom forholdet dårligt fra start, da præsident Trump dagen efter sin indsættelse tog til CIA for at tale til de ansatte derude. Placeret foran væggen med stjerner for hver person fra CIA, som er dræbt i tjeneste, holdt præsident Trump en tale om sig selv og hans popularitet og valgsejr. Dette provokerede mange i efterretningsverdenen.

Præsidenten har flere gange siden afvist de 17 samlede efterretningstjenesters konklusion om, at Rusland blandede sig i valgkampen i 2016 – mest berømmeligt ved pressemødet med præsident Putin i Helsinki.
Nu ignorerer han altså igen tilsyneladende efterretningstjenesternes konklusion om Mohammed bin Salmans rolle i drabet på Jamal Khashoggi. Det er i sig selv ikke så mærkeligt, at en amerikansk præsident ignorerer krænkelser af menneskerettigheder rundt omkring i verden. Det gør amerikanske præsidenter regelmæssigt, hvis bare det passer deres agenda. Det bemærkelsesværdige her er de gentagende offentlige brud på forholdet mellem præsidenten og hans efterretningstjenester.

Et andet eksempel på det dårlige forhold er efterretningstjenesternes vurdering af Nordkorea. Her kunne amerikanske medier i den forgangne uge fortælle, at Nordkorea ufortrødent fortsætter deres missilprogrammer i direkte modsætning til præsident Trumps udmeldinger om, at styret har standset programmet som del af forhandlingerne med ham. Her hører man fra Washington, at der er en stigende frustration fra efterretningstjenesterne, at man i Det Hvide Hus simpelthen ikke er modtagelige for informationer, som ikke passer til præsidentens opfattelser – bl.a. at Nordkorea samarbejder med amerikanerne på baggrund af præsidentens møde i Singapore med Kim Jong-un.

Kampen mellem præsidenten og hans efterretningstjenester fortsætter altså, og det er dybt problematisk for amerikansk sikkerhedspolitik, at man lige nu befinder sig i en situation, hvor der tilsyneladende ikke er en vej til præsidenten med vigtige efterretninger. Løsningen ligger i hvert fald heller ikke lige for.